HER FINDER DU SVAR PÅ ALT OM DANSK IVÆRKSÆTTER FORENING

Hvad er Dansk Iværksætter Forening?

Dansk Iværksætter Forening taler iværksætternes sag

Dansk Iværksætter Forening er en non-profit brancheorganisation, der kæmper for at styrke iværksætteriet i Danmark. Foreningen består udelukkende af folk, der har en passion for at gøre vilkårene bedre for danske iværksættere. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser for at sikre, at det er dig som iværksætter, der er i fokus.

Vores målsætning er mere og bedre iværksætteri

Som iværksætter tager man mange chancer – ikke blot for sig selv, men for hele samfundet. Du satser, løber risikoer og lever for en økonomi, der i mange tilfælde er ringere end kontanthjælpsmodtageres. Selvom værdien, du bidrager til samfundet med, er stor, bliver der fra statens side ikke afsat mange midler til at styrke branchen. Det, mener vi ikke, er rimeligt. Vores mål er derfor at sikre, at dit liv som iværksætter får den anerkendelse og understøttelse, det kræver. Vi ønsker, at vi i fremtiden får et Danmark, der ligger i verdenstoppen inden for iværksætteri, og det er du en del af.

Vores kamp er politisk

Vi er dagligt i dialog med folk fra ministerier, styrelser og Christiansborg. Vi snakker med de folk, der har et stort ansvar, men som også har et mindset, der er noget anderledes end dit som iværksætter. Vi mener, det er vigtigt at tage kampen op med dem, der tager beslutningerne, for at skabe et attraktivt iværksættermiljø.

Derfor byder vi dig varmt velkommen hos os, så vi sammen kan stå endnu stærkere, når vi over for politikerne kæmper for at gøre vilkårene bedre for danske iværksættere.

Hvorfor blive medlem af Dansk Iværksætter Forening?

Skræddersyede fordele til iværksættere

Som medlem af DIF er du en del af et dedikeret iværksætterfællesskab og bidrager til at styrke vores samlede indsats for et stærkt og attraktivt iværksættermiljø i Danmark. Vi kan tilbyde dig tre forskellige medlemsskaber, som indeholder alt fra invitationer til eksklusive events, til magasinet ’IVÆRKSÆTTEREN’, som sendes med posten fire gange årligt. Læs mere om fordelene og medlemstyperne her.

Gør betingelserne bedre for iværksættere i Danmark

Dansk Iværksætter Forening arbejder for at gøre betingelserne for iværksættere i Danmark bedre. Det betyder, at du som medlem både får del af denne støtte og er med til at støtte andre danskere med iværksætterdrømme. Vær en del af kampen og meld dig ind i foreningen – jo flere medlemmer, des stærkere står foreningen og dermed du som iværksætter.

Alle kan melde sig ind

Alle med interesse for iværksætteri kan melde sig ind i foreningen, og alle medlemmer kan stille op til bestyrelsen, der afholdes hvert år i forbindelse med generalforsamlingen. Uanset om du er i bestyrelsen eller ej, får du med et medlemskab hos Dansk Iværksætter Forening mulighed for at blive hørt og få dine holdninger ud til de rigtige aktører.

Maksimal frihed

Som medlem af DIF er det dig, der bestemmer. Vi bestræber os på at skabe så frie rammer som muligt for dig, så du slipper for at sidde i telefonkøer og andet tidspild. Derfor kan du foretage alle ændringer i dit medlemskab selv. Du kan frit skifte mellem medlemstyperne, ændre adresse og betalingsoplysninger m.m. præcis, når det passer dig. Alt dette kan du ændre på siden ’Min Konto’.

Ingen bindingsperiode

Vi har ingen bindingsperiode, så hvis du ombestemmer dig eller af andre årsager får lyst til at afslutte dit medlemskab, kan du gøre det, når du vil.

Hvordan opretter jeg mig som medlem?

Du opretter dig med dine oplysninger på denne hjemmeside

Du opretter dig som medlem på denne side. Her vælger du, hvilket medlemskab og hvilken betalingsmetode du ønsker. Når du er blevet medlem, kan du benytte alle de aktiviteter, som Dansk Iværksætter Forening afholder og de fordele, der indgår i dit medlemskab.

Hvilket medlemskab skal jeg vælge?

Vi tilbyder tre forskellige medlemsskaber:

  • Hangaround – er et gratis medlemskab, hvor du modtager vores nyhedsbrev og årlige iværksætteranalyse.

 

  • VIP Medlem – er et medlemskab til 39 kr./md., hvor du får invitationer til eksklusive iværksætterevents, fx Global Entrepreneurship Week, adgang til fordelagtige iværksættertilbud samt digital adgang til magasinet ’IVÆRKSÆTTEREN’. Derudover får du tilsendt den årlige iværksætteranalyse samt modtager vores nyhedsbrev.

 

  • VIP Medlem + Magasin – er et medlemskab til 79 kr./md., hvor du fire gange årligt får tilsendt en fysisk udgave af magasinet ’IVÆRKSÆTTEREN’ med posten. Derudover får du invitationer til eksklusive iværksætterevents, fx Global Entrepreneurship Week, adgang til fordelagtige iværksættertilbud samt digital adgang til magasinet ’IVÆRKSÆTTEREN’. Derudover får du tilsendt den årlige iværksætteranalyse samt modtager vores nyhedsbrev.

 

  • Læs mere om medlemskaberne her.

Hvordan foregår betaling af kontingent?

Betalingskort, betalingsservice eller faktura/EAN-nr.

Betaling af kontingent sker den første hverdag i hver måned. Du kan betale dit kontingent enten via dit betalingskort (VISA el. MASTERCARD), betalingsservice eller faktura. Som offentlig organisation kan du betale via EAN-nr.

Du vælger din ønskede betalingsmetode, når du tilmelder dig dit medlemskab.

Betalingskort

Ved betaling via betalingskort bliver kontingentet automatisk trukket fra dit betalingskort, så længe dit medlemskab er aktivt.

Vi sender dig en mail med kvitteringen ved hver betaling.

Betalingsservice

Ved betaling via betalingsservice tilmelder vi dig betalingsserviceaftalen, hvor kontingentet automatisk bliver trukket fra den tilmeldte konto, så længe dit medlemsskab er aktivt. Vælger du denne løsning, skal vi bruge dit CPR-nummer og kontooplysninger.

Hvordan ændrer jeg min nuværende betalingsmetode?

Hvis du allerede har et medlemskab og ønsker at ændre din nuværende betalingsmetode, kan du ændre den på siden – ’Min Konto’. Ændringen vil træde i kraft ved næste betaling (første hverdag i måneden), såfremt ændringen sker inden 15. dag i måneden. Sker ændringen senere, vil den træde i kraft ved næste betaling + en måned.

Manglende betaling – hvad sker der?

Har vi ikke modtaget betaling rettidigt, sender vi 1. rykker uden gebyr, som en påmindelse om at betale. Derefter sender vi 2. rykker med et gebyr på 50 kr. Modtager vi fortsat ikke betaling sender vi 3. rykker med et gebyr på 100 kr, og sætter vi dit medlemskabet på pause indtil vi har modtaget din betaling.

Jeg er allerede medlem, hvordan fungerer mit medlemskab?

Kan jeg ændre i mit medlemskab?

Du kan ændre dine personlige informationer, betalingsaftaler og adgangskode mm., under ’selvbetjening’ på din personlige profil, efter du er logget ind. Du logger ind ved at klikke på ’min konto’.

 

Hvordan tilmelder jeg mig de eksklusive iværksætterevent?

Som VIP-medlem + IVÆRKSÆTTEREN eller VIP-medlem, får du adgang til vores eksklusive iværksætterevents. For at få adgang til disse events, skal du tilmelde dig via linket i den invitationsmail, du har modtaget angående eventet. Har du ikke modtaget en mail om eventet, er det gratis, og du behøver derfor ikke at foretage dig andet end at møde op til eventet. For spørgsmål kontakt info@d-i-f.dk.

Hvordan skriver jeg indlæg på CrowdNews?

Som VIP-medlem eller VIP-medlem + IVÆRKSÆTTEREN får du adgang til at kunne skrive indlæg på CrowdNews. For at skrive indlæg skal du logge ind med dit DIF-login, og derefter trykke på fanen ’Skriv et indlæg’.

Rådgiver i iværksættere?

Vi er en brancheorganisation for iværksættere, og vi bruger derfor alle vores ressourcer på at forbedre betingelserne for iværksættere i Danmark. Har du brug for rådgivning i forbindelse med din virksomhed, en idé eller andet, så henviser vi til iværksætter.dk – her kan du finde gode links, der forhåbentligt kan hjælpe dig.

Hvordan afmelder jeg mig?

Som medlem af DIF har du ingen bindingsperiode. Hvis du ønsker at afmelde dit medlemskab, skal du logge ind på din profil og afmelde dit medlemskab på siden – ’Min Konto’.