Skrevet af Thomas Mørch Iversen, WebHub ApS
Du er lige sprunget ud som iværksætter, eller også er du på vej til det. Fælles for alle iværksættere er, at de typisk har brug for en eller anden form for hjemmeside, hjemmeside eller onlineplatform.
En sådan hjemmeside skal hostes på et webhotel et sted, og selvom det måske lyder ret lige til, så er det faktisk utrolig svært at finde det webhotel, som passer til ens behov.
Udfordringen med webhoteller er, at det er utrolig svært at skifte, når først du har etableret dig et sted, og du kan nemt komme til at betale for meget for et stort webhotel, som du slet ikke har brug for.
Derfor er det vigtigt, at du vælger rigtigt i første hug, så du slipper for at skulle bruge tid og energi på at flytte igen – eller blive og måske betale for meget for noget du ikke har brug for.
I denne guide hjælper jeg dig til at vælge et webhotel, der passer til dine behov. Er du interesseret i at læse mere om webhoteller, kan du med fordel besøge billig-webhosting.dk/bedste-webhotel.php, hvor jeg har skrevet meget mere om webhoteller.
Start småt
Det er egentlig et simpelt råd, men en god idé er at starte i det små og lade være med at starte med den helt store pakke.
Webhoteller er i dag indrettet sådan, at du kan op- og nedgradere efter behov, så der er slet ingen grund til at betale for den største pakke i første hug, medmindre du rent faktisk ved, at du får brug for f.eks. den plads, der er på den største pakke.
Udbydere som nordicway.dk og simply.com har begge nogle relativt billige pakker, hvor du får en masse for pengene. Begge steder kan du opgradere efter behov, og det er derfor to gode steder at starte.
Forsøg at samle på et sted
Som iværksætter har man ofte et eller flere projekter i støbeskeen, og måske de alle har en hjemmeside.
Der er dog ingen grund til at betale for et webhotel til hver af dine sider, når du kan have dem alle på ét webhotel.
Et råd er derfor at finde en udbyder, hvor du kan have flere hjemmesider på samme webhotel og derved spare en masse penge på webhotel-udgifterne.
Vælg et flytbart system
Det dummeste, du kan gøre, er at vælge et CMS eller hjemmesidesystem, som binder dig til en bestemt udbyder.
Har du f.eks. valgt at bygge din hjemmeside eller webshop med one.com´s hjemmesidebygger, så er du bundet til at være kunde hos one.com, så længe du har den hjemmeside.
Vil du væk fra one.com, skal du begynde forfra og bygge din shop eller hjemmeside i et nyt system.
Vælg derfor et system som f.eks. WordPress, der ikke binder dig til en bestemt udbyder, fordi det er et flytbart open-source system. Og her mener jeg ikke WordPress.com, men WordPress.org.
Vælger du et system, der kan flyttes, kan du altid skifte host i tilfælde af, at prisen skulle stige eller servicen falde.
Hold øje med normalprisen
Der er efterhånden gået sport i at tilbyde den billigste pris første år og derefter hamre prisen i vejret på 2. år.
Derfor bliver mange kunder overrasket, når regningen for 2. år lander i deres indbakke, fordi prisen er 2-5 gange højere, end det de betalte første år.
Derfor er mit sidste råd at holde skarpt øje med normalprisen, da du ellers nemt kan få dig en ubehagelig overraskelse, når regningen for 2. år lander.