Artiklen blev bragt i Iværksætteren i marts 2019. Skrevet af Kristoffer Levinsen, Erhvervspsykolog, rådgiver og rekrutteringsspecialist.
Iværksætteri er hot som aldrig før og alle fra private virksomheder til folketinget og ministre hylder iværksætterne som morgendagens rockstjerner. Og med rette – iværksætteri er på mange måder motoren i et sundt samfund og et berigende liv. Men iværksættertilværelsen har også sine skyggesider, og dem hører vi meget sjældnere om.
Iværksætteren til psykolog: Tre udfordringer en iværksætter møder
Jeg ser ofte iværksættere i min psykologpraksis, og jeg ser i den sammenhæng nogle udfordringer, som går igen for mange iværksættere, men som tilsyneladende ikke er en del af en branchemæssig åben debat. Og det er en skam. For det betyder, at alt for mange bøvler med alvorlige udfordringer, som kunne afhjælpes gennem andres støtte og erfaringer.
Overordnet set falder de udfordringer, som iværksætterne bringer op i min praksis, i tre kategorier:
1. Hvem sætter rammerne for mig, når det er mig, der sætter rammerne?
2. Virksomheden vokser – vokser jeg som leder med?
3. Virksomheden vokser – vokser vi som ledere og partnere med?
Hvem sætter rammerne for mig, når det er mig, der sætter rammerne?
Selvom undersøgelser peger på, at den gennemsnitlige iværksætter er ældre, end man umiddelbart skulle tro, er mange iværksættere relativt unge mennesker uden lang erhvervs- og livserfaring. Samtidig er de fleste brændende engagerede i deres virksomheder. Det er den, de har i hovedet, fra de står op, til de går i seng. Nøjagtig som de får at vide, at de bør af de mange velmenende debattører og meningsdannere i medierne.
Netop dét udgør en væsentlig vækstplatform for stress. Alvorlig langvarig stress kan opstå, når en stresstilstand vedligeholdes i kroppen. Det sker blandt andet ved, at man konstant har opmærksomhed på problemer og bekymringer (fx. forbundet til sin virksomhed) og ikke får prioriteret afslapning og afkobling i tilstrækkeligt omfang. Iværksætternes brændende engagement udgør således en udtalt risiko for at bidrage til fremkomsten af alvorlig stress. Flere faktorer er i spil her, og noget af det, jeg ofte ser hos mine klienter, er, at de har bundet meget af deres identitet og selvværd op omkring deres virksomhed og dennes succes. Socialt set er de samtidig meget alene om at lære sig nye færdigheder og løse nye opgaver, herunder at sætte rammerne for et sundt og bæredygtigt arbejdsliv. De har ofte erfarne mentorer, investorer og velmenende bestyrelser, men i de relationer er det som regel forretningen, der er i centrum, hvorfor iværksætterne er alene med de mere personlige udfordringer, som iværksættertilværelsen byder på.
I forhold til stresshåndtering kan man komme langt med at arbejde med sin psyke og sine tankemønstre. Hvis man skal skabe holdbare ændringer på den lange bane, kommer man dog ikke uden om også at skulle forholde sig til de strukturelle aspekter af sit arbejdsliv; hvilke opgaver man har, og hvordan man arbejder med at løse dem. I mine samtaler med iværksætterne har vi derfor ofte opmærksomhed på at identificere hensigtsmæssige strukturer og sætte de rammer for deres arbejde, der kan give den fornødne plads til både effektiv opgaveløsning og afstressning, og dermed danne grundlag for trivsel og et bæredygtigt og succesfuldt arbejdsliv på den lange bane.
Virksomheden vokser. Vokser jeg med?
De personlige og psykologiske udfordringer kommer også til udtryk på andre områder end bekymringer og stress. Blandt andet fylder personlig udvikling meget, aktualiseret af de mange nye opgaver og udfordringer, de møder. Ledelse er en ny disciplin for mange iværksættere, og ledelsesopgavens fornøjelser og udfordringer kommer ofte oveni puljen af mange andre nye opgaver, der opstår i kølvandet på virksomhedens vækst. Flere af mine klienter har oplevet at gå fra at være sig selv – ofte sammen med en kompagnon – til tre, fem, ti og nogle mere end 20 ansatte i virksomheden. Nogle af disse over en periode på helt ned til få måneder. Ofte sker dette i forbindelse med større kapitalrejsningsrunder, hvorpå der samtidig følger nye milepæle og tætte deadlines. Iværksætterne halser afsted det bedste, de kan, men de får sjældent skabt de ellers nødvendige pusterum til at stoppe op og reflektere over, hvordan de bedst løser deres opgaver.
Udover det mere praktiske i hvordan man løser sine opgaver, oplever nogle af mine klienter også et andet spørgsmål mase sig på: er det faktisk denne slags opgaver, jeg gerne vil arbejde med? Er det faktisk det her, jeg vil? Og kan jeg lægge den indsats, som er nødvendig, hvis jeg ikke vil det 100%? Retning og motivation er på den måde også en udfordring for mange iværksættere, selvom de færreste taler om det med andre end deres psykolog. I iværksættermiljøet er det mange steder et uudtalt, men meget nærværende tabu at indrømme, at man ikke lever og ånder for sin virksomhed alene.
Det er store spørgsmål, og der er desværre ingen lette løsninger på dem. Løsningerne findes, men det kræver en fokuseret refleksions- og transformationsproces at nå frem til dem. Og den slags processer er meget svære at komme igennem helt alene. Ledelse, motivation og personlig udvikling er, trods den enorme industri, der er vokset frem omkring litteratur og online-kurser på området, ikke noget, man kan arbejde effektfuldt med alene. Man bliver nødt til at tale med andre. Nogen, som ikke har personlige interesser viklet ind i ens situation og virksomhed, men som alligevel kan engagere sig specifikt i ens situation og give ærlig, åben, konkret og kvalificeret sparring – også om de personlige aspekter. Nogen med hvem man kan have en tillidsfuld relation, hvor man kan få stoppet op, tænkt sig om og bragt de ting op, som man normalt ikke føler, at man kan dele uden at blive dømt – sine tanker, tvivl og fejltagelser. Denne person eller disse personer behøves ikke nødvendigvis at være en psykolog. Det kan ligeså vel være en betroet og kompetent bekendt. Det kan fx. være en erfaren person i ledelse, som samtidig evner at coache og dele ud af sine erfaringer på en måde, der faktisk har effekt.
Det er også væsentligt, at sparringen ikke kun er orienteret mod at løse helt aktuelle problemer. I mine sessioner med mine klienter, sørger jeg derfor for at arbejde med klientens udvikling på både kort og lang sigt samt arbejde styrkeorienteret og opbyggende. Det vil sige, at vi identificerer og bygger videre på de personlige kompetencer og styrker, som klienten har, og med hvordan klienten får bragt dem i spil i dagligdagen til endnu større effekt og personlig udvikling.
Virksomheden vokser. Vokser vi med?
En anden betydelig udfordring, som jeg ser, iværksætterne møde, når virksomheden begynder at vokse, opstår i relationerne og rollerne mellem stifterne. Mange starter deres virksomheder som unge med etablerede relationer, sociale roller og omgangsformer. Det bliver ofte udfordret, når arbejdet og virksomheden for alvor bliver en realitet, og ansatte medarbejdere med rent professionelle relationer til stifterne er afhængige af et professionelt og velfungerende samspil og en klar ansvarsfordeling i ledelsen.
I begyndelsen fordeler stifterne ofte rollerne mere eller mindre uudtalt mellem sig. Nogle er mere udadvendte end andre og påtager sig naturligt kontakten til kunder og investorer – ofte ender de med CEO-titlen – mens andre er stærkere på den interne bane med personaleledelse og produktudvikling – en typisk COO. Lige så stille begynder uudtalte indbyrdes forventninger og uoverensstemmelser dog at skabe gnidninger, hvilket går ud over samspillets kvalitet, den daglige drift og stifternes personlige relationer og velbefindende.
At en stærk og velfungerende ledelse er afgørende for virksomhedens succes er en ubestridt sandhed i iværksætterkredse. Derfor er det også afgørende, at iværksætterne og ejerlederne prioriterer at vokse som samlet ledelse i takt med, at opgaverne og ansvaret vokser og udvikler sig. Mange får ikke gjort denne prioritering med tydelige konsekvenser til følge. Flere udvikler stress på denne baggrund. Løsningen på denne problematik er simpel at betegne men vanskeligere at realisere i praksis. På konsulentsprog bliver det kaldt forventningsafstemning. På almindelig dansk: en god, gammeldags voksensnak. Synspunkter skal på bordet. Roller og spilleregler for det indbyrdes samarbejde skal afklares, og det hele skal helst bindes sammen på en måde, hvor alle trækker virksomheden i samme, hensigtsmæssige retning.
Hvor kom vi fra?
Hvor er vi nu?
Hvor vil vi gerne hen?
Og hvordan kommer vi derhen – som virksomhed og som makkerpar?
I afklaringen af disse spørgsmål kan man med god grund invitere en uvildig tredjepart ind. Enten til at klæde parterne på hver især til at få afklaret og arbejdet med den indbyrdes relation. Eller til direkte at føre dialogen og holde sporet mod konstruktive aftaler og løsninger. Nogle bekymrer sig over, om sådan en proces ikke nødvendigvis bare ender i rent føleri og navlepilleri. Det er en legitim bekymring, men det er også ærgerligt, hvis denne overbevisning kommer til at stå i vejen for, at man rent faktisk får taget fat om nældens rod. I er der for forretningens skyld, men forretningen er afhængig af jeres samarbejde – og samarbejdet er afhængigt af gode indbyrdes relationer, gensidig velvilje og anerkendelse af indbyrdes forskellige oplevelser og de indtryk, tanker og følelser, som de afføder. En relation skal bygges op, hvor der er plads til at bringe sine indtryk i spil, så misforståelser kan afklares og energien bruges på at pleje virksomheden og ikke være bundet op om misforståelser. På den måde er et psykologisk blik på virksomheden og arbejdsrelationerne også altid et strategisk blik.
Der er min forhåbning, at indlægget her kan bidrage til en åben debat om skyggesiderne ved iværksættertilværelsen og give anledning til, at folk vil dele deres oplevelser og erfaringer – gode som dårlige.
