Blockchain Conference 2022

Et kig ind i fremtiden for Blockchain-teknologi: Rapport fra Nordic Blockchain Conference 2022

Skrevet af Andreas Solgaard fra Blocktime.dk 

Blockchain har et gigantisk uindløst potentiale

Den 3. januar 2009 blev den første blockchain lanceret under navnet Bitcoin. Sidenhen er der sket en eksplosiv udvikling på området, men selvom der er gået 14 år, er det stadig meget begrænset, hvor stor udbredelse teknologien har fået i det danske erhvervsliv – for slet ikke at tale om hos den gennemsnitlige dansker. Dermed ligger der også et gigantisk uindløst potentiale.

Det ønsker Nordic Blockchain Association at gøre noget ved.

Nordic Blockchain Association er en non-profit organisation med et mål om at styrke den offentlige og private sektor i deres indsats for at forstå og gøre brug af blockchain-teknologi til gavn for samfundet. Det gør de blandt andet ved at arrangere konferencen Nordic Blockchain Conference, som den 1. december 2022 løb af stablen for fjerde gang.

Med 22 oplæg på to scener, var der rig mulighed for at blive klogere på en lang række emner på området. Blandt oplæggenes emner fandt man:

  • Digitale valutaer og digitalt ejerskab
  • Web3: Fremtidens internet
  • Lovgivning indenfor blockchain og kryptovaluta
  • Kriminalitet og efterforskning i decentraliseret finans (DeFi)
  • Kryptografi, sikkerhed og kvantecomputere
  • Self Sovereign Identity (personligt ejerskab af identitet og data)
  • Blockchains rolle i bæredygtighed og cirkulær økonomi

 

Jeg var med som deltager med særlig interesse i hvilke muligheder, der er på området for danske iværksættere og startups.

Et ufortjent blakket ry

Hvis man primært har sin viden om blockchain fra avisoverskrifter, vil man sandsynligvis associere blockchain-teknologien med kryptovalutaer som Bitcoin, såkaldte ‘shitcoins’ og ‘memecoins’ som Dogecoin, et ‘vilde vesten’-marked med ekstreme udsving i priserne samt en lang række historier om skandaler og svindel.

For eksempel kollapsede kryptobørsen FTX for nyligt i, hvad der tyder på at være et gigantisk pyramidespil, hvor omkring 56 milliarder kroner af investorers og privatpersoners penge blev gamblet væk. I åbningstalen på konferencen blev der nævnt, at der var sørget for en præst til de deltagere, der var blevet ramt af kollapset. Til deltagernes store morskab.

Og som direktøren fra det danske blockchain-startup Januar sagde i sin keynote, måtte han desværre meddele, at Den Europæiske Centralbank netop havde meldt ud, at Bitcoin er på vej til at dø. Hvorefter han henviste til en hjemmeside, der kan dokumentere, at Bitcoin dermed er erklæret død mindst 467 gange siden lanceringen. Igen til stor latter fra deltagerne.

Det var generelt tydeligt fra oplæggene og den livlige snak på konferencen, at deltagerne var kommet for at dykke ned i potentialet indenfor blockchain – og mest havde latter til overs for skrækhistorierne.

Som en deltager formulerede det: “Hvorfor i alverden tror folk, at FTX-krakket betyder at kryptovaluta er en dårlig ting? Det svarer til, at et bankkrak skulle betyde, at penge er dårlige.”

Hvad er blockchain, og hvad kan man bruge det til?

En blockchain muliggør decentraliseret og ucensurerbart digitalt ejerskab. Dvs. at du f.eks. kan eje en Bitcoin i en digital tegnebog (en ‘wallet’) uden, at nogen kan tage den fra dig. For du ejer bogstaveligt talt ‘nøglen’ til den, og kun du kan dermed flytte den til en andens wallet. Og da ejerskabet er registreret i et decentralt netværk drevet af tusindvis af computere, kan Bitcoins ikke kopieres eller forfalskes. Ejerskabshistorikken er desuden umulig at ændre og er tilgængelig i blockchainen for enhver, der vil se den – helt fra den allerførste transaktion for 14 år siden. Det er f.eks. muligt på blockchair.com/bitcoin.

Moderne blockchains som Ethereum har sidenhen gjort det muligt at udstede digitalt ejerskab over andet end blot en kryptovaluta. Med lanceringen af Ethereum fik vi også såkaldte ‘smart contracts’, som er en slags program, der er kodet direkte i blockchainen og dermed er verificerbart og ikke kan ændres. Smart contracts åbner op for en masse muligheder og use cases, hvoraf mange slet ikke er opfundet endnu. Blandt de mest udbredte er:

NFT’er
Digitalt ejerskab kan f.eks. være af såkaldte NFT’er (‘non-fungible tokens’). Det vil sige unikke digitale aktiver, der repræsenterer ejerskab af en unik genstand eller et stykke indhold, såsom et samleobjekter i computerspil, kunstværker eller virtuel ejendom i metaverset. I modsætning til kryptovalutaer, som er udskiftelige og identiske med hinanden, er NFT’er unikke og kan ikke ombyttes til andre tokens på en-til-en-basis. De købes og sælges ofte på online markedspladser, og de er blevet mere og mere populære i de senere år som en måde at bevise ejerskab og ægthed af digitale aktiver.

DeFi (‘decentralized finance’)
Vha. smart contracts kan to parter veksle deres kryptovalutaer med hinanden eller endda udstede lån til hinanden uden nogen former for mellemmand. Dvs. at banken i princippet bliver overflødig. En decentraliseret blockchain er nemlig ‘trustless’ – hvilket vil sige, at der ikke er behov for gensidig tillid mellem parterne. Smart contracten er åben og ucensurerbar, hvilket betyder, at det ikke er muligt at snyde sin modpart. Dog kan det være svært for en almindelig bruger at vide om smart contractens kode er troværdig. Så der vil for de flestes vedkommende stadig være et behov for en troværdig platform eller lignende.

DAOs (‘decentralized autonomous organizations’)
Organisationer som er styret via smart contracts i stedet for enkeltpersoner eller en central enhed. Regler og processer for hvordan organisationen skal agere, er så vidt muligt defineret i koden. I det omfang menneskelige beslutninger er nødvendige, kan dette ske vha. ‘governance tokens’, hvilket giver ejerne af disse tokens stemmeret ift. at træffe beslutninger. Forestil dig en virksomhed, hvor alle involverede i lige høj grad ejer den og bestemmer.

Self sovereign identity
I dag ejer mange virksomheder og offentlige instanser en masse data om dig. Dette er f.eks. adfærds-, demografi- og interessedata, som bruges til at skræddersy produkter og annoncer til dig. Det kan også være finansielle data og helbredsdata eller måske endda data om dine seksuelle præferencer eller politiske holdninger. Uanset hvor meget du stoler på, at denne data opbevares sikkert og utilgængeligt for uvedkommende parter, så har vi set igen og igen, hvordan det går galt. Virksomheder bliver hacket og data bliver lækket eller solgt. Med blockchain-teknologi er det muligt for brugere selv at eje deres data. Det kan f.eks. være deres sociale medie-profil, deres onlineaktivitet, deres fingeraftryk eller endda deres navn. Når man selv ejer nøglen til sin egen data, kan man selv vælge præcis, hvor meget og med hvem man deler den.

Konkrete eksempler på use cases

På Nordic Blockchain Conference blev jeg præsenteret for mange konkrete blockchain use cases. Her er nogle eksempler til inspiration:

Hyphen bygger din digitale identitets-”rygsæk”, hvor du kan samle alle dine data (f.eks. din løbedata fra Strava, spilledata fra Steam og follower-data fra sociale netværk) og lade ecommerce-virksomheder tilbyde dig rabatter, fordele og lignende baseret på denne profil.

Moonjelly er en velgørende organisation, der arbejder for at styrke initiativer, der har som mål at redde verdenshavene. Ved at registrere data om indsatser og resultater i en blockchain, vil de skabe den gennemskuelighed og dokumentation, der skal til at for tiltrække donationer og investeringer.

Concordium er en blockchain udviklet til at muliggøre privatliv (men ikke anonymitet) samtidigt med, at hver wallet er knyttet til en verificeret identitet. Det vil ifølge Concordium øge troværdigheden, at handlende parter kan stole på, at modparten er den de påstår, hvilket er den sikkerhed, der skal til for at skabe udbredelse af blockchain-teknologi blandt globale institutioner og lovgivere.

Januar er en krypto-bank, der bl.a. gør det muligt for virksomheder at oprette en IBAN virksomhedskonto og sende og modtage betalinger i kryptovaluta – alt imens de overholder EU-lovgivning.

Det er stadig tidligt

Blockchain-teknologi er stadig i en tidlig fase i sin udbredelse, men konferencer som Nordic Blockchain Conference viser med al tydelighed at både små og store virksomheder er godt i gang med at udforske potentialet.

Blockchain er en utrolig spændende ny mulighed for iværksættere, der ønsker at innovere og disrupte traditionelle industrier. Med sin evne til at muliggøre sikre, gennemsigtige og decentraliserede transaktioner har blockchain potentialet til at revolutionere en bred vifte af industrier, fra finans- og supply chain management til governance og mere.

Som et resultat heraf har iværksættere, der er i stand til at forstå og udnytte denne teknologi, potentialet til at skabe nye og innovative produkter og tjenester, der kan ændre den måde, vi lever og arbejder på.

Uanset om du er interesseret i at skabe en ny blockchain-baseret startup eller at integrere blockchain i din eksisterende virksomhed, er det nu, du skal udforske potentialet i denne spændende teknologi og gribe de muligheder, den giver.

Skrevet af Andreas Solgaard

Del indlægget