#WeStart-02

WeStart Acceleratorprogram

I samarbejde med Google, Vækstfonden, Innovationsfonden, Erhvervshus Hovedstaden, Dansk Erhverv m.fl.

Om projektet

I Dansk Iværksætter Forening kæmper vi for at få flere iværksættere og særligt for, at flere kvinder tør tage springet som iværksætter og udfolde sine ideer. Undersøgelser viser desværre, at kun hver fjerde virksomhed stiftes af en kvinde. Denne kedelige udvikling i antallet af kvindelige iværksættere ville Dansk Iværksætter Forening i samarbejde med bl.a. Google, Vækstfonden, Innovationsfonden, Erhvervshus Hovedstaden, Dansk Erhverv forsøge at ændre, ved at holde arrangementer, der har kvindelige iværksættere i højsædet.

Iværksætterforløbet ‘WeStart’ er målrettet kvinder med en iværksætterdrøm. Målet med forløbet er at kickstarte kvinders interesse for iværksætteri og gøre iværksætterdrømme til virkelighed og virksomheder.

Initiativet blev kickstartet med et stort inspirationsevent på YouTube med oplæg fra inspirerende kvindelige iværksættere og +1000 seere fra hele landet. Efter inspirationseventet åbnede vi op for ansøgninger til WeStarts iværksætterforløb, hvor vi modtog over 200 ansøgninger fra spirende iværksættere med vidt forskellige baggrunde, iværksætterdrømme og virksomheder. Herefter blev 50 kvindelige iværksættere valgt til at deltage på forløbet, der strækker sig over 8 uger og 10 kompetencegivende workshop. I løbet af de 8 uger fik iværksætterne kyndig undervisning, tips og sparring af eksperter fra Found Diverse, Asento, PwC og m.fl. inden for opstart af virksomhed, forretningsudvikling, finansiering, salg, markedsføring, investering.

Under hver workshop inviterede vi en kvindelig rollemodel til at fortælle sin iværksætterhistorie og inspirere og motivere deltagerne på forløbet til at forfølge deres iværksætterdrøm. Bea Fagerholt, stifter af To The Moon, Honey, Stine Amina Toft, stifter af Recrutio, Solveig Felbo, ejer af Råhandel samt Catrhine Høilund, stifter af Sometime Soon var nogle af de rollemodeller, der fortalte deres historie på WeStart. Rollemodellerne kom omkring de væsentligste dele af deres liv som iværksætter – om opturene og nedturene, og hvorfor de selv tog springet ud i iværksætterland.

Dansk Iværksætter Forening stod for:

Del indlægget