Vækstfonden Podcast

Vækstfonden præsenterer: Ny podcastserie om iværksætteri – spækket med gode råd

I Vækstfondens nye podcastserie ‘Sæt i gang’ kan du blive meget klogere på iværksætteri. Hør hvordan du springer ud i tilværelsen som iværksætter, hvordan du skaffer kapital, hvordan du sammensætter en bestyrelse og meget, meget mere. Podcasten skal klæde danske iværksættere endnu bedre på til at skabe fremtidens bedste forretninger.

Podcasten til iværksættere

Er du nystartet iværksætter, eller går du med en iværksætterdrøm i maven, så har du helt sikkert mange bekymringer og overvejelser. Du skal have styr på forretningsplaner og budget, hvilket team du har behov for omkring dig og på sigt måske også en bestyrelse. Det kan måske virke en anelse uoverskueligt, og derfor lancerer statens investeringsfond Vækstfonden nu en iværksætterpodcast, der skal klæde de danske iværksættere på til livet som iværksætter:

”Podcasten handler om iværksætteri, og vi har samlet nogle af landets bedste eksperter og interessante virksomheder og bedt dem om at dele ud af deres erfaringer. Håbet er, at vi i Vækstfonden kan være med til at inspirere økosystemet med tips og tricks og de vigtige perspektiver, der ofte er på spil, når man springer ud i tilværelsen som iværksætter,” fortæller Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden.

Håbet er, at vi i Vækstfonden kan være med til at inspirere økosystemet med tips og tricks og de vigtige perspektiver, der ofte er på spil, når man springer ud i tilværelsen som iværksætter

Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden

I podcastserien møder du en række af Vækstfondens eksperter, som vil gøre lytterne klogere på en række emner relateret til iværksætteri. Du får både personlige fortællinger om det virkelige liv, og de medvirkende virksomheder samt Vækstfondens eksperters egne erfaringer i podcastserien. I en af episoderne giver Vækstfondens bestyrelsesformand Tue Mantoni bl.a. sit perspektiv på, hvordan man etablerer en bestyrelse, og hvordan han selv har gjort brug af en bestyrelse:

”Jeg har selv prøvet at være administrerende direktør ad to omgange, og selvom det kan lyde kontraintuitivt, så kan det godt ind imellem være lidt ensomt. Så det er vigtigt at få en bestyrelsesformand, som kan blive ens betroede, som man kan ringe til, når tingene er svære. Som kan give råd til, hvordan man skal prioritere. Det er vigtigt med en sparringspartner,” fortæller Tue Mantoni.

I Dansk Iværksætter Forening kan vi ikke få nok af iværksætteri-relaterede podcasts, videoer, artikler m.m. og kan klart anbefale dig at lytte med! 

Læs mere om de enkelte afsnit og hør dem lige her.

Billeder af Vækstfonden

Lyt med allerede i dag

Hov! Er du iværksætter?

Så husk at bliv gratis medlem af Dansk Iværksætter Forening

Del lidt information med os omkring dig og din virksomhed

Del indlægget

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email