Twisted Leaf

Twisted Leaf hviler ikke på laurbærrene – klar med nye alkoholfrie produkter

Få mere indsigt i Crowdfunding med denne artikel om virksomheden Twisted Leaf. Founders Magnus Harrison og Anders Boserup Lauritsen kommer her med historien og deres erfaringer med Crowdfunding

Det startede i et lille køkken

I Twisted Leaf skaber de, som de første i verden, naturlige drikkevarer på kaffeblade til gavn for både de, der indtager drikken, men også for den afrikanske producent. Med deres anden crowdfunding-kampagne håber stifterne af Twisted Leaf, at flere får øjnene op for deres mirakelprodukt, og vil hjælpe dem med at vokse sig endnu større.

De to foundere af Twisted Leaf Magnus Harrison og Anders Boserup Lauritsen er gamle efterskolevenner, og i 2017 lavede de den allerførste Twisted Leaf i Anders’ lille køkken på Frederiksberg. Magnus var blevet bekendt med kaffebladenes mange sunde egenskaber gennem sit job i en kaffevirksomhed. Efter at have præsenteret kaffebladene for Anders, gik de for alvor i gang med at undersøge kaffebladets anvendelsesmuligheder. De følgende tre år arbejdede Magnus og Anders på at få kaffebladene godkendt som fødevare i EU. I 2020 lykkes det, og som de første i verden kunne de lancere og kommercialisere kaffeblads-produkter.

Produkter med et større formål

Siden lanceringen i 2020, er det blevet til fire produkter lavet på de nyttige kaffeblade. Faktisk anses kaffebladene som et restprodukt fra kaffeproduktionen, men kaffeblade er superfood med rige mængder antioxdanter, koffein og få bitterstoffer. Ved at bearbejde bladene korrekt skaber de i Twisted Leaf forfriskende drikkevarer samtidig med, at de skaber lokale jobs og et helt nyt indtægtsgrundlag for mindre kaffebønder og deres familier i Kenya. Derfor kan drikkevarerne fra Twisted Leaf nydes med god samvittighed, da de både er gode for dig og for andre.

Hvis kaffebønderne trimmer og beskærer deres kaffetræer løbende, kan de højne både kvalitet og udbytte af kaffebønnerne. Herved opstår, hvad der ellers betragtes som affaldsrester, der brændes eller komposteres: Kaffeblade. Og dem kan de bruge i Twisted Leaf. Tilbage i 2017 startede Magnus og Anders med kaffebonden Charles, og i dag har de et netværk bestående af 37 mindre kaffebønder i Kenya. “Ved at værdisætte kaffeblade har vi fordoblet Charles’ årlige indkomst hvilket gør det muligt for ham blandt andet at sikre uddannelse og sundhedsforsikring for hans familie,” fortæller de to iværksættere.

 

Folk fra Rønne til Hirtshals havde støttet op om vores kampagne, og det var et kæmpe boost at opleve den opbakning og nysgerrighed fra folk

Magnus Harrison

Crowdfunding forpligter

I Twisted Leaf har de god erfaring med at rejse finansiering gennem crowdfunding, og har i øjeblikket deres 2. kampagne i gang. For dem er crowdfunding en rigtig god mulighed for at få noget synlighed og interaktion med forbrugere såvel som partnere. “Efter vores første Coop Crowdfunding var vi enormt benovet over at finde ud af at folk fra Rønne til Hirtshals havde støttet op om vores kampagne og det var et kæmpe boost at opleve den opbakning og nysgerrighed fra folk,” fortæller Magnus. Deres anden kampagne har de søsat for at kommunikere til følgere og støttere, at de er kommet igennem corona og tilbage på den anden side med nogle helt nye produkter. De nye produkter byder bl.a. på en alkoholfri version.

Magnus og Anders understreger, at en crowdfunding kampagne forpligter. Det kræver meget arbejde og en stor indsats både på SoMe og rent netværksmæssigt for at nå ens mål. Men med det hårde arbejde følger også en rigtig god og vigtig læring i at blive skarp på ens produkts USP’er og formidling af virksomheden. Den offentlige deadline kræver også, at man ikke hviler på laurbærrene, men at du gør en ekstra indsats for at nå målet.

Do's & don'ts til Crowdfunding i Danmark

Twisted Leaf - om Crowdfunding:

I Danmark er der gode muligheder for crowdfunding-kampagner, og der findes mange gode eksempler på danske virksomheder, der har haft succes med finansieringsformen. Med én vellykket kampagne i bagagen og en igangværende kampagne (som næsten er i mål), har iværksætterne bag Twisted Leaf nogle gode råd til andre, der overvejer at prøve kræfter med crowdfunding: “Vær ærlig hele vejen igennem, ha’ en nyhed som centrum for din kampagne, hold dig ydmyg, men vær stolt. Inkluder flere slags rewards med forskellige slags partnere – dette gør, at man kan komme bredere ud end blot ens eget netværk.” 

Hvis du vælger rewardbaseret crowdfunding, lyder rådet; at du skal være realistisk omkring, hvornår du kan levere dine rewards. Lov aldrig mere end du kan holde, og lad være med at springe over hvor gærdet er lavest. Invester i en god kampagnevideo, gør dine rewards eksklusive og husk at tage dig selv med ind i projektet. 

 

Fra Dansk Iværksætter Forenings side skal der lyde et kæmpe held og lykke til Magnus og Anders med deres crowdfunding-kampagne. Vi håber, de når deres mål, så de kan få udbredt Twisted Leaf til endnu flere kunder. 

Hvis du har lyst til at læse mere om kampagnen og eventuelt støtte den, kan du klikke her.

Billeder af Twisted Leaf

Se Twisted Leaf's nyeste kampagne

Du kan stadig nå at komme med på vognen!

Hov! Er du iværksætter?

Så husk at bliv gratis medlem af Dansk Iværksætter Forening

Del lidt information med os omkring dig og din virksomhed

Del indlægget

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email