DIF-artikel-coverbanner-crowdfunding

Crowdfunding i landdistrikterne

Projektets formål 

Projektet har til formål at styrke finansieringsmulighederne for iværksættere i landdistrikterne ved at styrke kendskab og kompetencer samt forbedre rammebetingelserne inden for rewardbaseret crowdfunding. Dermed skal projektet være med til at fremme vækst og udvikling i landdistrikterne ved at understøtte de iværksættere, som mangler viden om finansieringsmuligheder til at få den gode idé realiseret.

Formålet er således at sætte fokus på crowdfunding som et professionelt finansieringsalternativ, hvor de første skridt er at øge kendskabet til og opfattelsen omkring crowdfunding. Det skal ske gennem en rekrutteringsindsats målrettet iværksættere i landdistrikterne og en mobilisering af kommuner, erhvervshuse og lokalområder omkring iværksættermiljøerne. Udvalgte iværksættere får gennem projektet mulighed for at deltage gratis i en skræddersyet crowdfunding-kampagne med vejledning og support fra et ekspertnetværk på en udvalgt crowdfundingplatform. Projektet er platformsneutralt, hvilket vil sige, at valg af platform vil afhænge af det givne projekt.

Værktøjsunivers til Crowdfunding

Udover at klæde de udvalgte case-virksomheder fagligt på til at rejse finansiering via crowdfunding-kampagner, er målet for projektet at trække erfaring og læring ud af kampagneforløbene. Denne læring skal omsættes til udvikling af et værkstøjsunivers om disciplinen; crowdfunding målrettet iværksættere og virksomheder i yderområder. Viden og kompetencer inden for crowdfunding skal forankres i de lokale iværksættermiljøer via lokale events i samarbejde med de kommunale Erhvervshuse og den decentrale erhvervsservice. Dermed vil projektet være med til at styrke den lokale viden om og brug af crowdfunding som finansieringsform med fokus på succeshistorier og best practice.

Inspireret af crowdfunding-kampagnerne og de lokale iværksættermiljøer skal projektet endvidere generere og udvikle en række policy-anbefalinger. Anbefalingerne skal forbedre de lokale rammevilkår for forretningsudvikling og -realisering, herunder med fokus på finansieringsmuligheder og crowdfunding.

Disse anbefalinger vil sammen med en evalueringsrapport for projektet danne grundlag for en national konference på Christiansborg, hvor erfaringer og viden fra projektet præsenteres for det politiske niveau og embedsværket.

Projekts Forløb

Projektet løber fra december 2020 til og med november 2021.

 

Følg med i projektet her

 

Bliv gratis medlem af Dansk Iværksætter Forening

 

Del indlægget

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email