Ideen til ParkShare kommer af, at Astrid allerede som barn udlejede sine forældres parkeringspladser til AGFs fodboldkampe. Senere blev der givet utallige parkeringsbøder til events i Aarhus, og det blev mere og mere en kendt problemstilling, at bilister skal lede længe efter parkering. Det blev tydeligt, at mange både privatpersoner og virksomheder har en eller flere ledige parkeringspladser, som står ubrugte. De kan i stedet blive udnyttet og skabe værdi for både bilister og parkeringsejere. De skal forbindes …  og det er, hvad ParkShare gør. 

ParkShare giver brugerne mulighed for at kunne tjene penge på deres ledige parkeringsplads uden yderligere arbejde. Bilister skal ikke spilde tid eller CO2 ved at cirkulere rundt og lede efter en parkeringsplads, og det er også muligt at booke parkering allerede, inden de kører hjemmefra. 

ParkShare skal inden for det næste år have en automatiseret og brugervenlig platform – med parkeringspladser i hele Danmark. 

Vi drømmer om at skabe den største og bedste deleøkonomi for parkeringspladser, og dermed udnytte ubrugte parkeringspladser både for privatpersoner og virksomheder. Det vil give dem et større rådighedsbeløb. Derved vil vi også gøre parkering nemt og bekvemt og fjerne det som en stressfaktor i hverdagen. 

Det bedste råd til andre, der sidder med en god idé er at springe ud i det, teste dit marked og have god og tæt kontakt med dine brugere. Arbejd hårdere end alle andre og find så det rette team til din rejse.