En af de mest traditionelle brancher i Danmark er blomsterbranchen. Spørger man en tilfældig person på gaden, om han eller hun kender en blomsterforhandler, så vil vedkommende højst sandsynligt nævne giganter som Interflora og Euroflorist. De to internationale kæmper har været på det danske blomstermarkede i mange år, men inden for de senere år er der kommet flere og flere nye spillere på banen, såsom Bloomit.

Og det er også tiltrængt med frisk blod. For danskerne er både blevet trætte af kedelige buketter sammensat uden en trævl af kreativitet, og de er også blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det er at begrænse de fodaftryk, de efterlader både miljømæssigt og socialt.

Danskerne er trætte af buketter med mere grønt fyld end blomster

Grunden til at Interflora og Euroflorist bliver udfordret, er, at danskerne er blevet mere kvalitetsbevidste. Alt for mange har oplevet, at de har bestilt en buket, som på billedet så flot ud, men når buketten ankom, levede den ikke op til forventningerne. Især mange er trætte af, at deres buketter indeholder mere grønt fyld end smukke blomster.

Det hjælper heller ikke, at en buket fra giganterne som oftest koster fra 150 kroner og op ad. Og det er rigtig mange penge at give for en buket, hvori der kun er tre rigtige blomster.

Derfor kommer der efterhånden flere og flere iværksættere til, som vil udfordre de etablerede virksomheder, som sidder på store dele af markedet.

Klimaforandringerne kalder også til forandringer i markedet

Udover at forbrugerne er begyndt at stille højere krav til deres blomster, så bidrager det øgede fokus på klimaforandringerne også til fremkomsten af iværksættere i blomsterbranchen. Mange blomster i Danmark bliver importeret fra fremmede lande for eksempel Chile, og her bliver blomsterne ofte dyrket ved brug af pesticider og andre usunde kemikalier.

Danmark er også slem til at importere blomster fra Holland, og selv om Holland måske ligger tættere på det danske end Chile, så bliver rigtig mange hollandske blomster dyrket i drivhuse, hvor der forbruges rigtig meget energi.
Vil man have klimavenlige blomster, skal man derfor se efter lokalt dyrkede blomster. Og det er der flere iværksættere, som har indset.

Kunderne kommer måske ikke med det samme – men de kommer

En del af de iværksættere, som vil indtage blomstermarkedet, har selv arbejdet i blomsterbranchen, for eksempel på florister, og det er her, at de har indset, at kvalitet samt bæredygtighed og klimavenlighed ikke behøver at udelukke hinanden.

De fleste af dem ved dog godt, at det er svært at få en fod ind i branchen, eftersom man som nystartet iværksættervirksomhed ikke har det største budget til marketing. Og som bekendt er synlighed lig med øget omsætning. Derfor vælter det sjældent ind med kunder med det samme, men med tiden får de faste kunder spredt budskabet om bæredygtige blomster videre, og det påvirker bundlinjen.

Af samme grund kan mange af de nye blomstervirksomheder heller ikke tilbyde landsdækkende levering ligesom de store selskaber kan. Mange begynder med at operere i det lokale, og som indtjeningen stiger, som tiden går, kan de udvide med flere lokale butikker.