I det senmoderne samfund spiller smartphonen en større og større rolle. Vi tager den med overalt, og bruger den i alle aspekter af både vores arbejdsliv og vores fritid. Men hvordan vi bruger vores smartphone, er både relevant, og noget man ikke umiddelbart lige tænker over. Nedenunder vil der blive gennemgået både hvor, hvornår og hvad vi skal bruge vores smartphones til.

Hvor vi bruger vores smartphone
Smartphonen er et rigtig smart redskab fx på arbejdsmarkedet. Kommunikationen bliver gjort en del nemmere, når man altid kan være sikker på at få fat på hinanden. Til gengæld er det i fritiden hvor det at have smartphonen kan begynde at blive et problem, mere end en fordel. Fx når man skal ud og more sig, er der altid frygten for at miste sin telefon. Især på festivaler kan man ende med at bruge størstedelen af sin tid på at bekymre sig om hvorvidt man mister sin mobil eller ej. Den er svær at holde opladet, og der eksisterer få ting mere besværligt end noget der er både skrøbeligt og vigtigt. Så er det jo heldigt at der findes alternativer til smartphonen, så man har noget billigere og mindre skrøbeligt at tage med når man skal ud og have det sjovt. Så kan man stadig alt det vigtige, uden at skulle bekymre sig ligeså meget om at miste eller tabe den.

Hvad vi bruger vores smartphone til
Dette er især relevant for studerende. Teknologien begynder at spille en større og større rolle i vores skolegang. Nogle gange bliver studerende bedt om at bruge deres telefon som enten lommeregner, til at spille quizzer eller lignende. Men at holde teknologien til det faglige, kan godt være en svær kunst at mestre. At studerende bruger for meget af deres skoletid på Facebook og andre sociale medier, er noget der bliver diskuteret en del i denne tid. For på den ene side er det jo vigtigt at eleverne ikke bliver distraheret i undervisningen, og på den anden side kan man argumentere for at de studerende, i hvert fald på gymnasiale og videregående uddannelser, er voksne nok til selv at være ansvarlige i forhold til hvorvidt de følger med i undervisningen eller ej.
Hvornår vi bruger vores smartphone
Noget af det der også diskuteres en del vedrørende smartphones er, hvordan de stjæler en stor del af vores fokus og vores fællesskab. For at vende tilbage til eksemplet med festivaler, så er det for eksempel mange der synes det er ærgerligt at størstedelen af Roskilde Festival bliver oplevet gennem en kameralinse. Så husk at vær opmærksom på hvornår du bruger din smartphone. Lad den ligge i tasken i klassen, find andre alternativer til festivaler, glem den i jakken når du overnatter hos din veninde. Brug den når det er nødvendigt eller når du alligevel sidder alene og venter. Lad den ikke erstatte den ægte og nære socialisering, i stedet for den flygtige og overfladiske anerkendelse man kan få fra de sociale medier, eller fra anonyme ansigter bag en skærm.