*** Brug for hjælp til at finde din seng? Så læs med på Sengeguruen.dk ***

Vi kender nok alle billedet af den klassiske iværksætter. Personen, der arbejder 14-18 timer om dagen og aldrig får prioriteret sin søvn.

… Måske er det dig?

For der er nok stadig en smule sandhed i myten. For når en ny virksomhed skal startes, skal der simpelthen lægges flid i det, hvis det ikke skal tage for lang tid… Og da du endnu ingen penge har tjent, må du jo gøre det hele selv i begyndelsen.

… I det lange løb er du dog nødt til at få din søvn. Ellers kommer du med garanti til at brænde ud med tiden. Vi har derfor skrevet denne guide til dig, der ønsker at optimere på din søvn.

I guiden finder du således 5 tips til, hvordan du får mest muligt ud af dine – måske – sparsomme timer i sengen.

1. Invester i en ordentlig seng
Mange ser sengen som lidt af et nødvendigt onde. Det er dog ærgerligt. For i realiteten har en ordentlig seng stor betydning for din velvære.

En god seng hjælper dig både med at falde hurtigere i søvn og til at få en roligere nat. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer at få anskaffet dig en ordentlig seng.

2. Gear ned inden sengetid
Prøv at gøre ting inden sengetid, som hjælper dig til at slappe af – og drop samtidig de ting som aktiverer dig for meget på en uhensigtsmæssig måde.

Eksempelvis oplever mange, at det bliver sværere at sove, hvis de bruger deres mobil eller computer inden sengetid. Dette hænger sammen med det blå lys, som skærmen udsender – ligesom en del af forklaringen i mange tilfælde nok også er, at de interaktive skærme aktiverer hjernen… Så du på ingen måde får den fortalt, at du skal til at sove!

3. Udmat dig selv fysisk
Hvordan bruger du din energi i løbet af en dag? Med hjernen eller med kroppen? I stigende grad bliver vi danskere typisk udmattede i hjernen gennem arbejdsdagen, mens kroppen ikke aktiveres i samme grad.

Er dette også tilfældet for dig (eksempelvis som IT-iværksætter), så er det vigtigt, at du sørger for at holde dig aktiv. Det kan du eksempelvis gøre med en tur i fitnesscentret eller ved simpelthen bare at gå en tur.

4. Spis søvnfremmende fødevarer
Flere fødevarer fremmer kroppens beholdning af hormonet melatonin. Melatonin – det såkaldte “søvnhormon” – hjælper dig med at få en god søvn.

En fødevare som har en særlig positiv virkning på melatonin er kirsebær. Spis derfor gerne en håndfuld eller to af disse om aftenen, når det er sæson – og ellers så drik kirsebærsaft.

5. Dyrk mindfulness
For rigtig mange danskere er årsagen til søvnbesvær, at vi er stressede… Tankerne farer simpelthen rundt i hovedet på os, hvilket gør det svært at falde til ro.

Et godt redskab til at styre stressen er mindfulness.

Mange ser mindfulness som lidt af noget hokus pokus. Men faktisk er mindfulness ganske jordnært. Det handler i bund og grund blot om at blive bevidst om din bevidsthed – så du kan lære eksempelvis at tøjle tanker, når de er ved at køre selv.

Jeg håber, at denne guide har givet lidt inspiration til, hvordan du kan få en bedre søvn som travl iværksætter. God arbejdslyst med at bringe teorien til praksis – Og god nat!