Er I en virksomhed, der eksporterer varer til udlandet? Så bruger I formentlig meget tid på håndtering af eksportdokumenter. En af de største tidsslugere ved håndtering af eksportdokumenter er faktisk genindtastning af de samme informationer på de forskellige typer af dokumenter der er påkrævet ved eksport.
Selve eksportbranchen har i lang tid stået stille, og hvor stort set alle andre industrier har gennemgået en omfattende digitalisering er turen nu kommet til eksportbranchen. Helt konkret betyder en digitalisering af eksporten at fra varerne bliver transporteret vil alle oplysninger, tilladelser, certifikater og varepas blive håndteret i en blockchain lignende kæde af information. Alt sammen online og delt med alle de relevante partnere. Der er altså enorme mængder af tid og penge at spare for virksomhederne så snart eksporten er digitaliseret og fri for fysisk papirhåndtering.

Hold derfor skarpt øje med digitaliseringen af eksport, og overvej om jeres virksomhed er af en størrelse, hvor der er store mængder af penge og tid at spare ved at digitalisere jeres eksport.