Iværksætterne Mik Strøyberg og Jacob Knobel er dette magasins profiler. Begge er de bannerførere for to fremadstormende virksomheder, og begge har de tidligere haft vellykkede exits. Nu er de startet forfra, fordi de kan. For sulten for iværksætteri overvinder trangen til magelighed. De er begge eksempler på iværksættere, som vores politikere lovpriser og ikke mindst eksempler på, at iværksætteri kan have mange ansigter.

Af Alex Randrup

 

I den nyligt overståede valgkamp var det ikke mange gange vores politikere debatterede, hvordan vi skaber heltefortællinger i stedet for offer-fortællinger i vores velfærdssamfund. Der manglede en klar fortælling om, at det ikke er nok at have noget at leve af; vi skal også have noget at leve og kæmpe for. Det blev for mange glemt, at velstand fordrer velfærd, lyder kritikken fra erhvervsdanmark.  

Der blev delt velfærdsløfter fra højre og venstre. Her skal vi huske, at iværksættere kan være svaret på vores velfærdssamfunds udfordringer. De besidder kreativiteten, opfindsomheden og evnen til at udvikle nye ideer. Iværksætterne Mik Strøyberg og Jacob Knobel har hænderne helt nede i bolledejen. De er begge iværksættere med stort i. De er eksempler på, dem vi alle elsker at hylde og ønsker os så inderligt flere af.

Begge har de oplevet det de fleste iværksættere drømmer om: Et vellykket exit. Nu er ambitionen at starte forfra, gøre sig uafhængig og starte på ny. Mik Strøyberg har tjent et ukendt antal millioner på virksomheden Lemonsqueeze, som blev etableret i 2011 for at hjælpe danske iværksættere ind på det amerikanske marked. Jacob Knobel solgte sit første teknologiselskab i en alder af 28 år og har vundet utallige priser herunder Forbes 30 Under 30. Med vellykkede exits i bagagen drømmer de ikke om at læne sig tilbage, men har begge sulten til igen at finde på the next big thing.

 

Same same – but different

Vi satte Mik Strøyberg og Jacob Knobel i stævne i det Indre København til et Growth Hacker arrangement i midten af maj. Her er de talere til et arrangement på Matrikel 1 i København, hvor gæsterne er nogle af de mest fremtrædende figurer fra det danske iværksættermiljø. Her deler erfarne iværksættere ‘growth hacks’ – konkrete erfaringer, der kan hjælpe andre iværksættere med at vækste deres virksomheder. Arrangementet er blevet holdt tre gange årligt siden sin fødsel i oktober 2014 og foregår i København

Begge iværksættere skal indtage scenen for at tale om at være ‘growth-hacker’. Et af tidens mest hypede iværksætterebegreber. Det er særligt dem vores politikere efterspørger, når de ønsker sig flere iværksættere. Med andre ord er det en iværksætter, der formår at sammentænke markedsføring og produktudvikling. En udbredt antagelse i de store tech-mastodonter i dag er, at hvis du som moderne tech-virksomhed ikke “growth-hacker”, kan du ikke vinde. Opskriften på en growth-hacker er ikke entydig. Det ses tydeligt i mødet med Mik Strøyberg og Jacob Knobel. Ingen tvivl om at de begge har iværksætteri i dna’et, men forskellighederne træder tydeligt frem.

Mik Strøyberg har en kandidatgrad i økonomisk markedsføring fra Copenhagen Business School i skuffen, og efterfølgende har han taget de første karriereskridt hos Berlingske Media, hvor han blandt andet har været marketingschef. Efterfølgende consumer sales-chef og som grundlægger af e-commerce-platformen Sweetdeal. Mik er uden tvivl en mand med ambitioner og drømme. Det førte ham over Atlanten i 2011. Han rejste til New York, hvor han først arbejdede som salgschef i USA for Issuu, der er en online publiceringsplatform, inden han i 2011 etablerede virksomheden Lemonsqueeze. I dag er han tilbage i København og har kastet sig ind ud på et hidtil uopdyrket marked, nemlig markedet for online office management. Han drømmer om at revolutionere kontorlivet i Danmark med virksomheden Good Monday.

Jacob Knobel har på under 10 år bygget to selskaber, der kæmper mod Google og Facebook. I 2013 forlod han sit matematikstudie på Københavns Univsersitet. Dengang havde Jacob kun haft et studenterjob. Da startede han sit første selskab. I august i fjor solgte han selskabet, og måneden efter startede han AI-konsulentfirmaet Datapult AI Consultancy, som rådgiver flere danske virksomheder, statslige organer og politikere, der arbejder for etisk og strategisk tilpasning af AI i Danmark.

 

I Danmark går iværksætterne på listefødder

Det interessante ved iværksættere, der har “nailet” den, er ikke, hvor mange millioner, der er gået ind på kontoen – men snarere, hvordan de nåede dertil. Opskriften på en iværksættersucces kommer gennem hårdt arbejde, og selv den bedste iværksætteridé kan lykkes, hvis du kan eksekvere, indleder Jacob Knobel i vores interview.

Man kommer ikke udenom, at jeg har arbejdet meget. Som alle andre iværksættere har jeg nok arbejdet 80 timer om ugen og taget flyveture ugentligt i et år. Det er bare hårdt, hårdt, hårdt arbejde. Det gør de fleste iværksættere nok. Men jeg savner alt for mange iværksættere med markedsforståelse. De sidder på et eller andet studie – det kunne være CBS – og siger, vi laver blomster på abonnementsbetaling. Der er ikke nogen idéer, der er dårlige eller gode, men det handler om eksekvering. Og markedsforståelsen er en stor del af eksekvering. Hav international udsyn fra første dag. Det kan godt være, at du opfinder noget nyt i Danmark, men så er det nok højst sandsynligt set et andet sted,” siger Jacob efterfølgende.

I disse tider er det uden tvivl let at kaste beskyldninger mod politikere om rammevilkår, om adgangen til talent og manglen på risikovillig kapital. Med udfaldet af ens eget arbejde og succes, udspringer ofte hos iværksætteren selv. Ens mulighed for at lykkes handler om forståelse for markedet, og store exits kræver ofte andet end eksekvering af ens idé på andre markeder end hjemmemarkedet.

Særligt Mik Strøyberg pointerer, at man som iværksætter i Danmark skal kigge ud over egen andedam for at åbne ens muligheder for at lykkes som iværksætter.

I Danmark kan det være svært at rive sig fri. I USA er potentialet meget større. Her kan du gå ud og dumme dig uden, der sker noget, fordi folk har glemt det et sekund senere. Herhjemme bliver iværksætter lidt mere påpasselige, for hvis man siger noget, der er forkert, kommer til at brænde leads af, så kan man aldrig få dem igen. Danmark er simpelthen så lille en andedam, at vi er bange for lige pludselig at stemple helt ind i det, vil allerhelst vil, fordi vi er bange for, at det måske kan skræmme nogen væk. Små virksomheder med 3000 leads har ikke råd til at skræmme nogen væk, så er de nødt til at gå på listetæer og gemme sig lidt. Vi ser derfor mindre skrig, skrål, ånd og passion, fordi det faktisk kan være farligt at dele vandene, fordi man har behov for at få alle med. Det skal vi lave om på”, påpeger Mik Strøyberg.

 

En opsang til de danske politikere … og iværksættere

Vi ved, at der findes iværksætter-darlings overalt i verden. Der vil altid være iværksættere, der kan få blomster til at gro i gennem betonen. Dem der formår at skille fårene fra bukkene. For at få endnu flere af dem til at lykkes kan det kræve endnu bedre rammebetingelser for virksomhederne. Men kritikken skal også vendes indad. Ofte kan det skyldes selvindsigt hos den enkelte iværksætter og vigtigst af alt timing.

Jacob Knobel fremhæver først og fremmest vores danske velfærdssamfund som en konkurrencefordel, hvis man påtænker at starte virksomhed. Der er et sikkerhedsnet, hvis alt skulle gå galt. Omvendt påpeger han til alle, der ønsker at være iværksættere at kigge på verdensøkonomien en ekstra gang og gentænke sin plan og forretningsmodel med rettidig omhu.

Som dansk borger vil jeg så sige, at de ting vi har i Danmark, som de ikke har i Israel og USA, er en fantastisk velfærdsstat. Det er ikke nødvendigvis et rødt, socialdemokratisk syn, jeg fremfører, men vi skal huske på, at vi har indrettet et samfund siden 1950’erne, som er meget bedre for den enkelte borger end de systemer, de har i Israel og USA.  Som iværksætter skal du tænke på, hvad det er for en økonomi, vi går ind i. Lige nu er der blevet skabt rigtig mange millionærer og milliardærer i Danmark, og jeg har selv været begunstiget af at stifte et selskab i heldig tid. Jeg synes selvfølgelig selv, at det skyldes mit hårde arbejde og blod, sved og tårer, men det skyldes også timing. At starte et selskab i en verdensøkonomi, der er vokset med omkring 4 til 5% årligt, og i en branche, der også er helt ny, så skulle man virkelig være et fjols for at gøre det dårligt. Jeg tror, at hvis der skulle stå noget på mit billboard, skulle det være rettidig omhu. Hvis man har rettidig omhu, tror jeg ikke, at man skal gå i Løvens Hule i morgen og få en masse penge, for så kan det blive svært at nå ud i fremtiden,” siger Jacob Knobel.

Mik Strøyberg, der primært har slået sine iværksætterfolder i USA, oplever en række ting, han ville ændre, hvis han havde mandatet til det. Politikerne har svært ved at gøre hjemmemarkedet særlig meget større. Efter hans mening bør de danske politikere give los og være mere lempelige over for folk, der tager hånden på kogepladen. Dem, der kører på en halv løn eller ulønnet for at få nogle optioner i en virksomhed, bør ikke beskattes, før de bliver til virkelighed, pointerer Mik.

Den største learning jeg vil give videre til både de danske politikere og iværksættere, er, at de skal være mere naive end beregnende. Vi skal tro lidt mere på det gode og lade være med at begrænse os selv for meget. Hvis du hele tiden er beregnede og forsøger at finde ud af, hvad det er, folk vil med ting og lure situationen, så ender du med at være falsk i dit eget setup. Det er usundt. Du skal hellere bare have en god tilgang og sige: “Det, jeg kommer med, er det, jeg tror på. Hvis de så ikke kan lide det, så er det, hvad det er.” Du skal ikke være så bange for at få slag. Vi er alt for bange for at få slag i Danmark. I stedet skal vi hellere bare tage imod de prygl, der kommer, og så hellere være tro mod os selv,” opfølger Mik.

 

Sult for mere overvinder mageligheden

Hvor det for mange vil være drømmen at kunne læne sig tilbage oven på et vellykket exit, drømmer både Mik Strøyberg og Jacob Knobel om det næste store eventyr.

For Mik Strøyberg er drømmen, “at mandag bliver den bedste start på ugen”. Med reference til virksomhedens navn Good Monday, hvis raison d’être er at hjælpe andre virksomheder til at fokusere på det, de er gode til frem for administration og ad hoc opgaver. For en mandag morgen hvor alting spiller på kontoret, er det bedste fundament for god business.

Jeg vil gerne bygge noget stort. Det største i verden. Som udgangspunkt skal Good Monday være begrebet, som indkapsler det at køre et kontor. Vi bliver lige pludselig ensbetydende med det at have et velfungerende kontor med glade medarbejdere. Jeg vil opbygge noget med hjerte og med en stærk grundstruktur. Som jeg selv har lyst til at være en del af,” slutter Mik Strøyberg.

For Jacob Knobel gør det sig gældende, at han tror, at  verdensøkonomien går hårde år i møde. Han vil gøre sig uafhængig af investorer og som han fint udtrykker det, så småt herefter begynde “at kigge ind i en ny stor exit”, slutter Jacob Knobel.

På trods af at vores møde med Mik Strøyberg og Jacob Knobel er første møde mellem de to succesrige iværksættere, så er det tydeligt, at meningen og målet med begges iværksættereventyr er større end bare at skovle så mange penge hjem som muligt. De vil skabe forandringer.  

Ligesom alle veje kan føre til Rom, findes der mange veje til succes. Mik Strøyberg og Jacob Knobel er konsekvent gået sine egne veje. Det bliver, de ved med. For deres egen og vores alles skyld.