Ejeraftalen fungerer som et sæt spilleregler for ejerne, når der er flere medejere i et selskab. Det kan derfor være afgørende, at ejerne sammen overvejer grundigt, hvordan deres indbyrdes forhold skal reguleres, da der i modsat fald kan opstå usikkerhed omkring ejernes aftaleforhold og deres indbyrdes retsstilling.

Af Caroline Kahns Hille & Morten Einshøj Petersen, AGENDA Advokater

 

Ejeraftalen er tidligere blevet betegnet som en anpartshaveroverenskomst eller en aktionæroverenskomst. Ved etablering af selskaber med flere deltagere, uanset om der er tale om anpartsselskaber, aktieselskaber eller partnerselskaber, bør der altid udarbejdes en ejeraftale.

Ejeraftalen regulerer som nævnt ejernes rettigheder og forpligtelser, så længe de er kapitalejere i selskabet, men i et vist omfang også efter ophør af ejerskabet, f.eks. i form af fortrolighedsforpligtelser eller konkurrenceklausuler. Det er derfor vigtigt at overveje, drøfte og blive enige om omfanget af de rettigheder og forpligtelser, inden en eventuel tvist opstår.

Bare det, at ejerne på et tidligt tidspunkt foretager denne forventningsafstemning, mindsker risikoen for senere tvister.

Indholdet af ejeraftalen afhænger naturligvis af ejernes holdninger og fordelingen af kapitalandele mellem ejerne. Nedenfor omtales dog en række af de væsentligste forhold, som altid bør overvejes.

Fortrolighed samt konkurrence- og kundeklausuler

Viden om driften af virksomheden er essentiel for den egentlige drift, hvorfor det er vigtigt at beskytte den viden både under og efter det fælles ejerskab.

De fleste ejeraftaler indeholder almindelige fortrolighedsforpligtelser, som forpligter ejerne til at holde viden om selskabets drift, økonomi og forretningshemmeligheder fortrolig.

Herudover kan det være nødvendigt for at sikre virksomheden, at ejerne pålægges kunde- eller konkurrenceklausuler både under ejerskabet og efter ophør af ejerskabet. Det kan opfattes som begrænsende for den enkelte ejer, men det kan være nødvendigt for at beskytte virksomheden mod, at en udtrådt ejer opstarter en konkurrerende virksomhed eller for at forhindre, at en udtrådt ejer tager samtlige virksomhedens kunder med sig.

Det kan derfor være en god idé at tage stilling til kunde- og konkurrenceklausuler i en ejeraftale.

Herudover kan det være en god idé at inkludere en bodsbestemmelse, som forpligter en ejer, der overtræder en kunde- eller konkurrenceklausul, til at betale bod, så snart overtrædelsen konstateres. Det kan i modsat fald være svært at kræve erstatning, da man efter dansk ret skal kunne dokumentere et tab, hvilket kan være forbundet med udfordringer.

Overgang af kapitalandele

I ejeraftalen bør der tages stilling til, hvorvidt ejerne har mulighed for at overdrage deres kapitalandele i selskabet til tredjemand, og i bekræftende fald hvilke rettigheder og forpligtelser der skal være gældende i de tilfælde. Det er derfor relevant at overveje, om de øvrige ejere skal have en forkøbsret eller en medsalgsret samt om en eller flere sælgende ejere skal kunne pålægge de resterende ejere en medsalgspligt.

Det er ligeledes relevant at overveje, visse situationer der skal forpligte en ejer til at sælge sine kapitalandele til de øvrige ejere. Det kan f.eks. være i tilfælde af tvangsopløsning af ejerens holdingselskab eller hvis en ultimativ ejer dør eller bliver syg over en længere periode.

Ophør af fælles ejerskab

Der findes forskellige former for ophør af det fælles ejerskab. Man kan både tænke sig en situation, hvor én ejer ønsker at komme ud af selskabet, eller en situation hvor ejerne ønsker at skilles ad, men hvor flere er interesserede i at fortsætte virksomheden.

Det er derfor vigtigt at træffe beslutning om, hvordan ophør af det fælles ejerskab skal foregå. I modsat fald kan man risikere at stå i en situation, hvor man ikke kan komme ud af selskabet, hvis f.eks. de øvrige ejere ikke vil købe, eller det ikke er muligt at sælge til tredjemand.

Ligesom folk er forskellige, er der også forskellige muligheder for at løse ovenstående udfordringer.

I de situationer, hvor én ejer ønsker at komme ud af selskabet, kan det aftales, at en ejer til enhver tid kan komme ud af det fælles ejerskab ved at sælge sine kapitalandele til de øvrige ejere til en lav kurs.

I de situationer, hvor ejerne gerne vil skilles ad, men hvor flere ejere ønsker at fortsætte virksomheden er det muligt at indgå aftale om f.eks.

  • en lukket budrunde, hvor alle ejere har mulighed for at give ét bud på køb af selskabet,
  • en åben budrunde, hvor alle ejere har mulighed for at give flere bud på købs af selskabet eller den mere eksotiske revolvermodel, hvor en ejer fastsætter en pris og en anden ejer bestemmer, om han/hun vil købe eller sælge til den pågældende pris.

Det vigtige er altså, at ejerne sammen drøfter, hvordan man bedst muligt sikrer, at eventuelle forskelle mellem kapitalejerne ift. f.eks. alder, økonomi, m.v., ikke udgør hindringer eller urimelige fordele i forbindelse med et eventuelt ophør.

Forholdet til selskabets vedtægter

Ejeraftalen er en juridisk bindende aftale mellem ejerne, men den kan ikke træde i stedet for selskabets vedtægter og er således heller ikke bindende for selskabet. Der kan være et vist overlap mellem dokumenterne, og det er derfor vigtigt at sikre, at ejeraftale og vedtægter altid stemmer overens. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor ejerne i en ejeraftale er tildelt en forkøbsret. I så fald er det nødvendigt at skrive dette ind i selskabets vedtægter.

Om forfatterne

Caroline og Morten er begge fra AGENDA advokater, som er et uformelt og løsningsorienteret advokatkontor med fokus på at give den bedste service og de mest optimale resultater. Hos AGENDA advokater er nøgleordene kvalitet, tilgængelighed og effektivitet, og der lægges stor vægt på at skabe gode og tætte relationer til kontorets kunder og samarbejdspartnere.