Navn: Rasmus Nordqvist

Parti: Alternativet

 

Hvad er dine politiske EU-prioriteter, som du vil arbejde for, hvis du bliver valgt?

Det helt overordnede er jo, at vi skal arbejde sammen. Vi står med nogle udfordringer, som er kæmpestore, og som vi bedst løser i fællesskab.

Først og fremmest er klimakrisen øverst på vores dagsorden. Den kan vi kun løse sammen.

Det næste er, at vi desværre har et Europa lige nu, hvor der er meget stor ulighed. Der er mange unge, der er arbejdsløse, hvis man tager til Syd- og Østeuropa. Vi ser også fattigdom i Europa. Det er nogle ting, vi bliver nødt til at gøre noget ved, fordi ulighed på den måde, som vi ser lige nu, er med til at skabe sociale spændinger, ustabilitet og udfordre hele vores europæiske samarbejde, som vi har så meget brug for under de her store udfordringer.

På hvilke punkter kan dine prioriteter understøtte dansk iværksætteri?

For mig er det vigtigt at tale om det, der er “europæisk” og ikke “dansk”. Europa-Parlamentet handler jo om europæisk politik: Hvordan vi gør noget godt for iværksættere og SMV’er i hele Europa.

Det er egentlig en vigtig pointe fra min side. Ja, der er tiltag, som er gode for Danmark, men det er i lige så høj grad de andre lande, der tæller. Det, der er brug for, er, at vi får det indre marked til at fungere fornuftigt for de nye og de små virksomheder. Vi skal gøre det lettere for dem, og gøre det lettere for lokalsamfund at få deres iværksættere til at vokse, så de kan være med på europæisk plan.

Der er altså rigtig meget, vi kan gøre, for vi har jo allerede strukturerne til at samarbejde. Nu skal vi altså bare få strukturerne til at fungere for alle de små virksomheder og for den sociale dagsorden.

Arbejdspladser i Europa bliver i høj grad skabt af små virksomheder. Det er faktisk ikke de store multinationale virksomheder, der kommer og laver en masse arbejdspladser, men derimod de små virksomheder. Det er netop dét, jeg vil understøtte, hvis jeg bliver valgt.

Som jeg ser det, så er det ikke alle iværksættere eller SMV’er, der behøver at vokse til store virksomheder, som skal konkurrere på hele det indre marked. Jeg synes også, der er stor værdi i at sige: ‘jeg vil gerne have en virksomhed her, have et par ansatte og skabe noget godt’. Det er ikke kun Gazellerne, som er de mest interessante. Vi skal også huske på det fornuftige europæiske erhvervsliv og startup-liv, hvor folk laver gode bæredygtige virksomheder, som går ind og løser nogle væsentlige udfordringer.

Hvilke indsatser ser du, der skal der til for, at EU gør det mere attraktivt for iværksættere at vokse sig ud over deres hjemlands grænser?

For det første kan vi se på, hvordan vi går ind og revidererer eksempelvis udbudsdirektivet, så det understøtter, at man kan gå ind og arbejde med sit lokale erhvervsliv, når man eksempelvis laver offentlige indkøb, i bedre grad end man kan på nuværende tidspunkt.

Vi skal også se på, hvordan vi får nogle af de gode programmer, vi har til at investere i forskning, innovation og samarbejde, til at være lettere tilgængelige for små virksomheder, der vil gå sammen om at være med i den slags. Det kan være svært. Det kan være meget bureaukratisk. Vi skal lave nogle systemer, hvor de helt små også kan byde ind på nogle af de gode programmer, vi har, som netop er lavet for at udvikle nye svar. Der er det igen, at netop iværksætterne kommer ind i billedet. For vi har brug for nye svar på en række ting, og det tror jeg på, kan komme fra iværksætterne.

Hvad vil du gøre for, at EU laver bedre regulering for iværksætterne fremadrettet?

Copyright-direktivet der er aktuelt lige nu, er jo et godt eksempel på, at man laver lovgivning, som fungerer for de store og ikke for de små. Det, mener jeg, er en eklatant brøler, man laver.

De store multinationale virksomheder skal nok kunne leve op til den måde, man vil have, der skal være kontrol, men det er ikke den dygtige, lille iværksætter i Struer eller Bologna, som kan gå ind og være medspiller her.

Det vil sige, at man favoriserer dem, man faktisk prøver at kontrollere. Man favoriserer dem, der egentlig skulle bøde for det her. Det, synes jeg, er en stor skam. Det fokus – som vi også har haft i Folketinget og har bragt med ind i European Spring, som vi arbejder sammen med – handler om, hvordan vi laver de gode regler, for at iværksætteri kan blomstre, for vi har så meget brug for iværksætteri.

Men det handler også om at have fokus på alle de nye måder, som forretningsmodeller bliver skabt på. Her tænker jeg specielt på platformsøkonomi. De store skal nok blive hørt. De lobbyer så meget, at alle hører dem. Men hvordan er det, vi vil sætte fokus på de små? Det er altså den stemme, jeg håber på at få lov til at være.

Hvordan ser du, at EU kan tage konkurrencen op over for USA og Kina på kunstig intelligens?   

Vi må under ingen omstændigheder tro, at løbet er kørt.

Her kan vi netop igen bruge vores samarbejde, der gør os enormt stærke. Når vi laver de programmer, der skal skabe vores samarbejde, skal vi se på, hvordan vi får skabt det, der er vores styrke. Det er netop, at vi har en masse små virksomheder, som kan byde ind.

Når vi ser på USA, Kina og så videre, buldrer man jo derudaf med store virksomheder. I Europa kan vi bare noget andet. Vi har en anden tilgang, fordi vi har mange små virksomheder, som kan bidrage med noget.

Fra EU-perspektiv skal vi se på, hvordan vi går ind og faciliterer samarbejdet mellem de helt små aktører. Det er noget af det, vi kan gøre. Det vil også skabe kunstig intelligens, der arbejder for andet end bare stor kapital. Kunstig intelligens, der arbejder for at finde de spændende, kreative og gode løsninger på alle de udfordringer, der er så vigtige at få svar på. Det handler meget om, hvordan vi skruer vores programmer sammen. Det er det, der er det springende punkt for, at de små kan være med.