Af Troels Michael Lilja, lektor, ph.d., CBS LAW

Baggrund

Siden 2014 har det efter tysk forbillede været muligt at stifte iværksætterselskaber i Danmark, og i marts 2019 er mere end 58.000 IVS’er blevet stiftet med en selskabskapital mellem 1 og 49.999 kr.

I foråret 2018 fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om afskaffelse af IVS’er, og senere på året fulgte regeringen op med at sætte en afskaffelsen på sit lovprogram for 2019. Lovforslaget – L 190 om afskaffelse af IVS – blev fremsat i februar 2019, og i den anledning er jeg kommet med et høringssvar, hvis hovedpointer jeg her vælger at dele med Dansk Iværksætter Forenings medlemmer.

Begrundelsen for lovforslaget

I pressen har IVS-formen ofte været udsat for mindre flatterende overskrifter, og i en tid med hvidvask i bankerne og flosset moral i dele af erhvervslivet, har man politisk brug for at vise handlekraft.

Hvis man i et valgår kan få vælgerne til at acceptere IVS-formen som den store syndebuk og få dem til at glemme de virkelige udfordringer, vil meget måske være vundet.

Dette er naturligvis ikke den officielle begrundelse.

Ved indførelsen af IVS’er i 2014 blev det besluttet, at ordningen skulle efterses efter to år og igen efter fire år. Det har senest ført til Erhvervsstyrelsens analyse fra september 2018. I denne gennemgås udviklingen, hvordan IVS’er er blevet anvendt, overlevelsesraten, omregistreringsraten og andre forhold af betydning for IVS’er. Ved læsning af rapporten er det vanskeligt at få øje på, at IVS’er udgør et sådant problem, at selskabsvarianten bør afskaffes – tværtimod.

Det er dog lykkes i lovforslaget at komme med et par ting fra analysen, som kunne tale i disfavør for IVS-formen. Selv om det anerkendes, at IVS’er har bidraget positivt til samfundsøkonomien, anføres det, at selskaberne ikke har haft den ønskede effekt i erhvervslivet, at en del IVS’er ville have været stiftet som enkeltmandsvirksomheder eller ApS i stedet for, og at en stor del af dem opløses inden for få år.

Det er svært at tilbagevise de to første udsagn, men det er lige så svært at bevise dem, og det gør Erhvervsstyrelsen i øvrigt heller ikke i analysen. Der er tale om løsrevne, subjektive vurderinger, der bruges som politisk løftestang for at afskaffe IVS-formen. Det er ikke nyt, at overlevelsesraten i startups generelt er lav, men IVS’er klarer sig kun lidt ringere end ApS og væsentligt bedre end I/S og enkeltmandsvirksomheder.

Det anføres ligeledes, at IVS’er i højere grad end andre virksomheder nægtes registrering af SKAT. Erhvervsstyrelsens analyse viser dog et mere nuanceret billede.

Hvad med at udvikle IVS?

IVS-formen findes også i Tyskland, Italien, Belgien og Luxembourg, og hvad havde været mere naturligt end at skele til, hvordan reglerne er dér, hvis de danske skal laves om? Havde man konsulteret Luxembourg, der optog IVS-formen i 2016, ville man se, at deres regler i høj grad sikrer, at IVS’er anvendes efter hensigten. Der kan IVS-anparter kun ejes af fysiske personer, og hver person må kun eje anparter i ét IVS ad gangen. Herved kan et IVS ikke bruges som holdingselskab, og det er noget vanskeligere at anvende det til svindel, da det ofte foregår i konstruktioner med flere selskaber.

Min anbefaling er derfor, at vores politikere sætter sig ind i reglerne i Luxembourg og overvejer at tilpasse de danske regler derefter, så IVS’erne kan bevares i stedet for at afskaffes. Mange studerende og andre iværksættere med begrænset kapitalbehov har haft stor glæde af selskabsvarianten.

Hvad gør vi uden IVS’er?

Når politikerne insisterer på at fastholde IVS som syndebuk, er der heldigvis andre veje at gå som iværksætter.

Danmark er en del af EU, og alle EU-borgere har ret til at stifte selskaber i hele EU. Hvis IVS’erne afskaffes, er det således stadig muligt at komme i gang med at drive virksomhed her i landet uden personlig hæftelse og med lavt kapitalkrav. Man kan eksempelvis stifte et irsk Private limited company med det formål at drive virksomhed gennem en filial i Danmark. Dette er naturligvis en anelse mere omstændeligt end at anvende et IVS, men hvis man ikke kan eller vil investere 40.000 kr. i et ApS, eller hvis man ikke vil hæfte personligt i en enkeltmandsvirksomhed eller i et I/S, så eksisterer muligheden altså stadig.

For mange iværksættere vil det være lige så let at sætte et Skype-møde op med en irsk advokat eller revisor som med danske ditto, og for sønderjyske iværksættere vil et tysk Unternehmergesellschaft (tysk IVS, kapitalkrav: 1 €) være let at tage med sig over grænsen, når man alligevel er et smut i Flensburg for at handle billigt ind.

Hvis man som iværksætter ønsker at starte op gennem en udenlandsk filial, er der ingen krav til, at man også har erhvervsaktivitet i det land, hvor selskabet er stiftet. Dette blev allerede slået fast af EU-Domstolen i 1999. I EU er der ikke mindre end 14 lande, hvori det er muligt at stifte et ApS eller IVS med et kapitalkrav på 1 € eller derunder.

 

Om forfatteren

Troels Michael Lilja er lektor og ph.d. i selskabsret på CBS LAW, og har skrevet den første (og foreløbig eneste) samlede fremstilling om iværksætterselskaber.

Om forslaget

L 190 er lovforslaget til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven. Afskaffelse af iværksætterselskaber og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital.