Hvad kan 100 startups fra Løvens Hule lære os om investeringer i startups og værdiansættelser af startups? Venture- og egenkapitalfonden Keystones (virkelighedens Løvens Hule) har kværnet tallene fra hvert enkelt afsnit af Løvens Hule igennem, og resultatet forbavser. Se også listen over alle virksomheder, der har præsenteret i Løvens Hule.

Af Frederik Ploug Søgaard, Keystones

 

Velkommen til Danmarks største fans af Løvens Hule

Keystones løber gerne med titlen som “Danmarks største Løvens Hule nørder”. De har screenet alle Løvens Hule-afsnit for at undersøge, hvilke værdiansættelser virksomhederne går ind med, og hvor meget deres værdisætning bliver skåret ned. Hvor meget har løverne investeret hver især, og i hvilke virksomheder har de investeret i?

Hvad kan man lære af Løvens Hule?

Om analysen skriver Berlingske: “I virkelighedens Løvens Hule er værdiansættelse også rent Hjallerup Marked“.

Undersøgelsen viser, at der har været mindst 104 virksomheder på besøg hos løverne. Heraf er der investeret i mindst 49 af virksomhederne.

Prisen starter altid højt – men hvad er højt?

Virksomhederne har en gennemsnitlig værdiansættelse (inden investering) på DKK 8,2 mio., når de pitcher for løverne.

Top 5 højeste værdiansættelser i Løvens Hule:

  1. Real Relief, DKK 47,5 mio. – se afsnit
  2. Crowdio, DKK 46 mio. – se afsnit
  3. Valen-Tin, DKK 39 mio. – se afsnit
  4. Holdsport, DKK 38 mio. – se afsnit
  5. Nem-Ejendomsmægler, DKK 38 mio. – se afsnit

Årsager til høje værdiansættelser

Generelt sætter virksomhederne i Løvens Hule prisen højt i forhold til det prisniveau, hvor danske startups typisk får held med at finde investorer. Efter Keystones erfaringer er årsagerne til det høje prisniveau typisk:

  • Manglende viden om at værdiansætte virksomheder.
  • Manglende indsigt i startup-markedet og det typiske prisleje.
  • Overvurdering af problemets størrelse, vækstmuligheder, vækstpotentiale og egne evner.
  • Værdien tillægges følelsesmæssig betydning. Realiteten er, at hårdt arbejde og personlige ofringer ikke behøver influere på værdien.

Høje værdiansættelser kan selvfølgelig også skyldes forhandlingsteknik: at starte med “over value” og slutte med “fair value”. Med andre ord, handler virksomhederne efter de uskrevne markedspladsregler, hvor første bud sættes tilpas højt, så køber kan “prutte prisen ned”, uden at sælger taber på det. Men skyder man for højt fra start, kan det give bagslag, og så er det op på Jesper Buchs slagtebænk.

Top 5 laveste værdiansættelser i Løvens Hule:

  1. “Klemmer der holder”, DKK 65.000 – se afsnit
  2. Kay, DKK 100.000 – se afsnit
  3. BonbonNow, DKK 540.000, pt. under tvangsopløsning – se afsnit
  4. Charlies Safety Halter, DKK 750.000 – se afsnit
  5. Place.dk, DKK 80.0000 – se afsnit

Top 5 højeste værdiansættelser, som fik investeringer – og gav afkast

De højeste værdiansættelser (pre-money), som løverne har givet håndslag på var:

  1. Razerpit, DKK 20 mio. – se afsnit
  2. EarLabs, DKK 17 mio. – se afsnit
  3. IndieFrame, DKK 13,5 mio. – se afsnit
  4. TableBox, DKK 9,5 mio. – se afsnit
  5. Cleady, DKK 5,5 mio. – se afsnit

Razerpit er blevet solgt til Matas for DKK 130 mio. Så trods den rekordhøje værdiansættelse, så gav investeringen et afkast på hhv. 6,5 gange pengene igen (650%) til Christian Stadil, Jesper Buch og Tommy Ahlers.

Halvering af virksomhedernes værdiansættelser

De 49 virksomheder, som har modtaget investeringer, startede ud med at værdiansætte sig selv til DKK 5,2 mio. i gns. Men efter forhandlingerne med løverne har virksomhederne i gennemsnit været villige til at gå hele 48% ned i værdi til gns. DKK 2,7 mio. Keynotes hypotese var, at virksomhederne kun blev forhandlet 30-40% ned, så en halvering overrasker.

Derudover har virksomhederne i gennemsnit afgivet 24% ejerandel til løverne.

Største værdinedskrivninger

Den største værdinedskrivning målt i kroner var DKK 10 mio. hos virksomheden TableBox. Den største værdinedskrivning målt i procent var 90% hos virksomheden Comeat (se afsnit her). Comeat gik ind med en værdiansættelse på hhv. DKK 9,75 mio. og forlod studiet med en værdiansættelse på DKK 1 mio. Til gengæld fik de en investering på DKK 250.000 fra Løve-debutanten, Mia Wagner.

Hvad kan man lære af tallene fra Løvens Hule?

  • At værdiansætte sin virksomhed smart er afgørende.
  • Virksomheder, hvis værdiansættelse sættes i niveau 5 mio. kr., har gode chancer hos investorerne. I Silicon Valley lyder en tommelfingerregel: “A startup is worth one million dollars. Period”.
  • Prisen for en højtprofileret investor er høj. Er man oppe for at hente prestigeinvesteringer og blåstempling på nationalt TV fra de tunge løver, så skal man også være villig til at halvere sin oprindelige værdiansættelse, hvis man skal tro på statistikkerne.
  • Desuden skal man være villig til at afgive op mod en fjerdedel af sin virksomhed.

Top 8 investorer i Løvens Hule

Løverne har samlet investeret mindst DKK 32 mio. fordelt på 49 virksomheder.

  1. Christian Stadil (DKK 8.100.000, 16 startups)
  2. Tommy Ahlers (DKK 6.295.000, 16 startups)
  3. Jesper Buch (DKK 6.225.000, 21 startups)
  4. Birgit Aabye (DKK 4.700.000, 17 startups)
  5. Ilse Jacobsen (DKK 2.550.000, 12 startups)

    De nye løver i sæson 4:
  6. Jan Lehrmann (DKK 2.000.000, 4 startups)
  7. Mia Wagner (DKK 1.500.000, 4 startups)
  8. Peter Warnøe (DKK 600.000, 3 startup)

Værdiansættelse – hvad er pre-money og post-money?

Pre-money er værdien af virksomheden, før pengene er investeret. Post-money er værdien af virksomheden, efter at pengene er investeret.

Postmoney = Kapitalbehov / Procentvis udbudt kapitalandel  

Premoney = postmoney – kapitalbehov

Eksempel

En virksomhed søger DKK 500.000 og tilbyder 10% andel til investorer. Det svarer til, at iværksætteren har værdisat 10% af virksomheden til DKK 500.000. Sagt på en anden måde, så er 10% af den “samlede kage” 500.000 kr. værd. Spørgsmålet er, hvor meget resten af kagen – altså hele virksomheden – er værd? Svaret findes ud fra en simpel brøkregning:

Post-money = DKK 500.000 / 10% = DKK 5.000.000.

Dette er værdien af virksomheden inklusiv investeringen på DKK 500.000. For at beregne pre-money, altså værdien af virksomheden, før investeringen er lagt oveni, skal man blot fratrække investeringen på DKK 500.000.

Pre-money = DKK 5.000.000 – DKK 500.000 = DKK 4.500.000

Undgå de klassiske misforståelser om pre-money og post-money

Værdibegreberne skaber ofte uheldige misforståelser mellem virksomheder og investorer. Keystones har set mange forhandlinger bryde sammen, fordi investor og virksomhed alt for sent i processen finder ud af, at de har talt om hver deres værdibegreb. Den ene part har troet at værdien var opgjort i post-money, og den anden har hele tiden talt om pre-money. I Løvens Hule er det oftest post-money, der vises på skærmen. Pre-money giver dog et mere retvisende billede af virksomhedens værdiansættelse, fordi størrelsen af en evt. investering holdes helt udenfor betragtningen. I stedet ser man på den “rene” værdi af virksomheden.

Læs mere om værdiansættelse af startups her:

 

Om analysen

Undersøgelsen omfatter kun virksomheder, som har fået skærmtid frem til seneste afsnit, og hvor information om f.eks. navn og kapitalbehov bliver nævnt i programmet. Razerpit er en “outlier”, der er taget ud af gennemsnitsbetragtningerne. Årsagen er, at stifterne havde en holdingstruktur med flere virksomheder kørende – herunder Razerpit. Løverne valgte at investere i hele pakken under navnet Firtal Group, og derfor steg værdiansættelsen som det eneste tilfælde i datasættet.

Om forfatteren

Frederik Ploug Søgaard er Head of Business Development i Keystones – Danmarks største netværk for investering i startups. Frederik har over det seneste år hjulpet med at rejse +30 mio. kr. til danske startups. +10 år indenfor finansiering/investering og forretningsudvikling.

Tidligere investor og medvært hos Millionærklubben på Radio24Syv.

Har arbejdet for et af Danmarks største reklamebureauer, HelloGreatWorks. Har bidraget til udvikling og exit af 3 fintech-startups. Har hjulpet +5 netværk mod national succes – heriblandt Danish Business Angels. Stifter af FinanceLab, MarketingLab og Dansk Crowdfunding Forening.

Uddannet Cand Merc Finansiering og Regnskab fra Copenhagen Business School med speciale i equity crowdfunding. Frederik indledte sin karriere med finansjournalistik for bl.a. NP Investor.