Intet er mere hypet lige nu end kunstig intelligens. Anvendt rigtigt kan AI-teknologi ændre verden, som vi kender den, og sparke gang i både vækst og massive forbedringer af borgernes liv. Dog halter Europa efter Nordamerika og Asien på den front. Et centralt emne EU-politikere bør tage alvorligt både under valgkampen og i den nye valgperiode.

Af Alex Randrup

Virksomhederne ved det, og politikerne ved det egentlig også. Kunstig intelligens – AI – er drivkraften bag en ny teknologisk og økonomisk æra.

I de seneste år har vi løbende set EU-medlemslandene præsentere nationale strategier for kunstig intelligens. Fælles for dem alle er, at de forsøger at sætte rammerne for en retning, der udnytter det store potentiale, men som også har til formål at beskytte Europas borgere og ikke mindst deres grundlæggende værdier.

I disse år har Asien og USA fart over feltet, når det kommer til at fremme AI. For mens der i 2016 blev investeret mellem 2,7 og 3,6 milliarder euro i AI i Europa, så var tallet i Kina op mod tre gange større, nemlig mellem 7-11 milliarder euro. Og i USA næsten seks gange større, nemlig mellem 14 og 21 milliarder euro, viser tal fra AI Index Report 2018.

Den danske virksomhed Corti har bygget en platform baseret på machine learning, der kan analysere og forudsige symptomer på eksempelvis hjerteanfald på akutte opkald til alarmcentralen. Et skoleeksempel på én af fremtidens vindervirksomheder.

Redder liv med kunstig intelligens

En borger ringer 1-1-2, og der er tale om et hjertestop. Ved at bruge kunstig intelligens, der analyserer lyde og ord i opkaldet, mens det sker, kan start-up’en Corti hjælpe personalet i den anden ende med at give de rigtige instrukser – for eksempel at sætte gang i hjertemassage med det samme.

Corti blev stiftet i 2016. De første tre år er gået med at opbygge teknologien og analysere data. Rigtig meget data. Men det er først i begyndelsen af 2019, at virksomheden har taget fart og begyndt at skalere kommercielt.

“At bygge en teknologi som vores tager tid. Det er ikke bare en internetforretning. Det er et produkt, der først og fremmest skal valideres af en masse professionelle inden for feltet, som kan være kritiske og har gode pointer omkring videreudvikling. Helt lavpraktisk fungerer det således, at man får adgang til noget data, og så træner man maskinen ud fra det. Og den maskine, man træner, det er altså den teknologi, man har udviklet. Det er machine learning,” påpeger co-founder Lars Maaløe.

Adgang til data er en udfordring

Potentialet for Corti er stort, og virksomheden kan ende med at være dansk bannerfører inden for den nye teknologiske og økonomiske AI-æra. Men udfordringerne er mange. Hvis virksomheden skal vokse, kræver det netop bedre adgang til data, påpeger Lars Maaløe.

Lige nu har vi nået Frankrig, USA, Italien og Danmark. Ambitionen for os er først og fremmest at få adgang til den bedste data. At man kalder os born global, det er smukt sagt, men først og fremmest er vi “born” til at finde dét sted, hvor der er adgang til den bedste data. Om det er i Singapore, Australien, Frankrig, Tyskland eller Sydamerika, så er det dér, vi skal hen. Vi skal nå de vigtige angrebspunkter og være relativt ligeglade med, hvor langt væk det er. Hvis vi ikke opnår at få den bedste data, får vi heller ikke det bedste system, og så giver vi jo en anden mulighed for at komme ind på markedet, få vores kunder og få et tilsvarende godt system. Den teknologi, vores virksomhed er bygget på, er afhængig af, hvor god dataen er, og derfor skal vi også komme frem til de her data-bastioner først,” fortsætter Lars Maaløe.

Undersøgelser viser netop, at de europæiske SMV’er har det svært, når de vil krydse landegrænser i Europa. Europa har fortsat svært ved at bryste sig af at være et stort homogent hjemmemarked, hvor virksomheder kan vokse under ensrettet lovgivning og ensrettede regler.

Snarere har det europæiske marked – med en vis retfærdighed – fået ry for at være et fragmenteret marked, hvor hvert land har et væld af rigide regler, og det skaber udfordringer i en ny verden, hvor global skalerbarhed og markedsandele kan være nøglen til succes.

EU skal prioritere én dagsorden inden for smarte løsninger

Tal fra Forbes viser, at kun 11 procent af verdens unicorns – det vil sige hurtigt voksende virksomheder med over én milliard dollar i markedsværdi – findes i Europa.

Hvis det tal skal ændres, skal man først og fremmest gøre det nemmere at drive virksomhed inden for EUs grænser, påpeger co-founder Lars Maaløe. For selvom Corti er tilfredse med EU’s innovationstiltag og GDPR, så nager det virksomheden, at der bliver talt ud fra forskellige agendaer. Unionen har én dagsorden, og medlemslandene har en anden. Hvis man vil følge med de fremadstormende markeder i USA og Asien, så skal man prioritere et stort homogent hjemmemarked, hvor de europæiske iværksættere bedre kan konsolidere sig.

Det ville være fantastisk, hvis EU kunne være en endnu større fællesnævner, så man kunne indføre et produkt på en større skala. Etik er vigtigt, men bliver man ved med at snakke om det, så er det klart, at vi ikke kan følge med USA og Asien. Vi mangler også en dagsorden inden for EU: “Hvad er det, vi gerne vil være dygtige inden for?” Kunstig intelligens er jo mange ting. Selvkørende biler, grøn energi, billedsegmentering. Når vi ikke putter nok midler og ressourcer i det, bliver vi jo naturligvis ikke dygtige nok,” påpeger Lars Maaløe videre.  

Fremtiden for Corti er uden tvivl lys. De lande, der åbner op for deling af data, bestemmer de næste destinationer for virksomhedens ekspansion. Men urealistisk er det ikke, at Corti rykker ind i ambulancerne og ind på hospitaler både i USA, Europa og Singapore inden for de næste tre år, afslutter Lars Maaløe.

Sådan bruger Corti kunstig intelligens til at redde liv

En borger ringer til 1-1-2. Personalet på 1-1-2 tager et opkald om skade eller sygdom, og den kunstige intelligens lytter med på samtalen efter ord eller vendinger, der kan tyde på hjertestop. Det kan fx være ’trækker ikke vejret’, ’er besvimet’, ’kan ikke komme i kontakt med personen’ samt en række andre ord

Automatisk analyse. Alle ord og vendinger under nødopkaldet analyseres automatisk af den kunstige intelligens, og de sammenlignes med de tusinder og atter tusinder af opkald, den er blevet trænet til at analysere for at finde vigtige mønstre.

Støtte til vurdering. Hvis analysen viser, at opkaldet kan dreje sig om hjertestop, vil den kunstige intelligens sende en pop-up besked til 1-1-2 medarbejderens skærm, hvor der står ’Mistænk hjertestop’. Personalet inddrager beskeden i vurderingen og sender en ambulance, akutlægebil og en hjerteløber ud til borgeren. Samtidig giver personalet ved 1-1-2 sundhedsfaglig vejledning i hjerte-lunge-redning til de personer, der er sammen med den syge borger.

Kilde: Region Hovedstadens Akutberedskab