I dag er det for mange jobsøgende vigtigt at have muligheden for at arbejde hjemmefra. Grundene er mange, og de varierer fra person til person.

Måske er medarbejderen meget familieorienteret, eller måske vil hun have et arbejde, der er fleksibelt og fri for at pendle.

Men alle kan jo ikke arbejde hjemmefra… eller kan de?

Her kommer et par arbejdsposter, der kan klares hjemmefra:

  • Lærer
  • Psykolog
  • Kundeservicemedarbejder
  • Salgskonsulent
  • Oversætter
  • Revisor
  • Markedsføringsekspert
  • Skribent

Faktisk findes der en lang række virksomheder, der slet ikke har noget kontor, fordi det hele foregår ”remotely”.

Her sidder over 40 medarbejdere fra mere end 25 forskellige lande og arbejder på det samme projekt. Der er intet kontor, ingen mødetider og ingen løftet pegefinder.

Det kommer med udfordringer, men fordelene opvejer ulemperne.

Tilpas dig eller uddø

Hvis du som direktør ”tvinger” dine medarbejdere til at møde op på kontoret, kan det have konsekvenser for din virksomhed.

Hvis du som medarbejder havde valget mellem at sidde på kontoret en varm sommerdag, eller være udenfor i solen med din bærbar, hvor ville du så helst selv være?

Det handler ikke kun om vejret, men også den frihed der kommer med det.

  • Man kan hente ungerne tidligt
  • Man kan tage i fitness klokken 10
  • Man kan stå op klokken 9

Det er en frihed, som virksomhedsejerne skal være villige til at give deres medarbejdere, hvis de vil tiltrække den rigtige arbejdskraft.

Kommunikation er nøglen

Kommunikation udgør stadigvæk en kæmpe faktor, faktisk i endnu højere grad, når det kommer til online arbejdspladser.

Værktøjer såsom Slack og Trello er essentielle, for at få tandhjulene til at arbejde ordentligt sammen.

Uanset om du vil hyre designere eller udviklere, bør evnen til at kommunikere effektivt stå højt på din liste over prioriteter.

Ved at bruge de rigtige værktøjer, kan i til gengæld også være i kontakt, uanset om i befinder jer i bilen, bussen, lufthavnen eller derhjemme.