De seneste par år er der blevet forsket mere og mere i robotteknologi og kunstig intelligens. Vi kan ikke længere komme uden om, at det er vejen frem med disse tekniske ledsagere i både privat- og erhvervslivet. Selvom vi oftere hører om robotter og kunstig intelligens, er det dog langt fra en ny ting. Det er noget, der har været undervejs og under udvikling helt siden begyndelsen af industrialiseringen. Her begyndte man for alvor at forstå og opsætte systemer, som kunne gøre arbejdsgange nemmere og mere effektive for den gængse arbejder. Med digitaliseringen er så kommet en ny æra, hvor man sætter strøm til systemerne og endda lærer dem at tænke for os – stadig søgende efter de bedste og mest effektive måder, hvorpå man kan tilgå enhver problemstilling eller produktion.

Denne revolutionerende måde at producere og udvikle på har medført forfininger af teknologien inden for f.eks. sprøjtestøbning af plastemner og produktion af små reservedele til pakning af varer og til selvkørende biler.

Med denne lynudvikling af teknologien inden for robotter og kunstig intelligens er det kun naturligt at stille sig selv spørgsmålet: Går det for vidt? Udvikler vi for udviklingens skyld, eller fordi der er et reelt behov? Kan denne teknologi også have ulemper?

Som med alt andet handler det i sidste ende om at identificere fordele og ulemper og veje disse mod hinanden. Som med alt andet har det konsekvenser, når man undersøger gråzonerne mellem menneske og maskine. Selvom vi synes, vi er nået langt, er der noget der tyder på, at vi stadig blot har skrabet overfladen i forhold til, hvad der venter os inden for denne verden. Er du parat?