Kunsten at sige ‘Nej, tak’

af: Henrik Frier Hansen

Hvis jeg har været på rejse ude i den store verden, har jeg gjort det til en vane, at spørge folk om vej. Egentligt er det nemmere end både GPS og store, uhåndterlige bykort, og så er der en vis charme ved at komme i snak med de lokale beboere, og måske endda få et godt råd og en sludder med på vejen.

I langt de fleste tilfælde, virker den teknik ganske godt. Det er trods alt de lokale folk, der kender deres eget bagland, og ofte er glade for at give vejvisning til nysgerrige rejsende. Specielt hvis man husker at spørge på en ordenlig måde, husker at hilse pænt osv. I Spanien har jeg tit oplevet at folk er så venlige, at de giver et par minutter af deres tid, for personligt at følge dig godt på vej hen til det sted du søger. Jeg har mødt rigtigt mange sympatiske mennesker på den måde.

Men det kan også gå galt. På en rejse i det sydamerikanske land Chile, forsøgte jeg flere gange at spørge om vej hos de lokale, og fik da også mange ivrige og venlige svar. ”Jo, jo, du skal bare gå 5 gader længere ned, dreje til venstre og så ser du rundkørslen…”osv osv. Det viste sig bare, at ingen af svarene, eller anvisningerne, var korrekte. Jeg prøvede flere gange i løbet af rejsen, og de fleste gange var vejvisningen helt ude i hampen. Det undrede jeg mig meget over, for chilenerne er et elskværdigt folkefærd, og virkede til hellere end gerne at ville hjælpe en rejsende med spørgsmål. Hvorfor sendte de mig så på vildspor så mange gange?

Først på et meget senere tidspunkt, har jeg fundet årsagen til de vildledende svar: Chilenerne kan ganske simpelt ikke lide at sige ”nej”, hvis ikke de kender svaret. I en sådan situation, er de så høflige over for den fremmede, at de hellere vil give et forkert svar – end at sige: ”Nej, det ved jeg desværre ikke”. ”Nej” er simpelthen et så negativt ladet ord, at man helst ikke ynder at bruge det. Så hellere fyre en hvid løgn af med et smil, og ende med at vise folk det forkerte sted hen. Det var godt jeg fandt ud af denne lokale (u)skik, for havde jeg blevet ved med at spørge chilenerne om vejvisning, var jeg da endt i Peru – og ikke i Argentina, hvor rejsen efterfølgende gik hen.

Denne historie om den venlige chilenske ‘vildledning’, er der blevet grint en del af efterfølgende, specielt blandt mine chilenske venner, som jo godt kan genkende situationen, når jeg fortæller dem historien.

Men dette med ‘at sige nej’, er faktisk ikke kun en kilden sag i Chile, det er også noget vi andre kan have problemer med til daglig. At sige nej, kræver nemlig mod. I flere daglige hverdagssituationer, kræver det ‘at sige nej’, nemlig en beslutning der kan være svær at tage. Hvad enten det gælder familien, vennerne, arbejdet eller i flere andre situationer – så har vi det nemmere ved at sige ja, end ved at sige nej. Hvorfor egentlig?

Jannich Rindom: om at takke nej til salgsopgaver

I en samtale med Jannich Rindom fra virksomheden Phoner2Support, kommer vi ind på temaet i forbindelse med forskellige arbejdssituationer. Jannich har arbejdet en længere årrække med udvikling, coaching og uddannelse i bredt spektrum af forskellige salgsvirksomheder, og erkender at ‘nej’ ikke er et ord man er særlig glad for at bruge i branchen.

”Problemet er, at ordet er negativt ladet. Vi tænker på et ‘nej’, som en nægtelse eller en afvisning, og det er traditionelt set ikke noget vi kan bruge i salgsverdenen. Alle sælgere i det meste af verden, er trænet i lade ‘nej-hatten’ blive hjemme – og sætte ‘ja-hatten’ godt ned i panden – og lade den sidde – hvis man vil arbejde professionelt med salg. Det er der meget sandhed i, for positivitet og optimisme er en stor del af en sælgers verden, men det er sandelig også en dyd at kunne sige nej, hvis situationen påkræver det”, lyder det fra Jannich Rindom.

”For det at sige nej, betyder jo også at ‘sige fra’ – og det er her at ordet begynder at komme til sin ret. For vi lever alle i en konkurrencepræget og hektisk hverdag, hvor mange af os er tilvænnet at tage så meget arbejde ind som muligt. Hvad enten det er arbejdsgiveren der tager arbejde ind til medarbejderne, eller det er den selvstændige der forsøger at bygge sin forretning op, så føler vi for det meste, at vi ikke kan tillade os at sige nej til nye opgaver. Og den holdning kan være farlig, fordi vi kan ende med at tage så meget ind – at sige ‘ja’ til alt for mange opgaver – at resultatet ender med at blive negativt, fordi vi brænder os selv af”, siger Jannich Rindom, nu med en pegefinger der er løftet halvt op i luften.

Kvalitet & Ressourcer

Så det handler altså om at finde en balance mellem de ressourcer man reelt har til rådighed, og så de arbejdsopgaver/udfordringer man stilles overfor. Den balance er ret vigtig, ikke mindst for kvaliteten af det arbejde der udføres. For hvis en opgave kræver fx en uge, så kan den altså ikke presses igennem på kun en enkelt dag – uden at det går ud over kvaliteten, og det endelige resultat bliver noget sjusk. Og taler vi om kvalitet – og evnen til at sige fra – så er det også vigtigt at tjekke sin egen kapacitet og evner til at udføre en specifik opgave. Her handler det om at være ærlig overfor sig selv.

Ifølge Jannich Rindom, så er det vigtigt at sige nej til de salgsopgaver, man egentlig ikke synes man har det godt med. Rindom taler om kemi: ”Jeg tror på kemi i mit daglige arbejde. Hvis kemien ikke er til stede i den arbejdsopgave man skal udføre, så er det bedre at sige ‘nej, tak’. Måske man ikke mener, at man er den rigtige person til opgaven, eller måske man ikke tror på produktet, eller at man simpelthen ikke har lyst til opgaven. Hvis ikke opgaven matcher de overbevisninger man selv står for, så vil jeg hellere huskes for at være ‘ham der takkede pænt nej til opgaven’, end ham der fejlagtigt sagde ja til den, og derved leverede et dårligt resultat”, lyder det slutteligt fra Jannich Rindom.

Så selv om ‘nej-hatten’ i langt de fleste tilfælde hænger bedre hjemme på hattehylden end i ens professionelle arbejdsliv, så er der alligevel en del sunde fordele ved at kunne sige fra, når situationen kræver det. At være oprigtig med sig selv, ikke føle sig presset, og at kende sin egen kapacitet så godt, at man er i stand til at sige nej – kan være ganske positivt. Det kan faktisk være rigtig god stil!

Uanset hvad, så handler det om at lære af sine erfaringer. Så næste gang jeg skal på rejse i Chile, så vil jeg tillade mig at være skeptisk overfor de velmenende, lokale vejvisere, der ikke er så gode til at sige fra – og huske at tage GPS’en med.

www.jannichrindom.dk

www.phoner2support.dk