Virksomheden Hooves er blevet rost til skyerne for deres kreativitet. De har i 2018 deltaget i den nationale finale i Creative Business Cup. Med en mobil-app hjælper Hooves hesteejere og ryttere med at finde hinanden og dele deres interesse så udgifterne til at holde hest begrænses. Ambitionen er på sigt at at skabe et community blandt hesteinteresserede i et globalt netværk. Dem skal vi i den grad holde øje med i de kommende år.

Navn: Suvi Kaario & Alina Engel
Virksomhed: Hooves
Etableringsår: 2016

Det sidste år har vi lært ikke at blive for magelige, når tingene går godt. At drive et startup er i sandhed en rutsjebanetur, og selvom det er vigtigt at nyde opturene, er den næste nedtur altid lige rundt om hjørnet. Selvom det kan lyde som en deprimerende tanke, er det vigtigt at lære at omfavne det – usikkerheden er en del af spændingen, og den får opturene til at føles endnu bedre.

I 2019 håber vi på succesfuld funding og på at være til stede på alle de nordiske markeder. Vi bestræber os også på at kunne hjælpe så mange hesteentusiaster som muligt og forenkle deres liv. At skabe noget værdifuldt for samfundet er dybt indgroet i vores værdier som virksomhed. Det handler ikke bare om at tjene penge, men om at forsøge at skabe værdi for andre.

Vi drømmer om at ændre markedet for hestesport, så det kan blive mere tilgængeligt. Der er så mange barrierer for at engagere sig i hestesport, og vi synes ikke, at økonomi skal spille sådan en stor rolle. Hooves’ vision er at skabe en delekultur, som indbefatter lavere omkostninger for hesteejere og at skabe flere muligheder for dem, der ikke har råd til at have sin egen hest. Der er så mange unge mennesker, som er passionerede omkring hestesport, men som forhindres på grund af økonomi, sådan som jeg (Suvi) selv oplevede det, da jeg var yngre. Med Hooves ønsker vi at ændre dette for de kommende generationer.

For et år siden var vi overbevist om at vores produkt kunne bygges på under fire måneder. Men her er vi, et år senere, og det er stadig ikke fuldstændigt færdigt. På den anden side er et tech-produkt aldrig færdigt. At forstå kompleksiteten omkring teknologi har krævet en del tålmodighed. I et firma som vores er produktet altafgørende for alle andre aspekter af virksomheden.

Det mest grænseoverskridende ved iværksætteri er at enhver kan forsøge. Uanset din baggrund, uddannelse eller erfaring kan ingen sige, at du ikke passer til stillingen. Selvfølgelig er der flere aspekter, som kan gøre folk mere egnede til at få succes som iværksætter, men der er ikke nogen, der fortæller dig, at du ikke fik jobbet. Iværksætteri er tilgængeligt for alle og enhver.

Vi er gode til at kommunikere. Vi vægter åben kommunikation højt. Hvis noget går galt, skal det diskuteres. I et lille team på kun fem personer kan en enkelt persons problemer let påvirke hele gruppen. Man bruger meget tid sammen – ofte i pressede situationer – derfor skal der være plads til at håndtere uenigheder, stress og personlige problemer.

Når vi tænker tre år tilbage, så er det ikke til at forstå at vi har et team og et produkt, som vores kunder elsker. Vi besluttede os for aktivt at forsøge at stifte Hooves sideløbende med vores uddannelser i 2016, og i lang tid føltes det som vores eget lille projekt. Det var et spændende forløb, men vi havde ikke rigtigt nogen forventninger til det. Nu, hvor vi kan betale lønninger og tilbyde et produkt, som vores kunder elsker, kan det til tider føles uvirkeligt. Dengang sagde så mange mennesker, at vi ville fejle. Det kan vi stadigvæk, men vi kan under ingen omstændigheder tabe. Vi har lært så meget fra Hooves, at selv hvis virksomheden går nedenom og hjem, vil vi aldrig se det som en fiasko.

Vi ved ikke særlig meget om hardware produkter. Alle i vores team har arbejdet primært med software. Der kommer konstant nye teknologiske hardware produkter på hestemarkedet, og vi er spændte på at følge den udvikling, det tager, men for os ville det stadigvæk være et stort spring at forsøge os i det område.

Vi har en målsætning om at blive den app, hesteentusiaster har på deres telefoner.