Iværksætter Jesper Kjeldsen er drevet af at gøre en forskel for andre og ønsket om at passe på vores planet. Med virksomheden Postevand sælger han dansk postevand på karton som et bæredygtigt alternativ til kildevand på flaske. Som idealist afviger Jesper ikke fra sine principper, for det er ikke drømmen om penge, der driver værket, men drømmen om at sætte et fingeraftryk til gavn for kommende generationer. Jesper er dette magasins iværksætterprofil, for han er et skoleeksempel på, at idealer kan omsættes til kommerciel praktisk realitet. Af Alex Randrup At sælge postevand på karton kan synes lige så udfordrende som at sælge sand i Sahara. Ikke desto mindre er det, hvad iværksætter Jesper Kjeldsen har etableret en forretning på. Han er administrerende direktør i virksomheden Postevand og der hersker ingen tvivl om, at Jesper er idealist. Siden 2012 har han stået i spidsen for Postevand. Selvom Postevand – måske – er den eneste virksomhed i hele verden, der opfordrer til, at man ikke skal købe deres produkt men i stedet drikke det gratis – næsten – fra hanen, så er Jesper og resten af holdet bag Postevand dygtige til at sælge varen. Ja, varen som i forvejen findes til overflod. I 2015 opnåede virksomheden for første gang et mindre overskud. Uddannelsesprojekt blev til virksomhed Faktisk er Postevand slet ikke sat i verden for at tjene penge. Jesper var drevet af sagen. Drevet af at kunne gøre en forskel og af at skubbe til forbrugernes bevidsthed. Hele ideen er et resultat af Jespers afgangsprojekt hos Kaospiloterne i Aarhus. “Nogle gange dumper der noget ned, man er nødt til at kaste sig ud i og det var ganske enkelt, fordi jeg ikke kunne lade være, at jeg tog springet fra det gode job og de stabile karrieremuligheder til en mere usikker men også langt mere spændende hverdag. Jeg brænder for sagen og vores mission. Forretning har selvfølgelig også min interesse, men det er først og fremmest sagen, der er benzinen på mit bål,” siger Jesper Kjeldsen om drivkraften for at starte Postevand. At brænde for sagen Vel nok passer Postevand på termerne for tidens hotte startups: impact-startup, purpose-virksomhed og corporate activist. Postevand vil forandre, måden vi forstår, skaber og driver virksomhed på. Det er en virksomhed, der ønsker at forandre verden til det bedre ved at være formålsdrevet. Det er en virksomhed, der er samfundsengageret med en holdning, en vision for verden og vores alles rolle i den. Men samtidig er Postevand også en forretning, der ikke forkaster et bundlinjefokus. Det kan synes hult, men for Jesper kan disse faktorer sagtens kombineres. “Vi er stadig kun to ansatte. Vi har ingen planer om at skulle være en stor virksomhed med mange ansatte. Men vi har en plan om at skulle fylde meget i folks bevidsthed, når de handler og drikker vand. Misforstå mig ikke, vi ønsker også at tjene penge, men vi brænder oprigtigt mere for at gøre en forskel,” tilføjer Jesper. Nej tak til eksport At drive en formålsdrevet virksomhed, vis mission er at få det danske vandhanevand tilbage i folks bevidsthed, kan være svært på papiret. For det at harmonere bæredygtige principper og det at drive en forretning, der markedsfører sig på budskabet om, at man altid skal drikke fra vandhanen er ikke uden omkostninger. For efterspørgslen på kartonerne med vandhanevand har vist sig at være større end antaget. Men Jesper og co. afviger ikke for deres ideologiske ståsted og bæredygtige metoder. Virksomheden arbejder ud fra et nærhedsprincip. Det er på ingen måde bæredygtigt at fragte produkterne til andre lande og det ville være et for afgørende kompromis for virksomheden at indgå, hvis dette skulle søsættes. Konkret betyder det, at virksomheden har sagt nej tak til ordre fra Berlin, Singapore og New York, da kartonerne med vand ikke bliver eksporteret uden for de danske grænser. Virksomheden er placeret på Fyn. Herfra er der lige langt ud til alle i landet og miljøet bliver belastet mindst muligt. For Jesper er udgangspunktet, at man absolut ikke må bidrage negativt til at forværre den miljømæssige situation. “Man skal huske på, at man som virksomhed absolut ikke må forværre situationen. Man behøver ikke at være aktiv i alle 17 verdensmål, men derfor er det alligevel vigtigt at spørge sig selv, hvad er vores holdning til dette? For bare få år siden måtte virksomheder ikke mene noget som helst. Det er vi heldigvis ved at komme væk fra,” tilføjer Jesper. “Vi skal stoppe med at sætte lort i verden” Myten om at være idealist og kæmpe en heroisk kamp for en sag uden kommerciel succes holder ikke længere stik. For i dag er det evident, at der ikke er tale om et modsætningsforhold mellem dét at skabe en god forretning og dét at gøre noget godt for verden. Tværtimod. Det peger flere undersøgelser på. Flere virksomheder oplever det derimod som en konkurrencefordel at have samfundsværdi i kernen af sin virksomhed, da virksomheden løser et konkret samfundsproblem. For Jesper er det afgørende, at man som iværksætter stiller spørgsmål ved det, man producerer. Bidrager det til en bæredygtig verden? For som han påpeger, så har vi ikke behov for flere ting – men derimod for løsninger på vores fælles globale udfordringer. Som han så fint selv udtrykker, “så findes der nok lort i verden”. Iværksættere skal derimod tage et ansvar, bidrage til en grøn omstilling, forbedre status quo og ikke kun udleve et modefænomen.   “Der er gået lidt mode i at være iværksætter. Jeg mener, at iværksættere skal spørge sig selv, hvad man egentlig gerne vil byde ind med? Er jeg med til at skabe et behov? Er man det, ja så mener jeg, at man skal tænke sig godt om. Vi har nemlig ikke behov for flere ting. Jeg mener ikke, at man kan forsvare at lave en virksomhed i dag, hvis ikke man på den ene eller den anden måde er med til at løse et problem,” siger Jesper videre. “Alle gode ting kommer nedefra og op” Jesper fik i 2015 anerkendelse af det


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind