FN har med de 17 Verdensmål skabt en målsætning om, at både borgere, virksomheder og myndigheder skal skabe bæredygtige løsninger og understøtte en bæredygtig fremtid.

Det er meningen, at de 17 Sustainable Development Goals (SDG’er) skal igangsætte et globalt kapløb for lande og virksomheder, der har evner og potentiale til at levere løsninger, som kan indfri målene om at sikre uddannelse og sundhed til alle, håndtere miljømæssige udfordringer, mindske ulighed, fremme ligestilling, øge jobskabelse samt skabe bæredygtig økonomisk vækst og forbrug. Dette skal ske senest i 2030.

Det er kort sagt et massivt projekt, med lige dele idealisme og nødvendighed iblandet et ønske om langsigtet udvikling til gavn for både civilsamfund, erhvervsliv og menneskeheden generelt.

Alt i alt har 193 lande indgået en aftale om Verdensmålene. Efterspørgslen efter bæredygtige løsninger er på den vis formaliseret i det meste af verden, hvilket som udgangspunkt skaber fabelagtige muligheder for dansk erhvervsliv. Det er i al fald hypotesen hos mange af de kræfter, der arbejder med målene.

SMV’er skal finde svar

Hvad betyder alt dette for små- og mellemstore virksomheder (SMV’er)? Mange SMV’er vil mene, at det ikke er noget for dem, at de er nødt til at have fokus på deres kerneforretning og ikke kan tillade sig eksotiske projekter, der går ud over indtjeningen.

Anderledes ser det ud for de helt små iværksættere og store veletablerede virksomheder. En startup kan være født med et bæredygtigt formål, og derfor vil det være naturligt for dem som et led i deres forretning at leve op til et eller flere af målene. De store virksomheder kan omvendt satse på målene som en drivkraft for ny udvikling, og har ofte et stort og velfungerende apparat de kan køre i stilling. Det efterlader SMV’erne i lidt af et vakuum, da de som organisationer fungerer i et krydsfelt mellem de to andre.

Det kan let blive en ekstra ting de skal bruge tid på, for hvordan passer det ind i forretningen, vil mange spørge? Det er ofte små organisationer, som ikke kan håndtere nye projekter uden at være sikre på en vis løbende indtjening, hvorfor de meget naturligt retter fokus mod de områder, hvor de faktisk allerede har en indtjening,” fortæller Kristian Lund, projektleder hos Væksthus Hovedstadsregionen, som til daglig arbejder med forretningsudvikling i mindre virksomheder og her har fokus på, hvordan Verdensmålene kan omsættes til vækstmuligheder for især SMV’er.

Det vigtigste er at få identificeret en problemstilling du vil løse, ingen virksomhed kan leve op til samtlige mål. Det gælder om at lave delmål og se Verdensmålene som et katalog for nye aktiviteter. Nogle af målene er slet ikke for virksomheder, men snarere rettet mod stater, myndigheder og civilsamfund,” siger Kristian Lund og udpeger en række styrkepositioner hos især danske virksomheder:

Mange virksomheder vil have potentiale for at gribe mulighederne, indenfor fx fødevarer, energi og vand kan mindre virksomheder være leveringsdygtige med løsninger, der bidrager til indfrielsen af flere Verdensmål. Men det gælder om at finde svar på, hvordan de kan få det ind i deres strategi.”

Verdensmål og forretningsmål kan forenes

Hvis Verdensmålene skal blive en del af forretningsstrategien, er det fordi det kan betale sig rent økonomisk samtidig med, at du som virksomhed kan bidrage positivt til samfundet.

Det skorter i den forbindelse ikke på gode intentioner. En undersøgelse af Deloitte blandt 350 ledere viser, at 92 % af virksomhedslederne støtter SDG-dagsordenen. Men kun 17 % mener, at de har de rette programmer på plads for at kunne bidrage til at nå Verdensmålene inden 2030.

Det er altså ikke lysten, der mangler, da det er gået op for mange virksomheder, at der ikke er en modsætning mellem at drive forretning og bidrage til en bedre verden.

Kristian Lund maner dog til besindighed, og har et godt råd til de virksomheder, som ønsker at kaste sig ud i det:

Det gælder om at følge markedet, som enhver anden forretning må man kigge på efterspørgslen og finde en måde at differentiere sig på,” siger han, og giver et konkret eksempel:

Vi taler løbende med en række kommuner, som gerne vil have Verdensmålene implementeret, de efterspørger derfor løsninger fra virksomheder, som lever op til målene. Det kan være en god drivkraft for især mindre virksomheder, for det giver en efterspørgsel de kan forholde sig til og byde ind på. Det kan på den måde blive en lavthængende frugt for mange, det kræver dog en vis forberedelse, hvor du er nødt til at leve op til en række krav som del af din forretning. Men det giver en bane at spille på, og det er værdifuldt i sig selv.”

Det kan blive dyrt at lade være

Flere undersøgelser har konkluderet, at Verdensmålene potentielt set åbner op for markedsmuligheder på 12 milliarder dollars inden for fire økonomiske områder: fødevarer, byudvikling, energi og velfærd. Som nævnt styrkepositioner for mange mindre danske virksomheder.

Samtidig kan det muligvis blive dyrt for fremtidens erhvervsliv at undlade at tage målene i betragtning.

Med det voksende fokus på Verdensmålene kan virksomheder, der har et større fokus på målene, om muligt blive i stand til at udkonkurrere dem, der sidder fast i en ensporet økonomisk tankegang, da man tiltrækker nye kunder og medarbejdere og samtidig beholder retten til at producere, når nye reguleringer træder i kraft. Verdensmålene kan på den vis blive en reel konkurrencefordel for dem, der tør.

Så på længere sigt kan det blive et helt nyt spørgsmål, der skal stilles, ikke om du som virksomhed har råd til at følge Verdensmålene, men snarere om du har råd til at lade være?

Sustainable Business Alliance

Med henblik på at skabe bedre kendskab til Verdensmålene hos danske SMV’er og hjælpe dem til at skabe vækst og eksport med afsæt i Verdensmålene, har Væksthus Hovedstadsregionen nedsat en tværfaglig alliance med deltagere fra både den offentlige og private sektor samt universitetsverdenen.

Sammen med Advice, Connect Denmark, Deloitte, Gladsaxe Kommune, og RUC står Væksthus Hovedstadsregionen bag Sustainable Business Alliance – en alliance for bæredygtig udvikling og vækst.

Målet er at styrke danske SMV’ers evne til at drage fordel af de vækst- og eksportmuligheder, der ligger i Verdensmålene. Det handler således om at finde en model for at udvikle og tilpasse små- og mellemstore virksomheders forretningsmodeller og -metoder med afsæt i Verdensmålene.

4 pointer om det kommercielle potentiale

Fire korte pointer om Verdensmålenes kommercielle potentiale

1) Det er løsningerne, ikke Verdensmålene i sig selv, der er kommercielt interessante

Verdensmålene er og bliver blot et fælles sprog for de største globale udfordringer. Det er først når Verdensmålene bruges aktivt til at tænke nye løsninger, at de kommercielle muligheder opstår.

2) Verdensmålene skal ikke bruges som en CSR-tjekliste, men som en rettesnor for udvikling

Virksomheder bør ikke blot bruge Verdensmålene som en tjekliste på, om ens værdikæde lever op til best practice. I stedet bør de bruges til at tænke nyt i forbindelse med udvikling af nye produkter, services eller forretningsmodeller.

3) Impact-koncepter er en bedre investering på lang sigt

Analyser viser at investeringer i impact-koncepter på lang sigt giver et større økonomisk afkast sammenlignet med investeringer i konventionelle løsninger. Så ud over det skalerbare koncept og gode købmandskab, kan der være god ræson i at have et produkt med mening.  

4) B2B kunder er stadig skeptiske overfor bæredygtige løsninger

Det er stadig en kerneudfordring for de fleste virksomheder at overbevise særligt B2B kunder om, at nye, innovative, bæredygtige – og måske dyrere på kort sigt – produkter er det rette valg.

Kilde: Kristian Lund, projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen