Når man sidder på skolebænken og ikke helt ved hvad der venter sig på den anden side, er det rigtig dejligt man får lov til at prøve kræfter med hverdagens udfordringer, i erhvervslivet. Jeg har gennem mine videregående uddannelser på Markedsføringsøkonom og Professionsbachelor i E-handel, haft muligheden for at sidde med spændende opgaver for Betterskin.dk, Forbrugermagasinet.dk, Ravnsby.dk som har været med til at præge mig i den retning jeg gerne vil. I dette indlæg kommer jeg ind på hvad virksomheder og praktikanter kan bruge hinanden til og hvorfor dette er vigtigt.

Jeg kunne forestille mig der både er negative samt positive forestillinger/historier om, at have praktikanter arbejdende i diverse virksomheder. Det samme gælder den anden vej rundt. Her fortæller mine erfaringer mig blot, at kommunikation mellem arbejdsgivere og praktikanter, er nøglen til et godt samarbejde! Jeg tror man kan sammenligne det blandt medarbejdere på tværs af afdelinger; Bliver der ikke kommunikeret præcist ud, i forhold til arbejdsopgaver, vil man opleve halvfærdige resultater.

De ting man som virksomhed bør overveje, inden praktikanten møder på sin første dag, er at have lavet en form for handlingsplan, begge parter kan stå inde for. Her vil jeg anbefale arbejdsområder. I mine tilfælde har jeg tidligere lavet faglige samt personlige målsætninger, som praktikpladsen har har været med til at udforme. Denne tilgang sikre også begge parter i, hvad der ønskes at bruge hinanden til. Udover det, skal der løbende være dialog mellem afslutende arbejdsopgaver, som sikrer jer som virksomheder, at arbejdet er løst tilfredsstillende. For praktikanten er der mulighed for sund ris eller ros, man kan tage med sig videre i forløbet og ud i erhvervslivet. Det er her kommunikationen spiller en vigtig rolle.
Ovenstående er ikke så vigtig i forhold til selve emnet, men det er vejen frem, hvis man ønsker at få det maksimale potentiale ud af sin praktikant.

For virksomheder der er ikke er så langt i deres process, men er kommet i gang med salget, kan praktikanter være en god mulighed, da det ikke er en betalt arbejdskraft. Udover det er en god arbejdsløsning, vil man også få en person der ser din virksomhed fra en helt anden vinkel og kan se ting man måske har set sig blindt på. Praktikanter, som i mit tilfælde, der kommer direkte fra skolebænken, kan ligeledes bidrage med en mere akademisk tilgang som f.eks. målgruppeudvælgelse, hvilket er en vigtig faktor for at markedsføringen skal have størst mulig effekt.

Antager vi nu at samarbejdet mellem jer er gået over alt forventning og samtidig er salget i virksomheden steget, hvilket resulterer i, at der skal ansættes ny medarbejdere til at varetage de nye arbejdsopgaver. I dette tilfælde vil det være en oplagt mulighed for at give din praktikant muligheden for fast arbejde efterfølgende. Her behøver man ikke at gå igennem en større rekrutteringsprocess, for at finde en kommende kollega der alligevel skal oplæres i diverse systemer og hvad der nu ellers hører til. Du står tværtimod med en fuldkommen oplært medarbejder, der igennem 3-6 mdr. har kigget dig over skulderen og ved hvordan tingene fungere på arbejdspladsen. Er der behov for ekstra uddannelse er det ingen skam at sætte personen på kurser eller lignende. Er man uddannet markedsføringsøkonom, har man marit for HD1 og er klar til færdiggøre HD2.

Synspunktet for en praktikant, når de kommer ind i en nystartet virksomhed, er en oplagt mulighed for en god læringsprocess. Man kommer med stor sandsynlighed til at få lidt mere ‘hands-on’ med de opgaver man bliver sat til at lave og samtidig se effekten af de kampagner (eller lignende), man har været med til at udforme. Har en praktikant mere ‘hands on’, vil motivationsfaktoren helt bestemt være i top, det kan jeg selv skrive under på. Når motivationen er der, vil man som virksomhed ligeledes opleve bedre resultater og større arbejdsarrangement.

De opgaver jeg personligt selv har lavet:

Markedsføringsøkonom:

Under mit praktikophold i Golf Experten sad jeg primært med online markedsføring, det var også her jeg fik min flair for e-commerce. Jeg fik forholdsvis frie tøjler, og derved fik jeg et stort bekendtskab inden for; SEO, Magento 1.9, iPaper, Navision og generelt et indblik i hvad det vil sige at bestyrer en webshop. Nogle af de færdigheder har været med til at jeg har søgt mer’ viden omkring e-commerce, hvilket har gjort jeg er kommet godt i gang med min Professionsbachelor i E- handel.

Professionsbachelor i E- handel:

Denne uddannelse er skræddersyet til personer der har interesse for E-handel og har en forventning om, de gerne vil arbejde med e-commerce fremadrettet. Da jeg skulle til at søge praktikplads, søgte jeg et sted hvor jeg igen havde frie tøjler, da jeg erfarede mig fra Golf Experten at man fik rigtig god praktisk læring. Jeg endte med at være hos Holmegruppen Aps, hvor jeg skulle arbejde i projektarbejde. Det bestod i at lave en hjemmeside med deres eksisterende produkter, hvilket var en helt vild fed opgave at få stillet. Produkterne var ikke noget jeg personligt selv kunne associere mig med, da det var alt inden for skønhedsprodukter, såsom; Dermaroller, hudormefjernere, Pearlwax, Ansigtsbørster osv. Men her er det vigtigt man ser læringen og ikke hvad virksomheden sælger. Udover at lave hjemmesiden, skulle der ligeledes markedsføres, linkbuilde laves SEO og alt hvad der hører med i at få en hjemmeside til at sælge. Hvis du gerne vil følge med i processen og se hvad der er lavet, kan man se mere på Betterskin.dk.