Teknikerbyen i Virum er midt i spektakulært sjæl- og hamskifte, hvor nye ejere har travlt med at puste frisk luft, space, spirit samt nye medspillere i redesignede kontor- & flerbrugermiljøer i den eftertragtede grønne erhvervsenklave.

Siden 1972 har Teknikerbyen i sine grønne, idylliske omgivelser ved Mølleåen – landets første erhvervspark af sin slags – tiltrukket en stjernerad af kendte, højprofilerede ingeniør-, arkitekt- og andre rådgivningsvirksomheder – Krohn & Hartvig Rasmussen (der tegnede Teknikerbyen), Birch & Krogboe (senere Alectia), Rambøll samt mange flere.

I dag blæser friske vinde over den eftertragtede erhvervsenklave i Mølleådalen, efter at Kristensen Properties og SamPension først på året overtog næsten halvdelen af det i alt 47.000 kvadratmeter store kontorkompleks.

Sammen har de nye ejere i første instans sat gang i et synligt update af den 9.900 m² store bygningsenhed Teknikerbyen 1-13, siden følger tilsvarende istandsættelser af Teknikerbyen 26 og Teknikerbyen 34, hvor senest Alectia, nu Niras, har resideret.

“Vi ser stort potentiale i Teknikerbyen og meget spændende muligheder for at skabe fleksible kontormiljøer, der rummer hele pakken: Perfekt beliggenhed, tidssvarende klimainstallationer, fine fællesfaciliteter som mødecenter, parkeringsforhold samt meget mere,” siger Michael Schmidt, Director Asset Management hos Kristensen Properties A/S.

Moderne multibrugerhus

Kristensen Properties, et af landets førende rådgivningsfirmaer inden for investering, udvikling, administration og finansiering af fast ejendom, er majoritetsejet af familien til Aalborgs legendariske ejendoms- og byggematador Thorkild Kristensen, som døde i 2013.

I en årrække har fokus især været rettet mod investeringer og aktiviteter på det tyske ejendomsmarked. I engagementet Teknikerbyen er Kristensen Properties både medinvestor – SamPension er hovedinvestor – og asset manager samt rådgiver for konsortiet.

“Vi er meget snart i stand til at præsentere den første af vores tre ejendomme i Teknikerbyen som redesignet multibrugerhus og nyt kontorhotel med moderne funktionelle kontormiljøer for firmaer, der har brug for fleksible arealbehov og fokuserer på medarbejder-trivsel,” siger Michael Schmidt.

“Med sin naturskønne og samtidig uhyre centrale beliggenhed tæt på både Helsingør- og Lyngbymotorvejen samt blot 20 minutter fra City ligger Teknikerbyen helt ideelt for virksomheder, der rekrutterer medarbejdere fra ikke mindst det nordsjællandske område.”

Michael Schmidt forventer, at forvandlingen af SamPension og Kristensen Properties´ tre nye investeringsejendomme ved Mølleåen vil være fuldført, og nye virksomheds-generationer have manifesteret sig i Teknikerbyens nye faciliteter i løbet af tre til fem år.

Erhvervsparker i boom

Dansk erhvervsbyggeri oplever netop i disse år et veritabelt boom i efterspørgslen samt etableringen af nye moderne erhvervsparker, der giver virksomheder muligheder for at profitere af både fysisk og mentalt networking.

Netværkstanken er først som sidst bærende element i den moderne erhvervspark, der fra hovedstadsområdet i stigende grad breder sig til provinsen som oftest i områder tæt på motorvejsnet og andre hovedtrafikårer – som bl.a. Dandy Business Park i Vejle og den nye kommende Marielystparken i Kolding.

“Som en af de allertidligste erhvervsparker i Danmark har Teknikerbyen en meget lang og solid tradition for faglig networking og socialt nærvær mellem de forskellige, men ikke sjældent nært beslægtede virksomheder,” siger Anders Krogh, Head of Office Letting hos Cushman & Wakefield | RED.

“I sin ny flotte iøjnefaldende eksponering får fremtidige virksomheder og medspillere mere en nogensinde mulighed for at netværke med hinanden i de nyindrettede kontormiljøers lyse åbne, indbydende og max. fleksible rammer.”

Nye lejere på vej

I 2012 installerede den forhenværende ejer, SEB Pension, Nordens dengang største solcelleanlæg med 4.650 kvadratmeter solceller på taget af to af Teknikerbyens tre store bygningsenheder.

Anlægget producerer årligt 545.000 kWh, hvad der svarer til 120 husstandes gennemsnitlige årlige elforbrug, og leverer op mod 17 procent af Teknikerbyens samlede årlige elforbrug – om sommeren endda godt 40 procent af forbruget.

Blandt aktuelle videnstunge virksomheder i Teknikerbyen findes bl.a. Pensions- og forsikrings-rådgivningskoncernen Marsh/Mercer og Ørsted, mens den globalt førende danske producent af katalysatorer Haldor Topsøe rundt om hjørnet.

“Og med indvielsen af vores nye flotte kontorfællesskaber i Teknikerbyen sigter vi inden for kort tidsramme at kunne tiltrække rigtig mange nye dedikerede firmaer af alle brancher og størrelser,” siger Michael Schmidt, Kristensen Properties A/S.