Det har lydt, at danskere alle dage har været ramt af lysten til sikkerhed. At vi ikke er risikoaverse og at alt for mange lever med succeskriteriet at få skrivebordet ved vinduet, en BMW og efterløn. Men faktum er, at aldrig har så mange danskere søgt om at tage patent på en opfindelse, og det gør Danmark til et et verdens førende lande for nye ideer.

Af Alex Randrup 

Vi er stolte af og værner om de danske mastodontopfinderlser som Lego, Mærsk og Novo Nordisk. Det kan være, at vi i fremtiden skal tilskrive nye opfindelser til den lange perlerække af succeser, vi allerede kender. For bare alene i 2017 blev der indgivet 1340 ansøgninger om patenter fra private danskere. Dette er en stigning på 19 procent siden 2013, viser tal fra Patent og Varemærkestyrelsen.

For selvom vi er kendt for ikke at være villige til at tage risici og for at være den lavest rangerende nation i verden, når det handler om at starte egen virksomhed, så har Danmark udviklet sig til at være et regulært opfinderland med et hidtil uset niveau af patentansøgninger.

Vigtige ressourcer som viden, forskning og udvikling er væsentlige ressourcer, der vist sig at være afgørende, når vi skal opfostre nye opfindelser. Rekordmange ansøgere har nemlig en mellemlang eller lang uddannelse bag sig, viser tal fra Patent og Varemærkestyrelsen. Det og at vi i Danmark har et sikkerhedsnet, hvis ens idé glipper har vist sig at være en udslagsgivende faktor for at få flere til at gøre sine ideer til virkelighed. Så selvom de store mastodontopfindelser hiver mange overskrifter hjem i pressen, så er det helt unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker kan have en opfinder i maven og som gør noget ved det.

Ligeledes viser tal fra det europæiske patentkontor, European Patent Office (EPO), at der er stor vækst i danske ansøgninger. I alt søgte 2.114 danskere patent gennem EPO i 2017. Det er 13 procent flere end året før. Flere danskere søger både om patent i Danmark og i Europa, mens andre enten søger nationalt eller europæisk. Den store søgning giver Danmark en tredjeplads over lande i verden, der søger patent i Europa, når man opgør det i forhold til indbyggertal. Det er lige godt halvdelen af alle patentansøgninger, der ender med, at opfinderen rent faktisk får patent.

Vi er kendt for meget mere end bare Mærsk-containere og Lego-klodser ude i verden. Vi har her samlet nogle af de allermest kendte danske opfindelser. 

 

Store danske opfindelser gennem tiden 

 

Magnetisk lagring af lyd
En klaverstreng, en spole, en jernkerne, et batteri og en mikrofon. Mere skulle Valdemar Poulsen (1869-1942) ikke bruge, før han i 1898 kunne præsentere den såkaldte fonograf – en opfindelse, der gjorde det muligt at gemme lyd. Det blev den direkte forløber for båndoptageren og harddisken.

Højttaleren
Peter L. Jensen (1887-1962) stod i 1915 foran rådhuset i San Francisco og betragtede 75.000 mennesker. De kiggede alle forventningsfulde på hans medbragte kasse – verdens første højttaler – der for første gang blev præsenteret offentligt til kolossal jubel.

Tørbatteriet
Hvorfor ikke putte lidt hvedemel i batteriernes væske? Den tanke blev guld værd for Wilhelm Hellesen (1836-1892). Han præsenterede i 1880’erne verden for det første tørbatteri nogensinde. Melet gjorde væsken sej som pasta, hvilke gjorde batterierne lettere at transportere og håndtere.

Insulin
Det var ikke August Krogh (1874-1949), der opdagede insulinen, men han bidrog så væsentligt til forbedringen af insulinfremstilling i Danmark, at hans rolle er altafgørende. Hans arbejde førte bl.a. til oprettelsen i 1923 af Nordisk Insulinlaboratorium, som senere blev en del i Novo Nordisk.

Stomiposen
Sygeplejerske Elise Sørensen (født  i 1904) fik en idé, der var både enkel og genial: Man tog en engangspose, udstyrede den med klæbestof og satte den fast direkte på kroppen – det var ikke længere nødvendigt med besværlige forbindinger for at få afføring ud af siden på kroppen.

Legoklodsen
Mange andre lavede legeklodser af især træ, men Lego begyndte i 1940’erne at lave deres særlige plasticklodser. Men ingen kunne få klodserne til at sidde så godt fast på hinanden som direktør Godtfred Kirk Christiansens kreative afdeling. I 1958 fik de patent på de særlige rør under legoklodsen.

Carlsbergs gær
Emil Christian Hansen blev i 1877 ansat på Carlsberg Laboratorium i Valby og fandt ret hurtigt ud af, at gær kan dyrkes. Han isolerede gærcellen og tilførte den en sukkeropløsning, hvorefter han producerede rent gær – den såkaldte rendyrkning. Gæren anvendes i dag til fremstilling af pilsnerøl ikke blot på Carlsberg, men på bryggerier verden over.

Minerydningsplante
Molekylærbiolog Carsten Meier fra Københavns Universitet fandt i 2001 på at bruge det naturlige farvestof i planter til at skabe en biosensor, der kan ’tænde’ for en rød farve på basis af forskellige stimuli. Det blev til landmineplanten RedDetect, der skifter farve fra grøn til rød, når den stimuleres af udsivende stoffer fra landminer eller ueksploderet ammunition.

Brintpillen
En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen. Brintpillen bærer brintatomer bundet på nitrogen som ammoniak, hvorefter ammoniak løbende frigives og omdannes til brint. Dette kan betyde, at biler i fremtiden bliver sikrere, da de ikke kører rundt med brandfarligt brint i bilen.

Fiberskopet
Fiberskopet er et optisk instrument, der kan overføre et billede til øjet ved hjælp af et særligt bundt optiske fibre. Opfinderen hedder Holger Møller Hansen, og han ansøgte om patent i 1951.

Kilde: Patent- og varemærkestyrelsen