Hvor? Hvordan? Hvad skal det koste? Der er for tiden megen diskussion om oprettelse af en erhvervskonto. Mange iværksættere finder det urimeligt, at de skal betale for at få en ”lovpligtig” erhvervskonto. 

En erhvervskonto vil altid være holdt helt separat fra den personlige økonomi. Det er et klart krav for alle selskaber som f.eks. IVS, ApS og A/S. Personlig virksomhed kan som nævnt benytte en personlig konto, som banken vil tilknytte CVR til. Det er klogt, hvis der er tale om en personlig konto med CVR tilknyttet, at have en særskilt konto til formålet, så man ikke sammenblander sin privat- og firmaøkonomi.

Det er også vigtigt at kunne afstemme bankregnskabet korrekt i den daglige bogføring.

Hvornår skal man have en personlig konto eller en erhvervskonto?

  1. Selskaber (IVS, ApS, A/S) skal have en egentlig erhvervskonto med kun det aktuelle CVR nummer tilknyttet.
  2. Personlige virksomheder kan bruge personlig konto, men CVR-nummer skal tilknyttes som NemKonto. Dette kan ikke gøres uden bankens godkendelse, da banken ellers kan nægte en at benytte kontoen og sågar lukke den.
  3. Banker må nægte at udstede erhvervskonti og nægte at tilknytte CVR til personlige konti. Der er kun krav om bankkonto til personligt brug.
  4. Erhvervsministeriet og Finans Danmark, som er interesseorganisation for bl.a. bankerne, anbefaler banker, der opretter erhvervskonti til en rimelig pris, men det er alene en anbefaling, ikke et krav.
  5. Lovkravet siger, at alle CVR skal have en NemKonto tilknyttet deres CVR inden første udbetaling fra det offentlige. Det betyder, at en personlig mindre virksomhed (PMV) reelt kan undlade det, da en sådan aldrig skal have moms retur, men det ændrer ikke ved, at banken normalt ikke tillader erhverv via personlig konto, og alle selskaber skal stadigt have det lige fra start, da ingen transaktioner må ske via andet end selskabet egen konto.

Hvad er prisen på erhvervskonti?
Priser varierer, så det nytter ikke meget at spørge rundt i forskellige fora, for de svar man får, vil være alt fra 0 kr. til ”jeg kan slet ikke få oprettet en konto ” til måske 5.000 kr. Det skyldes, at bankerne prisfastsætter erhvervskonti forskelligt fra bank til bank og somme tider sågar fra filial til filial.

Dertil kommer, at det enkelte kundeforhold kan bedømmes helt forskelligt. Visse personer har helt sikkert et godt personligt forhold til banken, eller driver andre virksomheder som kunde i banken allerede. Her er det som regel langt lettere at få en billig ”indgangsbillet” til den ønskede konto, end hvis du er ukendt i banken, eller endnu værre kendt for en skidt økonomi.

Der opereres i de fleste banker med henholdsvis oprettelsesgebyrer og kvartalsgebyrer. Det er og bliver ofte personen bag selskabet, projektet og eventuel personlig sikkerhed, der spiller ind, når prisen skal sættes. Er du som person registreret som dårlig betaler i f.eks. RKI, så vil dine muligheder for at få en konto til dit CVR være meget begrænsede.

Prisen er normalt højest på rene erhvervskonti, men ofte er der i dag, på grund af loven, også gebyr for personlige konti, der skal have CVR tilknyttet.

Mange banker vil, også til personlig virksomhed, kun oprette en ren erhvervskonto. Det skyldes bl.a., at hvidvasklovens krav er uhyre strenge i forhold til de undersøgelser og registreringer, banker skal foretage. Der er ikke nogen banker, som kan udråbes som ”altid gratis” eller ”altid klar til at tegne erhvervskonto”, lige så lidt som der findes nogen banker, der generelt kan karakteriseres som ubrugelige for erhverv.

I disse måneder er der mange banker, der reviderer deres prispolitik, så det er ikke muligt at sige noget endegyldigt, men f.eks. har Nordea i dag en opstartspris på 1.200 kr. og så kvartalspriser fra 1.140 kr. i kvartalet. Danske Bank har 4.000 kr. i opstart for nye kunder, men 2.000 kr. for eksisterende kunder, og er helt nede i kvartalspriser fra 300 kr.

Mit bedste råd er, at du starter i din egen bank, og så arbejder du dig videre derfra og får et par andre tilbud. Prøv også gerne fra nogle lidt mindre, lokale banker eller sparekasser.


Hvad kræver banken normalt af materiale fra dig?
Bankerne er underlagt hvidvaskloven og er siden 2012 normalt blevet skrappe til at følge den ved nye danske kundeoptagelser. Der er bl.a. givet million-bøder for ikke at gøre det. 

Bankerne skal i deres materiale kunne fremlægge skriftligt bevis for, at de har opfyldt kravene til hvidvaskkontrol kunde for kunde. Det dummeste man kan gøre, hvis man vil have en ny bankkonto er at nægte at medvirke til at lægge det nødvendige materiale frem. Det vil bankerne anse for mangel på professionalisme. Sørg derfor for at være medspiller i at skaffe det nødvendige frem.


De almindelige hovedkrav fra bankerne er:

Legitimation: Bankerne er forpligtede til at kunne identificere den person, der åbner konto, og det betyder, at de kræver legitimation.

I mange lande kan man kun få en konto ved personligt fremmøde, og det er også mere og mere almindeligt i Danmark. Sørg i hvert fald for at have legitimation klar. Det betyder normalt pas eller andet billedlegitimation.

Forretningsplan: Bankerne er forpligtede til at kende formålet med en konto og særligt i forhold til en konto, der skal bruges i firmasammenhæng. Det kan banken komme frem til ved bare at spørge lidt ind til formålet og selv tage noter, men af hensyn til deres egen dokumentation, vil de ofte bede om en forretningsplan. Det behøver ikke være en voldsomt forkromet plan, men en plan er i øvrigt noget, jeg mener, alle bør have uanset. 

Opbyg din forretningsplan med disse trin: 

  • Hvem er jeg?
  • Hvor vil jeg hen? (Hvad er min plan og tanker – vil jeg drive webshop eller…?)
  • Hvordan vil jeg komme derhen? (Hvad skal der til for, at jeg bevæger mig frem?) 
  • Hvornår regner jeg med at nå målet? (Eller et delmål på vejen)

Budget: Bankerne er forpligtede til at kende omfanget af en konto og dens forventede transaktioner. Igen kan banken klare det med en samtale og selv skrive referat ned, men det mest normale er, at banken beder om et budget. Jeg mener igen, at det er noget som enhver, der starter en virksomhed eller et selskab op, altid bør have.

Jeg er med på, at meget er gætteri i starten, men ikke desto mindre er det vigtigt, at man forsøger at tænke over: 

  • Hvad kommer jeg til at kunne have af indtægter?
  • Og mindst lige så vigtigt og langt nemmere at budgettere: Hvad kommer jeg til at have af forventede udgifter, herunder specielt de faste udgifter, som måske er der, uanset om vi sælger for 0 kr. eller for 100.000 kr.?

Et likviditetsbudget er klogt at have og er desuden også ofte et ønske fra banken. Forskellen på drift og likviditet fremkommer ved, at man jo ikke nødvendigvis får alle indtægter ind samme dag, man fakturerer, lige som man nok ikke selv betaler alle regninger samme dag, man får dem.

Dertil kommer, at man måske får moms ind fra kunder, hver gang man sælger, og de penge har man så i banken. Det giver penge i banken, men det er jo ikke penge, man bare kan bruge. Likviditetsbudgettet er, modsat driftsbudgettet, ikke som sådan indtægter og udgifter til regnskabet, men udtryk for, hvordan man tror bankkontoen vil udvikle sig. Kan man klare hverdagen selv, eller bliver der skiftende periode med højvande og lavvande i kassen?

Vær forberedt på, at hvis du ikke i budgettet afsætter løn til dig selv, så vil banken normalt have en afklaring af, hvad du vil leve af det næste år. Det kan jo så være via opsparing eller et job. Banken bør anlægge et helhedssyn og derfor tage hensyn til, at du har været rundt i ”alle kroge” og dermed også, at du kan forsørge dig selv, mens du stifter firma.

Der er andre krav, man skal være forberedt på
Mange banker vil, ud over de formelle krav som angivet ovenfor, også helst kende en del til privatøkonomien hos den, der ønsker en ny konto. Det betyder, at banker ofte gerne ser, man har privatkonti i samme bank. 

Det giver også banken mulighed for at holde penge inde fra private konti, hvis der trækkes over i firmaet. Af den grund kan det være fint nok at have forskellig bank, til privat- og firmabrug, men ofte vil det, som nævnt, byde på vanskeligheder med at få det godkendt. Du bør altid undersøge, om du får en rabat på din erhvervskonto ved, at du har dit private engagement i samme bank. Det bør som minimum være muligt.

Sidste årsopgørelse fra Skat:
Er det en bank, der ikke kender din privatøkonomi gennem et længere engagement, så vil banken ofte vælge at bede dig tage sidste årsopgørelse fra Skat med ned i banken. Det kan derfor være smart at have et print af den med ned til mødet, hvor der søges ny konto, så har man den i “baghånden”.

Selvskyldnerkaution:
Uanset hvad – så skal man forvente, at banken vil kræve, man skriver under på en selvskyldnerkaution. Det betyder, at selvom man driver firmaet i selskabsform, så vil man personligt hæfte for en eventuel gæld. Det gør jo så heller ikke noget, hvis man virkelig mener, banken ikke har nogen som helst risiko, for så har man det jo heller ikke selv. Nægter man at acceptere en sådan kaution, så kan banken jo regne ud, at man faktisk godt selv ved, at banken risikerer at tabe penge, og at man ikke selv vil være med til at dække tabet.

Det giver lidt sig selv, at ved små selskaber stiftet med helt ned til 1 krone, som ejeren vil påtage sig som risiko, da vil banker jo slet ikke ind og tage nogen som helst risiko over samme ene krone.

Som sidebemærkning kan jeg lige nævne, at alt for mange skriver under på selvskyldnerkaution i de glade åbningsdage, men derefter glemmer alt om den. De sælger så efter en periode anparterne til 3. part eller nogle af de andre ejere, og så kommer der et chok, når den, der troede at være helt ude af selskabet, måske opdager, at selv mange år efter de var ejere, ja så har banken stadigt selvskyldnerkautionen, og man hænger stadigt på bankgæld. HUSK altid at få annulleret en sådan kaution som del af enhver overdragelse, allerede mens forhandlingerne står på.

 

Udryddelse af et par almindelige misforståelser:

“Jeg skal ikke låne, så jeg vil ikke bruge tid på at aflevere alt det”
For det første er kravene i loven nu en gang, at bankerne skal have alle disse oplysninger og foretage fuld hvidvaskkontrol, uanset om man skal låne, eller bare have en konto pengene går ind på, og som kun bruges til udbetalinger.

“Banken kræver penge for erhvervskonto. Jeg vil ikke give penge for, at banken skal have mine penge stående”
Igen, det er en misforståelse. MyBanker har beregnet, at en erhvervskonto koster bankerne mellem 700 og 1.800 kr. om året at drive. Det er udgifter til bankens netbank, og drift i forhold til antal transaktioner. Renten er i dag i bund, og bankerne betaler Nationalbankens rente for de penge, som står på kontoen.

Banken har derfor i princippet intet ud af konti, som bare står med penge på, når ikke pengene er bundet. Bankerne vil derfor langt hellere have kunder, der låner penge og dermed betaler en rente til banken. Det forudsætter jo så bare, at man har en sikkerhed at tilbyde.

”Det kan ikke koste penge, når jeg ikke har tænkt mig, at banken skal kunne tabe penge – de skal bare give mig en konto uden risiko”
Bankerne har altid en risiko ved erhvervskonti – også dem uden lån. Jo flere transaktioner, jo større risiko, og faktum er, at erhvervskonti har flere transaktioner end private. Dette skyldes, at du kan have kunder, der betaler med kreditkort, og du kan så tømme din konto til 0 kr., hvorefter banken skal af med penge, hvis kunden berettiget trækker penge tilbage og laver et såkaldt charge-back.

Der kan være auto-tilmelding til moms, og igen forsvinder pengene fra kontoen, uden banken kan se det inden, og den går i minus. Der kan ske fejloverførsler. Det sker desværre ret ofte, at nogen taster en forkert konto ind ved overførsler, eller et 0 for meget. Sådanne penge kan kontoindehaver hæve, og så er banken stadigt forpligtet til at medvirke til at føre pengene tilbage.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har stiftet et selskab, og banken nu nægter mig en erhvervskonto? Det er jo en umulig situation, at jeg har et selskab – og loven siger, jeg skal have erhvervskonto, men bankerne må gerne nægte at hjælpe?
Som nævnt er dette en helt reel problemstilling. Erhvervsministeriet og bankernes Finans Danmark har udstedt skriftlig henstilling til alle banker om, at de, mod et ”rimeligt gebyr”, bør stille en erhvervskonto op til alle, der kommer med et behov til et CVR: Det er ikke et krav, men en henstilling, og det ændrer ikke ved, at det offentlige stadigt kræver fuld hvidvask kontrol og stort fokus på kreditværdighed og analyser i bankerne.

HENSTILLINGEN betyder derfor i hovedsagen, at bankerne som minimum bør tilbyde erhverv en helt simpel konto af denne type (§ 20 konto) med:

  • Adgang til at indsætte og hæve kontanter samt tilknytning af CVR nr.
  • Kredittransaktioner til kontoen (konto-til-konto overførsler), f.eks. løn, pension mv.
  • Et debetkort med saldokontrol eller et hævekort.  

    Det vil gøre det muligt at:
  • Indsætte og hæve kontanter. 
  • Gennemføre direkte debiteringer.
  • Betalingstransaktioner via betalingskort.
  • Kredittransaktioner (konto-til-konto overførsler).
  • Netbank til brug for ejers kontrol af saldo og direkte konto til konto overførsler.

    Kort beskrevet betyder det jo en så kaldt “dum konto” som:
  • Ikke kan tilknyttes betalingsservice med automatisk træk af f.eks. moms og andre omkostninger
  • Ikke kan tilknyttes betalingsløsninger til webshop brug og tilsvarende (som jo giver banken charge back risiko.)
  • Ikke kan tilknyttes almindeligt dankort, Visa eller Master, men alene et debetkort (type Visa Electron/MasterCard debet)

 

Alternativer til bankerne
Der er reelt ikke fulde alternativer til bankerne. Lad mig lige tage et par af de almindelige råd. Listen skal ikke ses som komplet – men som eksempler:

Bitcoins eller anden kryptovaluta: Halleluja helt ærligt. De bruges dels næsten ikke til at handle for, men alene til spekulation. Der må ikke faktureres eller bogføres i Bitcoins, men kun i officielt anerkendt valuta, og man risikerer skat ved vekslingen. Bitcoins kan være fint for de, som vil investere og til nogle få sjove handler, men er ikke i dag i nærheden af at være et alternativ til bankerne.

Revolut: Revolut kan du se mere til på https://www.revolut.com/dk/. De kan have klare fordele ved mange valutatransaktioner, ligesom man formentlig relativt let kommer gennem kreditkontrol og opnår et debetkort og en konto mod et gebyr. Det er ikke et alternativ til banker i dag, men et muligt tillæg. De har ikke fuld banklicens (de søger dog om det), så der er ikke det såkaldte FSCS-beskyttelse af indeståender. Jeg kan ikke sige meget mere for og imod, da jeg ikke selv har testet dem.

Pengeoverførsler: Det kunne være værd at pege på Transferwise.com som i mange tilfælde kan have lavere gebyrer end bankerne ved overførsler til og fra udlandet.

Lunar Way: Lunarway.com ser man ofte anbefalet når nogen i fora beklager deres nød for at få erhvervskonto. De kan i dag ikke tage erhverv ind, men er alene en ”udvidet APP” og ikke en bank som sådan (bygger helt på Nykredit). De har gode IT-løsninger, men er i dag slet ikke i nærheden af at være et alternativ til banker for erhverv.

 

Afslutning:
Nu kan dette jo læses som, at det med at få en erhvervskonto er det største iværksætterproblem i moderne Danmark, men sandheden er, at langt de fleste – givet over 95% af alle som ikke står i RKI eller er kendt for overtræk – sagtens kan få en ny konto til erhverv. Man er dog nødt til at være indstillet på en lille prisforhandling, og ofte vil man måtte acceptere en eller anden pris, og man må samarbejde om at præsentere det nødvendige materiale.

Til syvende og sidst er det måske ikke så mystisk at banker, der jo er virksomheder som alle andre, tager penge for deres tjenester. Det undrer os ikke, at vi betaler for regnskabsprogrammer eller bogføring, men lige præcis det, at en bankkonto ikke må koste, ligger så dybt i mange af os fra privaten, at det gør helt ondt.

Tag forhandlingen med oprejst pande. Husk dog altid – som også er gældende mange andre steder – at den billigste løsning nødvendigvis ikke er den bedste løsning.

Copyright John Hannover

Disclaimer: Jeg skriver mine indlæg efter min bedste viden, men kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.