Gennem en længere periode har jeg skrevet på en crowdfunding guide, som var resultatet af de erfaringer jeg havde gjort i forbindelse med to crowdfunding kampagner på Kickstarter. Én som gik godt og én som gik knapt så godt. Disse erfaringer gik under navnet “Crowdfunding Ninja”, fedt navn ikke?

Meningen med Crowdfunding Ninja var at dele min viden med andre som havde interesse indenfor crowdfunding, da jeg følte at der fandtes en “videns-gap” mellem crowdfunding og crowdfunding i Danmark. Mine ambitioner var store for projektet. Jeg fik lavet en hjemmeside, fik udarbejdet e-mail automationsflows, var landet rundt for at interviewe andre kampagneskabere, fik opsat bogen grafisk, osv.

Men så gik jeg i stå – projektet stod stille. Tiden gik og månederne tog fart og før jeg har set mig omkring var der gået år. En dag dukkede bogen pludseligt op igen efter en samtale med en kollega, som spurgte:

“Hvorfor deler du det ikke bare på LinkedIn i stedet for den bare ligger og rådner?”

Min kollega har ret, hvorfor ikke bare dele dele den?

Jeg har fundet bogen frem igen og jeg vil over den næste periode dele kapitler fra bogen. Hvis I ønsker at modtage bogen i fuld længde så send en besked til mig. Hvis I har lyst til at dele den med jeres netværk, så go nuts.

“Crowdfunding er en metode, hvorpå man kan rejse finansiering til et projekt ved at indsamle både store og små bidrag fra en større gruppe bidragydere typisk via en crowdfunding-platform på internettet. Man kan rejse penge til vidt forskellige projekter såsom produkter, velgørenhed, kreativeprojekter, kapital til iværksættervirksomheder eller samfundsnyttigeprojekter”.
Tak til Wikipedia for den dejlige overordnede definition af crowdfunding, så helt basalt er crowdfunding en metode til at opnå finansiering gennem brugen af crowden. Der findes forskellige typer af crowdfunding og denne guide vil beskæftige sig med Reward Crowdfunding.

Der findes 4 overordnede typer af crowdfunding tilgange:
1. Rewardbaseret crowdfunding er når backers får en håndgribelig vare eller tjeneste til gengæld for deres støtte (eller pledge).

2. Donationsbaseret crowdfunding er, når backers støtter en velgørende sag. Denne type af crowdfunding benyttes på baggrund af velgørende årsager samt af velgørende organisationer. Eksempelvis kunne man støtte moderniseringen af et børnehjem i Afrika eller støtte en enkeltpersonsønske om en operation etc.

3. Equity-baseret crowdfunding omhandler udvekslingen af aktier i et selskab mod at få indskudt kapital i virksomheden. Når man støtter en equity-baseret kampagne, køber backeren noget af virksomheden og får procentandele og ejerskab som modydelse.

4. Udlånsbaseret crowdfunding giver virksomheder mulighed for at rejse finansiering via lån, som de vil betale tilbage til deres backers over en given periode med renter. Hvis man er interesseret i at læse mere om denne type crowdfunding kan man tjekke Lendino og Flexfunding platformene ud.

Før du hopper hovedløst ud i et crowdfunding eventyr så burde du undersøge de forskellige eksisterende crowdfunding platforme, for at finde netop den platform der egner sig bedst til din kampagne. Der findes mange forskellige crowdfunding platforme og disse har forskellige features, hvad angår funktioner, mængden og diversiteten af brugerne, rækkevidde og helt overordnet fokus. Nogle crowdfunding platforme egner sig bedre til lokaleeller velgørenhedskampagner, mens andre er bedre egnet til tech- og produktkampagner.

IndieGoGo
IndieGoGo er en af de største reward crowdfunding platforme i verden, hvor kampagneskabere verden over har rejst mere end 1 milliard dollars på tværs af alle projekter, fra dans til design. IndieGoGo henvender sig til mange forskellige kategorier indenfor crowdfunding, både kunst, arkitektur, teknologi, film, produkter og velgørenhed. En af de unikke aspekter ved IndieGoGo er, at de tilbyder to forskellige finansieringsformer, en fast finansiering samt en fleksibel finansiering. Fast finansiering betyder, at du har et specifikt finansieringsmål, der skal være opfyldt, altså en all-or-nothing model. Fleksibel finansiering betyder, at du beholder alle de penge, der bliver indsamlet, uanset om du når dit finansieringsmål eller ej. Derudover tilbyder IndieGoGo et 0% gebyr-koncept for nonprofit organisationer og socialt minded kampagner. Som de selv siger ?if your project aims to improve lives at any scale, we think you should be able to keep more of the fundsyou raise.?

-IndieGoGo gebyr på 5%af det totalt indsamlede beløb.
-Betalingstjeneste gebyr på 3%af det totalt indsamlede beløb + 30 cents pr. pledge

Kickstarter
Kickstarter er et af de største crowdfunding platforme i verden og måske også den med kendte. Kickstarter er åben for mange former for kampagner, hvor som helst i verden og alle kan være en backer. Kickstarter hjælper kunstnere, musikere, filmskabere, designere og andre kampagneskabere med at gøre deres ideer til virkelighed. Tusindvis af kreative kampagner finansieres på Kickstarter og hver kampagne er selvstændigt udviklet og udformet af kampagneskaberen. Kampagneskaberen har fuld kontrol og ansvar over deres kampagner. Hver kampagneskaber sætter deres funding mål og deadline for kampagnen. Hvis personerne kan lide kampagnen, kan de pledge og støtte kampagnen. Hvis kampagnen lykkes med at nå sit funding mål, bliver alle backers kreditkort opkrævet efter den pledge de har valgt. Nedenstående er gebyr satsen, hvis du starter en kampagne fra dansk regi.

-Kickstarter gebyr på 5%af det totalt indsamlede beløb. Betalingstjeneste gebyr på 3%af det totalt indsamlede beløb + 3 kr. pr pledge
-Mikro pledge gebyr (pledges under 100 kr.) 5%af det indsamlede beløb + 1 kr. pr. pledge
Hvis du ikke når dit funding mål med din kampagne, så betaler du ikke nogle af de overstående gebyrer. Det er en alt eller intet model. Hvis du ønsker at se yderligere statistik er det tilgængelig her.

Crowdfundingens 3 faser
Graffen repræsenterer hvert pledge, der er lavet på Kickstarter i forhold til en kampagnes livscyklus, og er udarbejdet af Kickstarter fra 2011. Den vandrette akse repræsenterer kampagnes tidslinje fra start (længst til venstre) til slut (længst til højre), og den lodrette akse repræsenterer frekvensen af pledges. Grafen giver et tydeligt billede af en kampagnens cyklus og denne kan opsummeres i 3 punkter:

1. Starten
I starten af kampagenscykluspusher man kampagnen ud til venner, familie og kollegaer. Det er forhåbentligt her, du har gjort dit hjemmearbejde godt og organiseret disse pledges. Dit netværk hjælper typiskmed at sprede ogdele dit projekt. Forhåbentligt har du også allerede opnået medieomtalte. Hvis du opnår 30%af dit fundingmål i denne periode, er du rigtig godt på vej.

2. “The Dead Zone”
Efter den gode ogopadgående start går det lidt mere sløvt i midten af kampagnen, hvor der går længere tid mellem pledges. I denne periode har du behov for pressedækning, lave eventsoggenerelt gennemføremarkedsføringstiltag for at skabe fornyet aktivitet omkringdin kampagne, det handler om momentum. Dette er grunden til, at kortere kampagner holder deresmomentum gennem denne periode oghar en tendenstil at væremere succesfulde end lange kampagner.

3. Slutspurten
Ligesom i starten af kampagnen ser man også et øget antal af pledgeshen imod slutningen af kampagnen. Én af grundene er bl.a., at man har mulighed, som potentiel backer, at få besked når der er 48 timer tilbage af kampagnen. Når en kampagne nærmer sigsin slutning, ser man en tendenstil at kampagneskaberne markedsfører sig selv på en mere energiskmåde oglangt mere end man gjorde i starten. Det kan få nogle af de tidlige backerstil at give et ekstra pledge fordi de ønsker at se ens projekt lykkes.

Fordele ved crowdfunding
Du får mulighed for at teste populariteten af dit produkt / koncept på et relativt tidligt niveau ved brug af en prototype.
-Du får mulighed for at lave en markedsvalidering af konceptet, altså proof-of-concept.
-Du får mulighed for at afprøve marketing strategier og hvordan de enkelte marketing tiltag fungerer med din målgruppe.
-Crowdfunding kan være en omkostningsfattig proces. Så hvis du ikke lykkes med din kampagne og når dit funding mål, så taber du ikke noget (andet end din tid) og i så fald kan du “bare” prøve igen.
Hypotetisk set behøver du ikke at have et budget for at komme i gang og lykkes med crowdfunding.
-Du får feedback fra din målgruppe og kan interagere med dem med det samme.
-Dine backers er også dine marketingskanaler og er med til at sprede dit budskab via sociale medier og word-of-mouth.
-Du skaber evangelister for dit produkt/koncept. Crowdfunding backers er ofte hjælpsomme og ønsker dig succes, så de hjælper med at promovere kampagnen.

Ulemper ved crowdfunding
-At køre en crowdfunding kampagne kræver hårdt arbejde og er til tider stressende.
-Det kræver viden om mange forskellige områder for at få succes. Viden omkring sociale netværk, sociale medier, marketing teknikker, videoredigering, grafisk arbejde, produktbilleder osv. Crowdfunding er sjældent et one-man-game. Det er derfor en god idé at finde nogen som kan hjælpe dig før/under og efter kampagnen.
-Crowdfunding stiller dig til offentlig skue og direkte iskudlinjen. Alle følger med, både din kunder, leverandør og konkurrenter. Så du skal være klar når man trykker på launch.
-Du skal ikke være for tyndhudet i forhold til den feedback, du modtager på Kickstarter. Det er ikke alle, som er lige begejstret over alle de tiltag du foretager dig. Specielt, hvis der kommer lidt bump på vejen, efter du er blevet finansieret, så er det med at få kommunikeret ærligt ud.