Det kræver kapital at opstarte en virksomhed, men det kan være svært at finde denne risikovillige startkapital. Der er heldigvis flere løsninger, men det kræver, at du kan overbevise folk om din gode idé.

Jo større risiko folk skal tage, jo mere af fortjenesten vil de også have. Det kan derfor blive rigtig dyrt, hvis du ikke kan overbevise andre om din gode idé.

Og oftest vil folk slet ikke investere i dig og din virksomhed, hvis de ikke er helt overbeviste om dine evner.

– Start med banken

Banken er et oplagt sted at finde kapital til din virksomhed, men det kræver dog, at du kan overbevise bankfolkene.
Du kommer helt sikkert til en grundig samtale om virksomheden, hvor banken vil vurdere både dig og din idé, før de vil yde finansiering.

Bankerne er generelt meget påpasselige med udlån til iværksættere, men det er dog ikke umuligt. Kender din bank dig som en god kunde, kan det også hjælpe på din sag.

– Invester selv i virksomheden

Når du skal have andre med på din idé, så er det vigtigt selv at tage en økonomisk risiko. Hvis ikke du selv er villig til at investere dine sparepenge, hvorfor skulle andre så være det?

Banker, kapitalfonde og andre investorer kigger derfor på, hvad du selv har investeret i din virksomhed. Hvis du selv har lagt hele din formue i virksomheden, så signalerer du, at du tror fuldt og fast på idéen.

Det viser ligeledes banken, at du har en kæmpe motivation. Derfor er det alfa og omega, at du selv kan komme med nogle penge til virksomheden også.

– Lån fra private

Hvis du ikke kan låne i banken, så må du prøve det private lånemarked. Der er flere gode platforme på nettet, hvor du kan sætte din virksomhed i udbud.

Du vælger så en given rente, og så kan folk ellers investere i dig og din virksomhed. Jo mere usikker din virksomhed er, jo højere rente vil folk have for deres investering.