Hvert år bruger det offentlige 4,7 milliarder kroner på erhvervsfremme i Danmark. Pengene bliver brugt på støtte, gratis rådgivning og erhvervsnetværk og varetages af flere end 350 aktører på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Knap 3 milliarder går til driften af nationale aktører som bl.a. Eksportrådet, Vækstfonden og Innovationsfonden. Derudover går 1,7 milliarder til driften af det lokale erhvervsfremmesystem heriblandt regionale vækstfora, væksthuse og kommunale enheder.

Af Christian Andersen, Freelancer

Hvad får vi så for pengene? Det kan være være svært at gennemskue, hvad vi helt præcist får pengene. I en evaluering fra en række konsulenthuse herunder Struensee & Co. samt McKinsey & Company bliver det gentagne gange fastslået, at forskellige målemetoder samt brugen af forskellige key performance indicators gør det svært at sammenligne på tværs af tilbud og dermed se, hvilke der rent faktisk virker. I samme undersøgelse, bliver der også rejst en kritik at et rodet system, som har konkurrerende tilbud og dermed spilder ressourcer. Det fremgår samtidigt at systemet er uoverskueligt for alle, inklusive erhvervsfremmeaktørerene selv.

Derfor har Ase i samarbejde med Dansk Iværksætterforening og Ivækst lavet en undersøgelse blandt 273 danske iværksættere, hvordan de navigerer i tilbud, finder information og erhvervsrådgivning og hvad der kan hjælpe iværksætterne med at vækste deres forretning fremadrettet.

Hvem har svaret på undersøgelsen?
Undersøgelsen består af 15 spørgsmål, som omhandler respondenterne selv, og hvordan de finder information og hjælp angående vækst i deres virksomhed. I alt har 273 iværksættere svaret på undersøgelsen. Besvarelserne er fordelt ligeligt på landets fem regioner med en lille overvægt på hovedstaden (32%). Svarene repræsenterer et bredt aldersmæssigt udsnit af danske iværksættere fra 18 og op til 75 år. Desuden er fordelingen blandt kønnene også meget lige med 60% mænd og 40% kvinder. Blandt respondenterne er både små og mellemstore virksomheder, der repræsenterer alt fra webshops til kemikaliefabrikker. Altså et bredt udsnit af virksomheder og iværksættere med forskellige behov og baggrunde.

Undersøgelsens hovedkonklusioner:

Verden har ændret sig

Siden erhvervsfremmesystemet blev udtænkt og sat i værk har verden ændret sig markant. Det blev udformet i en tid før internettet, hvor information var mindre tilgængelig og det var nødvendigt at have lokale videncentre, som kunne svare på alt fra spørgsmål om drift til marketing. Siden dengang har vi fået nye kommunikationskanaler som e-mail, sociale medier og et hav af fora for iværksættere. Det viser sig også tydeligt i undersøgelsen, at en stor del af iværksætterne foretrækker at kontakte systemet, når det passer dem, således svarer 24% af respondenterne, at de foretrækker at kunne komme i kontakt udenfor de almindelige klassiske åbningstider i dagstimerne. Det er dog ikke kun tidspunkterne for kontakt, der har ændret sig. Det er også de foretrukne måder at kommunikere på. Det er ikke længere det fysiske fremmøde, der er den foretrukne kommunikation, men derimod e-mail og andre digitale kontakt- former. Som det fremgår af grafikken herunder, foretrækker en stor del af respondenterne live chat eller video som kontakt- form. Rent faktisk ved 42% af de adspurgte ikke, hvor deres lokale erhvervsrådgivning geografisk ligger. Man kan således sætte spørgsmålstegn ved behovet for 350 erhvervsfremmeaktører på nationalt plan samt værdien der tilføres ved en så massiv fysisk tilstedeværelse på tværs af landet

Professionel rådgivning på emner, der er efterspørgsel efter
I takt med den teknologiske udvikling har behovet for erhvervsrådgivning ændret sig. Tøjbutikken på hovedgaden er ikke længere kun i konkurrence med tøjbutikker længere nede af gaden eller i nabobyen, men konkurrerer fra sin begyndelse på et europæisk – hvis endda ikke et globalt – marked. Det stiller nye krav til moderne erhvervsrådgivning. En accelerende teknologisk udvikling udfordrer fagligheden hos den traditionelle erhvervsrådgivning, som i dag skal kunne vejlede inden for mange forskellige områder. I dag er det således blevet nødvendigt at have specialiserede konsulenter, som kan give hjælp i verdensklasse. Måske derfor vælger mange danske iværksættere i dag at indhente disse oplysninger andre steder end hos den offentlige erhvervsrådgivning. Undersøgelsen blandt danske iværksættere viser, at blot 7% af de adspurgte foretrækker den offentlige erhvervsservice fremfor private tilbud.

I den forbindelse fremgår det af undersøgelsen, at danske iværksættere hovedsageligt efterspørger offentlig erhvervsrådgiv- ning inden for offentlige kerneområder såsom lovgivning, tilladelser, mv., og opsøger til gengæld rådgivning om forhold som HR, personlig kompetenceudvikling, regnskab og internationalisering gennem personligt netværk, professionelle rådgivere eller online. For at gøre den offentlige erhvervsrådgivning mere efterspørgselsdrevet og tilgodese iværksætternes behov samt undgå ‘crow- ding out’, hvor den offentlige service konkurrerer direkte med private tilbud, synes det nødvendigt at strømline den offentlige erhvervsrådgivning. I undersøgelsen fremgår det tydeligt, at iværksættere hovedsagligt ønsker hjælp fra det offentlige, når det kommer til at navigere i det offentlige bureaukrati.

Undersøgelsen viser samtidig, at der er stor villighed til at betale for offentlig service. 47% respondenterne, der har taget stilling, er positive overfor at betale for offentlig erhvervsrådgivning, hvis servicen er af en tilstrækkelig kvalitet. Der findes allerede eksempler på betalt rådgivning fra offentlige institutioner, bl.a. hos danske ambassader, der således må levere services på konkurrencemæssige vilkår. Hvis den offentlige erhvervsrådgivning skal forbedres, så den kan forblive relevant tyder undersøgelsen blandt iværksætterne på, at de skal specialisere sig i de områder, hvor der er efterspørgsel. Det kunne eventuelt ske ved en reducering af antallet af lokale kontorer fra de nuværende 350. Undersøgelsen peger således på, at 42% af respondenterne ikke ved, hvor deres lokale erhvervskontor ligger. På områder, hvor der er mindre efterspørgsel på offentlig service, må man istedet samarbejde med private aktører om at levere bedst mulig rådgivning til danske iværksættere.

Hvordan fordeler vi støtten bedst?
Dette efterlader spørgsmålet om, hvorvidt pengene til den danske erhvervsfremmeindsats bliver brugt optimalt. 77% af de adspurgte i undersøgelsen mener, at det årlige budget til erhvervsfremme på ca. 5 milliarder kroner kan omprioriteres på en måde, der i højere grad hjælper iværksætteri og vækst i Danmark. Undersøgelsen peger på, at den offentlige erhvervsfremmeindsats bør målrettes imod at skabe tryghed og gennemsigtighed for de erhvervsdrivende. I undersøgelsen svarer 80%, at lettere administration, regler og mindre bureaukrati er blandt de absolut mest betydningsfulde faktorer for vækst og udvikling i deres virksomhed. Politikerne bør derfor, ifølge undersøgelsen, prioritere at lette bureaukratiet ved iværksætteri samt forbedre rådgivningen om eksisterende lovkrav, tilladelser, mv. overfor iværksættere. Det er afgø- rende, at rådgivningen gøres effektiv og let tilgængelig gennem relevante kommunikationskanaler, så de erhvervsdrivendes administration ved bureaukratiet holdes til et minimum. Derudover bør det prioriteres at skabe et trygt økonomisk fundament for iværksættere, hvis virksomheder befinder sig i etableringsfasen. I etableringsfasen står iværksætteren ofte alene med tunge administrative byrder og der kan ofte opstå ressourceknaphed i forbindelse med manglende kapital eller økonomisk dækning ved eksempelvis sygdom eller barsel.

Ifølge Danmarks Statistik tjener 40% af selvstændige det samme som den bedst betalte gruppe kontanthjælpsmodtagere. Det er således vigtigt, at der skabes et økonomisk råderum, der kan gøre det muligt for den enkelte iværksætter at overkomme mange af de indledende udfordringer i opstartsfasen. I vores undersøgelse svarer 60%, at et iværksætterfradrag (lavere skat i etableringsfasen) vil have større betydning for væksten og udviklingen i deres virksomhed end indirekte støtte, herunder investorfradrag eller en aktiesparekonto.

Det skal være lettere at være iværksætter
Vores undersøgelse viser, at erhvervsfremmeindsatsen i dag ikke er tidssvarende i forhold til, hvad der efterspørges blandt de adspurgte iværksættere. Undersøgelsen peger på, at størstedelen foretrækker at bruge private aktører og netværk, men samtidig efterspørger offentlig rådgivning inden for offentlige krav, tilladelser m.v. Rådgivningen skal være tilgængelig på iværksætternes præmisser og være af en tilstrækkelig kvalitet. I dag kan udbuddet af aktører i det offentlige erhvervsfremmesystem både virke forvirrende for brugerne samt udfordre koordineringen blandt aktørerne selv, ifølge rapporten fra Struensee & Co. samt McKinsey & Company. Det fremstår som essentielt, at erhvervsfremmeindsatsen strømlines og den offentlige erhvervsrådgivning specialiseres mod områder, hvor de offentlige kompetencer kommer til deres ret. På andre serviceområder er det oplagt for den offentlige erhvervsrådgivning at samarbejde tættere med private aktører. Udover at specialisere den offentlige erhvervsrådgivning, peger undersøgelsen på nødvendigheden af at lette bureaukratiet omkring iværksætteri for at skabe vækst og udvikling. Derudover fremgår det af undersøgelsen, at danske iværksættere tror på mere direkte økonomisk støtte fremfor indirekte hjælp fra investorer og offentlige institutioner er vejen til vækst.