Siden august 2017 har vi, med midler fra Synoptik-Fonden, udviklet på en digital synssimulator. Projektets første fase har nu nået vejs ende men projektet fortsættes med nye midler fra Synoptik-Fonden og et særligt fokus på forebyggelse af synsrelaterede faldulykker blandt ældre. I den forbindelse vil vi gerne invitere alle interesserede, samarbejdspartnere, venner og familie til at komme forbi og se resultatet.

Fredag d. 9. marts inviterer Ballast til launch af den nye digitale synssimulator baseret på augmented reality teknologi.
Kom og få et glas bobler til en snak om hvorfor vi har kastet os ud i dette projekt. Der er selvfølgelig også mulighed for at afprøve synssimulatoren, som bl.a. kan simulere grå stær.

Tilmelding bedes ske på info@ballastcph.dk, eller på facebook eventet: https://www.facebook.com/events/1591939184253198/

Det hele foregår fra kl 15-19 i vores kontorfællesskab på KPH Projects, Enghavevej 80, 3. sal, 2450 København SV. Der er indgang i gården.

Download invitationen her: https://www.ballastcph.dk/launch-af-ballast-ar-synssimulator

Program for eventet (opdateres løbende)

| 15:00 | Dørene åbner – der serveres et glas bobler og snacks.

| 15:15 | Velkomst og kort projektpræsentation ved Ballast.

| 15:30 | Mulighed for afprøvning af den digitale synssimulator, Perspectacles simulationsbriller samt læringsspillet Indsigt.
KPHs bar åbner (her kan købes drinks, øl og sodavand fra 15 kr, kontant eller med mobilepay)

| 16:00 | Oplægsrunde (Tre korte oplæg på 5 min hver)

Oplæg ved Kim Enevold Sørensen, aktiv i Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) – bl.a. om hvorfor det er en vigtig kamp at udbrede forståelsen for det at leve med et nedsat syn.

Oplæg ved Hanne Selberg, Lektor og simulationsprojektleder ved Professionshøjskolen Metropol – bl.a. om hvorfor simulationer i undervisning er så vigtige.

Oplæg ved Simon Egenfeldt-Nielsen, CEO ved Serious Games Interactive – bl.a. om det at arbejde med AR/VR i forhold til læring.

| 17:00 | Der serveres lækker kage lavet og sponsoreret af KageKompagniet.

Resten af aftenen er der fortsat mulighed for at afprøve Ballasts produkter, alt imens beboere fra KPHs andre virksomheder tilslutter sig den månedlige fredagsbar.

Vi håber på at se en masse nye og velkendte ansigter!