De stormer frem. På chefgangene og uddannelserne. Men når det gælder iværksætteri og lysten til at starte egen virksomhed, sakker kvinderne bagud. Mens der stod en kvinde bag hver tredje nystartede virksomhed i 2007, blev tre ud af fire CVR-numre i fjor oprettet af mænd. Faktisk blev 2017 året, hvor færrest kvinder – kun 8318 mod 23.628 mænd – startede virksomhed, viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Øjensynligt er færre kvinder end mænd tændte på at forlade lønmodtagerjobbet og gøre den gode idé til levevej. Mens hver sjette mand tænker i de baner, overvejer kun hver ottende kvinde at starte egen virksomhed, viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ase, landets største a-kasse for selvstændige. De relativt få kvindelige iværksættere er ikke kun et problem for de kvinder, som faktisk har en eller flere fremragende idéer, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase og næstformand i Dansk Iværksætter Forening (DIF).

”Det er spild af dyrebar dynamik og kreativitet, som er helt nødvendig, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Derfor gælder det om at udnytte potentialet for iværksætteri og få flere – ikke mindst kvinder – til at afprøve deres ideer som selvstændige,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Ubalancen vokser
Trods et mangeårigt politisk ønske om at flere kvinder starter egen virksomhed, har de reelt mistet markant terræn på iværksætterfronten. Tilbage i nullerne satte VK-regeringen det mål, at Danmark i 2015 skulle være blandt de lande i verden, hvor der var flest vækstiværksættere. En vigtig forudsætning var her netop flere kvindelige iværksættere.

”For at indfri dette, skal vi have flere til at tænke i vækst – og ikke mindst skal flere kvindelige iværksætteres potentiale i højere grad realiseres,” konstaterede daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) tilbage i august 2008 i publikationen ”Kvinder kan få succes med egen virksomhed”.

Imidlertid er det gået helt anderledes, og den voksende ubalance mellem kønnene på iværksætterområdet står i skærende kontrast til udviklingen på en række andre parametre. Sammenlignet med andre lande er Danmark kun i midterfeltet, hvad angår kvindelige iværksættere, selv om danske kvinder er blandt de mest erhvervsaktive i verden. Samtidig er pasningsmulighederne i top.

”Der er lige så mange kvinder som mænd på arbejdsmarkedet og flere kvinder får en videregående uddannelse. Så der burde være rigeligt potentiale blandt kvinderne for at skabe spændende firmaer,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Fleksibilitet ønskes
Alligevel bliver alt for få kvinder iværksættere, og når de gør det, har de umiddelbart mindre succes end mændene. I hvert fald de første år. Forklaringerne er mange og flertydige. Kvindelige iværksættere bruger fleksibiliteten som selvstændig til at skabe balance mellem arbejde og familie, vurderer lektor Karen Sjørup, Roskilde Universitet, der forsker i ligestilling på arbejdsmarkedet.

”Ofte starter kvinder virksomheder i brancher med hård konkurrence, eksempelvis detailbranchen. Typisk inden for områder, de ikke kender i forvejen, men de synes kunne være spændende at prøve noget nyt. Endelig starter mange kvinder virksomhed, mens de har små børn for at få mere fleksibilitet i hverdagen. Mænd derimod bruger fleksibiliteten til at arbejde mere. Så kvinders motivation er ikke nødvendigvis at blive en stor profitmaksimeret virksomhed,” siger Karen Sjørup.

Udfordringen for mange kvindelige iværksættere er imidlertid, at kunderne ofte efterspørger ydelserne på ydertidspunkter, som harmonerer dårligt med ønsket om et mere stabilt familieliv, pointerer hun. Samtidig er økonomien mere sårbar, end hvis de vælger en karriere som lønmodtagere.

Usikkerhed bremser lysten
For såvel mænd som kvinder uanset alder er netop udsigten til en mere økonomisk usikker fremtid største barriere i forhold til at tage springet og blive selvstændig iværksætter. Og for kvinderne spiller usikkerheden om økonomien, hvis den faste månedsløn droppes, en endnu større rolle end for mændene, viser Ases undersøgelse.

”Netop større økonomisk tryghed for selvstændige i form af eksempelvis bedre muligheder for dagpenge, barsel og pensionsopsparing er helt afgørende tiltag, hvis flere kvinder skal tage springet og starte egen virksomhed. Heldigvis har Folketinget før jul vedtaget et nyt dagpengesystem for selvstændige og freelancere, som styrker sikkerhedsnettet, hvis forretningsideen smuldrer,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Om det nye og fremtidssikrede dagpengesystem i sig selv vil betyde flere kvindelige iværksættere er nok tvivlsomt. Men forhåbentlig kan det vise sig at være én af de tryghedsfaktorer, som kvinderne efterspørger, pointerer a-kassen.

Kvindekamp med bagslag
Her knap 150 år efter stiftelsen af kvindesagens ældste forening, Dansk Kvindesamfund i 1871, har den tilsyneladende sejret ad pommeren til på netop iværksætteri-området.
Paradoksalt nok er netop det ligestillede arbejdsmarked én af de væsentligste barrierer for at få kvinder til at tage springet fra lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende, vurderer Kim Klyver, der er professor i entreprenørskab og relationsledelse på Syddansk Universitet.

”Flere af de vigtigste barriere er politisk skabte. Kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet handlede langt hen ad vejen om lige vilkår ved ansættelse. Men ordninger som forældreorlov og børns første sygedag, der skaber ligestilling for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, gælder ikke for selvstændige. At starte eget firma kræver derimod lange arbejdsdage, og man kan ikke blive væk på grund af barns sygdom. Så realiteten er, at de fordele, der er skabt for ligestillingen på arbejdsmarkedet, gør, at kvinder fravælger livet som selvstændig,” siger Kim Klyver.

Jo mere ligestilling, der er i et samfund, jo oftere vælger kvinder ansættelse frem for selvstændighed, viser et studie på tværs af 60 lande, pointerer han.

Kulturel afsmitning
Samtidig foretrækker flere kvinder end mænd at være ansat i det offentlige. Mens hver anden danske kvinde er ansat i den offentlige sektor, er det kun hver femte mand. Der er altså markant flere mænd ansat i den private sektor, hvorfra springet til at blive iværksætter tilsyneladende er mindre. Således kommer størstedelen af de kvindelige iværksættere fra den private sektor. En forklaring kan være, at den erfaring og de netværk, som kvinderne opbygger i deres job i det offentlige, er vanskelige at bruge, når en ny virksomhed skal etableres. De offentligt ansatte kvinder udfører typisk pleje- og omsorgsopgaver i kommuner og regioner. Det gør det vanskeligere for kvinderne at finde fodfæste.

”Studier fra Rockwool Fonden viser, at det gavner virksomhedens mulighed for at overleve, hvis iværksætteren har kendskab til og erfaring fra den branche, forretningen etableres inden for. Derfor er det en ekstra udfordring, at mange kvinder vælger at starte virksomhed i en branche, de ikke har erfaring fra,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Vækst er hårdt arbejde
Manglen på kommercielt netværk kombineret med at kvinder i ringere grad end mænd har ledelseserfaring fra tidligere job at trække på kan være en barriere i forhold til at få virksomheden til at vokse. Derfor er det vigtigt for den enkelte at gøre sig klart, hvad der skal til for at få gang i væksten. Hvis det er missionen.

”Iværksættere, der allerede i etableringsfasen har planer om at ville ansætte medarbejdere, eksportere og udvide virksomheden med nye forretningsområder og produkter, er godt på vej til at gøre det til virkelighed. Men vækstambitionerne skal selvklart være realistiske. Forretningsidéen eller produktet skal være nyt, innovativt eller på anden måde have appel til en større kundegruppe. Andre har ingen ambitioner om at få ansætte. For dem er det en tilfredsstillelse i sig selv at have sit eget,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Samtidig gælder det om at besidde flere forskellige menneskelige og faglige kompetencer og ikke mindst være åben for input. Uanset om målet med forretningen er vækst eller blot at kunne forsørge sig selv.

”Mænd som kvinder, der starter egen virksomhed, er typisk inspireret af personer i nærmeste familie, omgangskreds eller offentligheden,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Fælles for gode rollemodeller er, at deres historier og erfaringer giver lyst til og mod på at gøre noget lignende selv.

Rollemodeller vigtige
Umiddelbart er såvel uddannelse som karriere den enkeltes eget valg, men sandsynligheden for, at forældrene alligevel har været rollemodel – bevidst eller ubevidst – er stor. Således er der større sandsynlighed for, at børn af en iværksætter bliver selvstændige erhvervsdrivende, end hvis forældrene er lønmodtagere. For kvindelige iværksættere spiller særlig moderens karrierevalg en vigtig rolle. Hvis din mor er selvstændig eller har været det, er sandsynligheden for, at du selv bliver iværksætter dobbelt så stor, viser undersøgelser fra uddannelsestænketanken DEA og Centre for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School.
At komme fra idé til succesfuld virksomhed er en stor udfordring. Det kræver hårdt arbejde, mod og talent og tilmed en række forskellige kompetencer – lige fra salg og økonomi til markedsføring, jura og personaleledelse.

”De færreste mestrer selv alle disse områder. Heldigvis er der masser af støtte at hente. Det kan være i kvindenetværk, a-kassen eller tilbud som Succes Online, hvor du kan optimere dine muligheder for digital markedsføring. Jo bedre du er til at trække på andres faglighed, erfaring og viden, des bedre vil det sandsynligvis gå for din virksomhed,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Mor og virksomhedsejer
Mange kvinder vælger at starte egen virksomhed, mens de har små børn, fordi de ønsker at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Umiddelbart kunne det lyde som en farlig cocktail med to så store udfordringer, som det er at blive mor og virksomhedsejer. Men firmaer startet af kvinder med helt små børn har en lige så høj overlevelse efter fem år som virksomheder iværksat af andre kvinder dog med undtagelse af detailvirksomheder. For kvindelige iværksættere med familieforøgelse i pipelinen er det under alle omstændigheder en fordel at udtænke en plan for, hvordan barselsperioden kan håndteres.

”En måde kan være at starte virksomheden sammen med en anden eller at ansætte én, der kan overtage i de perioder, hvor den kvindelige stifter ikke selv kan være fuldt involveret i virksomheden,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Større livskvalitet
Motivationen for at starte egen virksomhed er for både mænd og kvinder ønsket om at få nye udfordringer og foden under eget bord. For kvinderne handler det dernæst om at få større sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, mens ønsket om at tjene mange penge fylder mere hos mændene.

”Typisk er det friheden, fornemmelsen af at være sin egen, der driver lysten – også for kvinderne. For nok kræver det mange timers arbejde at stable en virksomhed på benene. Men det giver også glæde. Faktisk oplever flertallet, at deres livskvalitet forbedres, efter at de er blevet selvstændige. Så flere kvindelige iværksættere vil ikke blot øge dynamikken i samfundet, det vil også gavne den enkeltes livskvalitet,” siger Karsten Mølgaard Jensen.