Tusind tak for medlemskabet af Dansk Iværksætter Forening, og lige så mange tak for CrowdNews. Jeg vil misbruge pladsen til at fortælle min personlige iværksætterhistorie. Jeg skal nok gøre det kort.

Jeg er journalist og fotograf og var de første 25 år i fast job. Lønmodtager med stort L. Livrem og seler. De sidste 10 år arbejdede jeg på en erhvervsavis, hvor jeg især lavede lederportrætter og iværksætterhistorier. De konkrete historier og lyset i øjnene hos mange af dem, jeg interviewede, smittede. Jeg fik lyst til selv at blive en af dem. Men med hvad? Og hvordan?

Jeg havde ingen klare ideer. Til gengæld havde jeg rigeligt med tvivl på min egen evne til at stå på egne ben.

Så ramte finanskrisen, og som bekendt ramte den ikke kun bankerne. På min arbejdsplads ytrede det sig med først én fyringsrunde pr. år, derefter to om året og til sidst tre om året. Jeg beholdt min stol og mit skrivebord frem til efteråret 2012. Så faldt hammeren. Heldigvis havde jeg set det komme og havde forberedt mig lidt.

Omtrent samtidig med finanskrisen var jeg begyndt at rode med webdesign på hobbybasis for en u-landsforening jeg var frivillig i. Da jeg så, hvor det bar henad med fastansættelsen, skruede jeg op for min egen læring, købte et par timers manuduktion hos den ene og den anden ekspert, og prøvede at formulere en forretningsplan efter VIRK-skabelonen.

Jeg blev fyret med et halvt års fritstilling, og det blev så det finansielle grundlag for mit første halve år som selvstændig. Uerfaren som jeg var, brugte jeg det meste af min tid på at skrive blogindlæg til imaginære kunder, i stedet for at researche på, hvem kunderne egentlig kunne være – og hvorfor.

En anden ting jeg gjorde forkert var at antage at lokale håndværkere og handelsvirksomheder stod i kø for at få en ny hjemmeside. Efter at have kørt og gået rundt og uddelt brochurer til et tilfældigt udsnit af disse virksomheder dagligt i en måned, måtte jeg konstatere, at 500 brochurer blev konverteret til nul opgaver.

Det var først henimod slutningen af mit første halve år som selvstændig, at jeg fandt på at skrive ud til mit netværk og fortælle om min nye situation og hvad jeg i givet fald kunne hjælpe med. Mit netværk var ikke videre stort, men henvendelsen gav med det samme to kaffe-invitationer, og begge ledte videre til samarbejdsprojekter og flere opgaver.

Nu var jeg i gang, og en tredje vigtig læring blev skrevet ind i grønspætte-bogen: Jeg beskrev for mig selv, hvad der karakteriserede de to personer, der havde reageret på mit brev og givet mig opgaver. Jo bedre jeg kunne beskrive deres profil, desto bedre kunne jeg danne mig et billede af, hvem jeg ellers kunne tilbyde hjælp med de samme kompetencer.

Og guess what: Mine første to kunder var iværksættere.

Siden er det gået fremad for opgavebogen og indtjeningen. Ikke hurtigt, og slet ikke i Gazelle-tempo. Men stabilt. Og jeg er blevet meget bedre til at få øje på nye kunder, der ligner den kunde, jeg for lidt siden afleverede og afregnede et projekt med.

Håber I andre, både erfarne og mindre erfarne, kan spejle jer lidt i den historie.