fyr-op-for

Fyr op for iværksætterblusset

Danmark skal være et af verdens bedste lande at starte og drive virksomhed i. Sådan lyder visionen fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der for nylig nedsatte et Iværksætterpanel, som skal komme med gode ideer til at fremme iværksætteriet og få ere virksomheder til at vokse sig store.

Det er tiltrængt med input, som kan rykke Danmark, der har lidt mere end 200.000 selvstændige, frem på listen over iværksætter- og virksomheds venlige lande. Myterne om succesfulde danske iværksættere stortrives, men reelt har iværksætteriet stået stille en årrække.

Faktisk er Danmark et middelmådigt opstartsland – i den seneste opgørelse fra Verdensbankens Doing Business kommer vi ind på en beskeden 24. plads målt på rammevilkår. To ud af fem selvstændige tjener mindre end den bedst betalte gruppe af kontanthjælpsmodtagere, og vi er det land i EU med færrest selvstændige blandt de beskæftigede.

Kun knap otte procent af danskere i beskæftigelse er selvstændige erhvervsdrivende mod omkring 14 procent i de 28 EU-lande som gennemsnit. Kommer vi blot op på EU-gennemsnittet som Holland og Irland, ville der være 165.000 ere selvstændige erhvervsdrivende herhjemme.

Samme triste kendsgerning åbenbares, hvis vi ser på de omkring 60.000 årlige CVR-registreringer, der ofte bruges som et mål for iværksætterilysten i samfundet.

 

Gang i stillestående iværksætteri

Nok er antallet af selskaber, der CVR-registreres, vokset med omkring 60 procent siden 2001, men reelt har niveauet for iværksætteri ikke bevæget sig. Faktisk er kun hver tredje nyregistrerede CVR-nummer i dag en iværksættervirksomhed, mens det var hver anden umiddelbart efter årtusindskiftet. Med andre ord fylder iværksættervirksomhederne i dag mindre i det samlede billede end dengang.

Det pibler frem med nye virksomheder, men der bliver alligevel ikke nævneværdigt flere, der springer ud som iværksættere. Det skyldes, at to ud af tre nye CVR-numre i virkeligheden dækker over aktivitetstomme eller genstartede selskaber, hobbyvirksomheder eller eksisterende virksomheder i ny selskabsform.

Den virkelighed harmonerer umiddelbart dårligt med Brian Mikkelsens ønske om et samfund præget af stærkt entreprenørskab, hvor iværksættere har de bedste muligheder for at bidrage til vækst og jobskabelse – og hvor der løbende etableres mange nye virksomheder.

– Det er også uhyre vigtigt at få ere virksomheder til at vokse, så de kan bidrage til at sikre et dynamisk erhvervsliv og styrke væksten. Iværksætternes muligheder for at vokse afhænger i høj grad af de vækstbetingelser, vi stiller til rådighed. Derfor skal vi have mere fokus på, hvordan vi gør rammevilkårene bedre. Det er på den baggrund, jeg i dag på regeringens vegne nedsætter et iværksætterpanel, sagde erhvervsministeren, da han i april satte navne på de 15 mænd og kvinder, der skal rådgive regeringen på iværksætterifronten.

 

Svensk iværksættermagnet

Regeringens ønske om at styrke iværksætteri og iværksætterkulturen blev formuleret i regeringsgrundlaget for VLAK-trekløveret med direkte henvisning til Sverige. At der henvises til broderlandet som nordisk foregangsland inden for iværksætteri er ingenlunde tilfældigt. Siden finanskrisen har især hovedstaden Stockholm lagt kontorer til internationale succeshistorier som Spotify og Izettle. Samtidig fremhæver flere internationale venturekapitalfonde og business angels Sverige som nordens mest attraktive land at investere i.

 

Flexicurity også for iværksættere

Ganske vist har Danmark også de seneste år haft iværksættersucceser som Endomondo, Unity Technologies og Sitecore, men siden 1996 er der kun etableret en enkelt dansk virksomhed, der har mere end 1000 ansatte. Samtidig viste en rapport fra World Economic Forum, at Danmark indtager pladsen som nummer 72, når det gælder iværksætteres adgang til risikovillig kapital. Til sammenligning ligger Finland, Norge og Sverige højere i undersøgelsen som henholdsvis nummer seks, ti og 15.

Det har fået blandt andre Nina Smith, der er professor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, til at efterlyse nytænkning og mere risikovillighed.

Det er ingen naturlov, at vi er så dårlige til vækst, mener hun. Blandt andet er dagpengesystemet for selvstændige og iværksættere helt utidssvarende påpegede Nina Smidt i en kronik i Berlingske Tidende tilbage i sommeren 2016 under overskriften ”Derfor har vi brug for flere reformer”:

– Vi har vænnet os til at have et forsikringssystem for lønmodtagere, men der er også brug for et exicurity-system for selvstændige og iværksættere, hvis vi skal have mere risikovillighed, flere opstartsvirksomheder og mere vækst, konstaterede hun.

 

Erfaring lønner sig

Faktisk er iværksættervirksomheder de mest produktive, påviste Rockwool Fondens Forskningsenhed for et par år siden. Samtidig er de i højere grad end etablerede virksomheder i stand til at skabe mere og ny beskæftigelse – især til ufaglærte og faglærte. Og det bedste afsæt for at klare sig godt som iværksættere er at starte en ny virksomhed inden for en branche, man i forvejen er ansat i, lød konklusionen.

– I tidligere studier har man fundet, at job hos iværksættere måske ikke var af så høj kvalitet. Vi viser noget andet. Vi dokumenterer, hvor vigtig en rolle de som samlet gruppe spiller for økonomien. De har højere produktivitet, hvilket kan indikere, at de er vigtige for innovation og udvikling, pointerede Anders Sørensen, der er professor ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, som har været med til at udarbejde undersøgelsen.

 

Arbejdspladser over hele landet

Netop iværksætternes evne til at skabe job er en vigtig og overset pointe, mener næstformand i Dansk Iværksætter Forening, Karsten Mølgaard Jensen. Han er samtidig administrerende direktør i a-kassen Ase, der har ca. 150.000 medlemmer, hvoraf omkring halvdelen er selvstændige erhvervsdrivende.

– Ni ud af ti virksomheder har under ti ansatte, og iværksættere skaber arbejdspladser over hele landet. Men desværre er iværksætteriet gået i stå, og Danmark er det land i EU med færrest selvstændige blandt de beskæftigede. Ganske vist drømmer hver tredje ung om at blive iværksætter, men for få tager springet, og med alderen aftager lysten, siger Karsten Mølgaard Jensen.

Største barriere for at forlade lønmodtagerjobbet er udsigten til mere usikker økonomi. Det påpeger såvel lønmodtagere som selvstændige uanset alder og køn.

– Et fair, gennemskueligt og fremtidssikret dagpengesystem, hvor selvstændige har samme adgang til dagpenge som lønmodtagere, er helt afgørende, hvis iværksætteriet skal ud af det nuværende dødvande, siger Karsten Mølgaard Jensen.

 

Iværksætteri på skoleskemaet

Danmark har brug for den iderigdom, konkurrence og virketrang, iværksætterne repræsenterer. Typisk vægter de friheden højest, og generelt set er selvstændige mere glade, end før de tog springet. Det til trods for at langt fra alle får økonomisk succes, viser undersøgelser. Men for mange tøver, og iværksætterkulturen har svære kår i en tid, hvor lønmodtagertilgangen til livet dominerer såvel opdragelse som uddannelse, mener han.

– Som iværksætter tager du en risiko. Man satser måske hele opsparingen og sætter familiens økonomi under pres. Den opfindsomhed, handlekraft og vedholdenhed kan ikke fremelskes og anderkendes nok. Derfor skal vi som forældre stimulere børnenes nysgerrighed, lysten til at forfølge et mål og evnen til at rejse sig igen efter et nederlag. Samtidig skal vores børn introduceres til iværksætteri allerede tidligt i folkeskolen, og entreprenørskab skal udvikles gennem hele uddannelsessystemet fra institutioner og grundskole til de videregående uddannelser, siger Karsten Mølgaard Jensen til Iværksætteren.

 

Frihed og vovemod

Iværksætteren fascinerer os med sin handlekraft og nyskabelse. Historier om iværksættere, der på ingen tid forvandler den gode ide til en millionforretning og sælger virksomheden til store internationale koncerner, er i høj kurs. Mindre hører vi om hverdagsiværksætteren, der måske vælger en mindre lukrativ vej, men omvendt trives med at udvikle forretningen stille og roligt.

– Iværksætteri skal være en disciplin for alle danskere med ideer og vovemod. Hvis Danmark for alvor skal blive en iværksætterturbo, skal vi i stort og småt påskønne folk, der tager initiativ. National iværksættersucces kræver, at lysten til innovation og entreprenørskab gennemsyrer hele samfundet – uanset om målet er vækst eller blot ønsket om en friere tilværelse, hvor den enkelte selv har større råderum, siger Karsten Mølgaard Jensen.

 

Nye venner på venstrefløjen

Forhåbentlig er der grund til optimisme. Iværksættere fremstår i stigende grad som dagligdagens helte, og selv den yderste venstrefløj har tilsyneladende gjort op med den klassiske forestilling om alle arbejdsgivere som onde kapitalister. Således erklærede Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, den 1. april sin opbakning til de små selvstændige i en kronik i Politiken:

– Vi taler stolpe op og ned om serie-iværksætteren, unicorns og adgang til venturekapital, om potentialerne for automatisering i de store produktionsvirksomheder eller om finanssektorens rammevilkår. Men meget sjældent om vilkårene for skobutikken på gågaden i Holstebro, kaffebaren på Istedgade eller den lille tømrermester i Frederiksværk. Og det gælder hele det politiske spektrum, skrev han.

Det kan godt være, at de fleste små selvstændige aldrig bliver store vækstvirksomheder, der eksporterer for millioner til udlandet. Og det kan godt være, at de aldrig ansætter flere end sig selv og måske en håndfuld mere, understregede Pelle Dragsted.

– Men tilsammen udgør de en afgørende del af økonomien og sikrer mad på bordet til tusindvis af danskere samtidig med, at de løser vigtige opgaver i samfundet, skrev Pelle Dragsted.

Del indlægget