Det er til stor frustration for de fleste website-ejere når Google Analytics bliver bombet med referral spam. Data i Analytics bliver mere eller mindre ubrugelig, da den reelle data du har behov for at analysere på bliver udvandet.

Formålet med referral spam er at skabe traffik til det website hvor disse referrals (henvisninger) kommer fra. Når du i Analytics ser at der pludselig er 100 henvisninger fra et eller andet website, så bliver du selvfølgelig nysgerrig, og vil finde ud af, hvad det er for en side – og vupti, der er trafik på deres side.

Der er flere løsninger på problemet, men kun én af dem, som reelt set virker og ikke kræver konstant vedligeholdelse.

Første greb i værktøjskassen vil umiddelbart være at tilføje nogle mod-rewrites i Apache, så henvisninger fra bestemte sider bliver nægtet adgang. Idéen er fin, men løsningen kræver, at du konstant er på vagt overfor nye referral spam hosts i Analytics, og du skal manuelt tilføje hver og en enten i .htaccess eller apache.conf alt efter din opsætning:

RewriteEngine on

RewriteCond %{HTTP_REFERER} spam-referrer1.com [NC,OR]
RewriteCond %{HTTP_REFERER} spam-referrer2.com
RewriteRule .* – [F]

Der er flere downsides ved denne løsning. For det første kræver det konstant vedligeholdelse, da du manuelt tilføjer dem i opsætningen i Apache. Ud over det, gør alle disse mod_rewrites din server langsom og sløv, da serveren ved hver request skal gå igennem en række regular expressions og matche referrer.

Ofte er disse referral spam besøg ikke engang rigtige besøg, men i stedet er det bare et smart script, som tager tilfældige Google Analytics id’er, og simulerer et besøg via den javascript kode du har tilføjet på dit website. Så mod_rewrite i Apache kan du godt skrotte med det samme.

En anden løsning er at lave exclude filters i Analytics. Denne løsning kræver dog, ligesom løsningen med mod_rewrites i Apache, samme grad af vedligeholdelse, da du stadig skal være opmærksom på nye referral spam hosts og efterfølgende oprette et nye exclude filters for hver enkelt. Løsningen er brugbar og virker, men den er langt fra effektiv, da den kræver meget vedligeholdelse.

Den tredje løsning, som virker og ikke kræver nogen form for vedligeholdelse, er at lave ét enkelt filter i Analytics. Yes, du behøver kun at lave ét enkelt filter for slippe for referral spam! Du skal bare oprette et include filter, som kun tillader og registrerer data fra dit eget website. Husk det er den javascript kode som du har tilføjet på dit websit