Hvis du er helt nystartet iværksætter eller stadig går med idéerne i hovedet og spændingen i maven, så skal du snart tage stilling til, hvilken selskabsform, du bør drive din virksomhed under.
I denne korte og præcise guide kan du læse mere om fordelene ved hhv. et IVS (iværksætterselskab) og et ApS (anpartsselskab).
Disclaimer: Begge selskabsformer koster de facto penge at komme i gang med. Vil du i gang med din forretning fuldstændig gratis, skal du i stedet overveje en enkeltmandsvirksomhed, om end denne virksomhedsform er mere risikabel.
Fordele ved et IVS
Ønsker du hjælp til at oprette dit IVS korrekt med de rette dokumenter og registreringer, kan du altid få hjælp af et firma, som specialiserer sig inden for dette felt.
Alternativt kan du sætte noget tid af til at sætte dig selv godt ind i sagerne, hvorefter du kan forsøge at oprette dit iværksætterselskab på egen hånd.
Herunder kan du læse om de største fordele ved et IVS:
• Næsten gratis oprettelse – Når du starter et IVS, kan du gøre det for helt ned til DKK 1,00 i selskabskapital. Dette koster væsentligt mere med et ApS, hvilket kræver minimum DKK 50.000 i opstartskapital.
• Begrænset hæftelse – Du hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser over for kreditorer. Du kan dermed højst risikere at miste det beløb, du har indskudt i selskabet.
• Skattefri omdannelse – Når du har opnået en selskabskapital på minimum DKK 50.000, kan du skattefrit omdanne dit IVS til at ApS.
• Både holding og drift – Med et iværksætterselskab kan du både lave et drifts- eller et holdingselskab. Du kan også bruge den ene krone på første at oprette dit holdingselskab, hvorefter du lader samme ene krone vandre videre ned og oprette dit driftsselskab.
Har du den nødvendige kapital til at starte et ApS, kan du læse om fordelene ved denne selskabsform lige herunder:
Fordele ved et ApS
Et ApS minder på næsten alle måder om et IVS. Begge selskabsformer har krav til at leve op til bl.a. årsregnskabsloven, forpligtelse til at have en direktion samt registrering af ejere i Det Offentlige Ejerregister.
Da anpartsselskabet og iværksætterselskabet minder så meget om hinanden, så er mange af fordelene også ens.
Et ApS byder dog på følgende klare fordele, som er anderledes fra et IVS:
• Selskabsnavn – Med et anpartsselskab kan du anvende endelsen ’ApS’ efter dit selskabsnavn. Dette udviser en større seriøsitet og kapitalballast over for både leverandører, investorer og kunder.