At være iværksætter er blevet in, og for mange er det indbegrebet af frihed, selvstændighed og personlig styrke. Dette eksemplificeres ved, at medierne i stigende grad sætter fokus på en række af landets største iværksættere og de helt unge som uden væsentlig uddannelse tager kampen op mod de større etablerede virksomheder og brands.

At være iværksætter eller selvstændig er en livsstil, som ofte ikke kan undertrykkes, hvorfor man er nødt til at give efter og leve drømmen ud.

Denne artikel har til hensigt at give en række råd til de, som ønsker at springe ud som iværksættere. Læs rådene nedenfor og brug dem, som de falder dig bedst.

 

Netværk

At have et godt netværk som iværksætter, er en af de vigtigste ingredienser til succes. At sidde for sig selv og arbejde, er for nogen mest hensigtsmæssigt. Det er dog umuligt at være god til alting, og sparring og råd til f.eks. at optimere sin salgsproces, kundeservice, fakturering m.m. er nødvendigt.

 

Det bedste sted at få motivation til at fortsætte kampen med at etablere en succesfuld virksomhed er endvidere sammen med andre modige iværksættere. Bekymring fra ens familie og venner kan nemlig blot smitte.

 

Få hjælp

Du kan være den fødte sælger til at sælge dine ydelser, hvorfor du hurtigt får bygget en acceptabel omsætning op. Begrænsningen for dig er dog, at du løbende skal håndtere fakturaer, opdatere dit regnskab og lave andre administrative opgaver. Ved at skille dig af med disse arbejdsopgaver, kan du koncentrere dig om det centrale, nemlig at sælge.

 

Et andet område, hvor du kan få hjælp er til finansieringen. Selvom du har verdens bedste idé og står foran at revolutionere en sektor, kan det være vanskeligt uden kapital. Kapitalen anvendes til egen løn i udviklingsperioden, selve udviklingen, markedsanalyse eller noget helt andet relevant inden for din branche. At låne penge kan være en nødvendighed for at kunne ekspandere, fremfor at holde igen og først selv bygge kapitalen op.

 

Gør det!

Én af de vigtigste ting er, at du tør handle på din idé. Du skal ikke nørkle med din hjemmeside i år, lave adskillige markedsanalyser og indsamle feedback fra fokusgrupper. Naturligvis skal du handle ud fra rationelle beslutninger, men tøv ikke med at tage skridtet, før end du føler dig klar til det. Du risikerer nemlig aldrig at blive klar, og samtidig risikerer du, at nøleri fører til, at andre overhaler dig og fører din idé ud i livet.

 

Få flere gode råd til iværksætterlivet på den offentlige hjemmeside Startvækst.dk.