Hvis du bruger mange ressourcer og oceaner af din dyrbare tid på at blive omtalt i pressen, skal du nøje udvælge de historier, som gør din virksomhed unik og giver den hjerte. Ellers kan du lige så godt glemme at bruge PR strategisk, lyder det fra en erfaren kommunikationsrådgiver. Iværksætteren har spurgt nærmere ind til, hvad journalisten, den tidligere pressechef for Venstre, lobbyisten og PR-manden Mikkel Faurholdt anser for væsentligt, når det handler om at skabe værdi i PR-arbejdet. ”Når du har løbet panden mod muren et hav af gange og stadig undrer dig over, hvorfor journalisterne ikke bare skriver det, du gerne vil have, så har du kun én at bebrejde: Nemlig dig selv. Du skal forstå pressens natur, journalisternes arbejdsform, deres prioriteringer og de læsere, som deres medier henvender sig til. Først dér kan du begynde at agere som din PR-agent eller spindoktor. Der er ikke noget quick-fix”, forklarer Mikkel Faurholdt, der til dagligt rådgiver virksomheder, organisationer og enkeltpersoner om, hvordan de bedst muligt bliver omtalt i medierne. Vejen til en bæredygtig og frugtbar PR-indsats er lang og ressourcekrævende. Men lykkes du, kan fortællingen om din virksomhed vise sig at være meget værdifuld – både for dit brand og for bundlinjen. Når det handler om PR, annoncering og markedsføring er det nemlig, ifølge kommunikationsrådgiveren, den journalistiske forståelse og det lange seje træk, der tæller. ”Det handler om at hjælpe journalisten på vej til at se den gode historie. Ikke at overbevise ham eller hende om at være din reklamesøjle, for så går det galt. Du skal skære din fortælling og dine budskaber til, så journalisten ser en egeninteresse i at folde historier ud, så den er interessant for andre mennesker”, forklarer Mikkel Faurholdt. En god, journalistisk artikel er helt og aldeles usammenlignelig med annoncer, understreger han: ”Du kan


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind