WordPress er et fantastisk system til ikke alene blogs, men også statiske firmasider, webshops med WooCommerce og meget mere.

Men du risikerer en langsom installation, hvis du blot installerer plugins og uploader billeder i et væk. Det kan vi hjælpe dig med at undgå – læs 3 essentielle hastighedsoptimeringstips fra Rasmus Sørensen her:

Kranken.io

Ukomprimerede billeder er en af de største kilder til langsomme WordPress-websites. Ved du ikke hvad et ukomprimeret billede er har du lige nu et problem.

Du kan ofte skære 90 % af størrelsen på et billede uden at det går ud over visningskvaliteten, hvor du vil bruge billedet. Hoster du billeder for fotografer skal du lade dem hoste hvordan de ønsker, men skal du ”bare” bruge et featured image er det ingen grund til ikke at komprimere.
Kranken.io er et plugin du kan installere til WordPress. For $ 5 om måneden, cirka 30 kroner, komprimeres alle dine billeder helt automatisk – både dem, du har uploadet og dem du uploader fremadrettet.

Sammenlæg javascript og CSS-filer

Teknisk set er det kun nødvendigt for dig med én CSS- og javascript-fil. Alligevel vil du ofte se en server kalde 5 eller 6 af hver type. At downloade en enkelt fil tager ikke lang tid, men det er blot unødvendigt at have de ekstra 10+ kald til serveren.

Hvert kald tæller – og smider du 10 væk med 1.000 besøgende om dagen er det 10.000 kald din server bliver sparet får og dine brugere ikke skal vente på. Denne besparelse løber op.

At sammenslå dine javascript- og CSS-filer tager blot kort tid for en dygtig programmør. Find eventuelt en programmør til jobbet på Elance.com, hvis du ikke kender en i forvejen, der kan tage opgaven.

Vælg den rigtige PHP-handler

PHP5 er op til 32 gange hurtigere til at afvikle din PHP-kode (og WordPress bygger jo på PHP) end PHP4 er.

Hvilken PHP-handler du har bestemmer du ikke selv – det afhænger i stedet af dit webhotel. Du kan se en oversigt over webhoteller og handlers på Hostingguiden.dk. Her bør du vælge en udbyder, der bruger PHP5 – det gør de fleste heldigvis i dag, men sidder du fast med en af de få, der fortsat sværger til det outdatede PHP4 fik du her lige den bedste undskyldning for at skifte, du nogensinde får.