Kunne man lave et helt nyt ord? En sammentrækning af ordet ‘give’ og ‘company’ …
Så vi istedet får et “Givepany”? Altså en virksomhed som grundlæggende er drevet af at give tilbage til fællesskabet? Jeg synes vi skal lade være med at opfinde et nyt ord, men jeg synes vi skal snakke rigtig meget om CSR.

Der er bare lige det, at jeg er lidt træt af ordet CSR. Hvorfor? Fordi det efterhånden er et strategisk begreb mere end det er et udtryk for et inderligt ønske om at tage ansvar. Heldigvis er der masser af virksomheder som tager deres CSR vanvittigt alvorligt. Vidste du at Starbucks blev skabt udfra tanken om at alle fortjente en sundhedsforsikring? I dag har virksomheden flere udgifter til sundhedsforsikringer end til kaffe. (kilde: bog, Heartcore Business).
Vi kan da godt kalde det CSR, men jeg vil hellere kalde det for oprigtig medmenneskelighed.

Der ikke noget galt med CSR – det er et positivt begreb! Jeg vil bare hellere snakke om næstekærlighed, ægte passion og et inderligt ønske om at gøre noget godt med sin virksomhed. Noget der rækker ud over sig selv. Noget der giver tilbage til det samfund man er placeret i, eller blot giver noget virkeligt værdifuldt til sine medarbejdere, i den interne kultur man skaber ift. medarbejdere, samarbejdspartnere osv.

CSR står for Corporate Social Responsibility – dvs. det handler om at tage et 360 graders ansvar med sin business. CSR kan handle om bæredygtig produktion, velgørenhed elller blot om at skabe en kultur i den virksomhed man arbejder i, hvor der er et højere formål end blot sorte tal på bundlinien og en god løn.

Der er så meget at vinde – også økonomisk.
Er du grundlæggende drevet af at tjene mange penge, så bliv ved med det. Lad være med at opfinde, og lade som om du er drevet af noget andet, hvis ikke du er det. Vær’ ærlig over for dig selv og dine medmennesker. Der er masser af mennesker der skaber flotte beundringsværdige resultater, med et grundlæggende fokus på tjene så mange penge som muligt.

Jeg driver webshoppen The Man Pack.
For hver eneste krone vi tjener, gir’ vi halvdelen til at bekæmpe kræft.
Det er vores 50/50 forretningsmodel.

Her i den spæde start, har jeg følt at jeg har fået mere, end nogensinde før, personligt. Det er både fra kunder, samarbejdspartnere, kontorfællesskab og andre involverede samt folk der egentlig ikke er involveret direkte.

Morten Hyldgaard, Chief Underwear Dude (CUD).
www.themanpack.club