At der bliver solgt smykker på nettet er ingen hemmelighed, da der er tale om et produkt der i den grad ligger op til at blive solgt og sendt uden det store besvær, da smykker næsten ingenting vejer og der er ikke behov for at checke om størrelsen passer.

Det betyder dog også, at rigtig mange butikker sælger smykker. For at hjælpe dem og køberne af smykker har vi startet en portal hvor vi samler alle de mange smykker der er til salg: Smykker.Me

Det er i både vores og butikkernes interesse at få vist så mange smykker som muligt på Smykker.Me, og derfor undrer det os, at der er så mange butikker der mangler både et affiliate program og et produktfeed.

Når en butik har et affiliate program, så bliver det pludselig interessant at markedsføre butikkens produkter og gøre en indsats for fx at få dem vist på Smykker.Me. Det er selvfølgelig afhængig af hvor godt affiliate programmet er, da det jo er sjovest at markedsføre en butik der konverterer og giver en god kommission.

Et affiliate program er dog ikke nok, hvis der skal laves markedsføring udover et banner eller to på andre folks hjemmesider. Skal en butiks produkter vises på en portal som fx Smykker.Me, så kræver det oftest et produktfeed. Dvs. en CSV eller XML fil hvor der konstant er opdaterede data om butikkens produkter, produktbilleder og prisinformationer.

Til gengæld får butikken så en markedsføringskanal der ofte viser sig at være billigere end traditionel markedsføring. En stor fordel ved affiliate marketing er nemlig, at butikken kun skal betale kommission, hvis der rent faktisk sker et eller flere salg. Sælger butikkens affiliate partnere ikke noget gennem deres hjemmesider, så koster det ikke butikken noget som helst.