Trustpilot er idag den mest brugte hjemmeside til at vurdere danske hjemmesiders troværdighed ud fra enkelte personers subjektive holdninger. Jeg er dog sikker på, at vi er flere, som har oplevet, at kunder giver dårlige anmeldelser og bruger Trustpilot til at skrive om virksomheden før de beder om hjælp, hvilket ofte er en forkert måde at gribe det an på.

Eksempel:

Jeg oplevede den anden dag, at en kunde ikke havde modtaget sin pakke. Derfor valgte kunden at gå til Trustpilot og lave en dårlig anmeldelse af os, hvorefter hun gik til kundeservice, for at rykke efter ordren. Det viste sig, at ordren lå på det lokale posthus, og havde ligget der de sidste syv dage, siden dagen efter hun havde bestilt den.

Hvor stort tror du mit incitament til at hjælpe kunden er, når vedkommende allerede har fortalt omverdenen, at hun synes min virksomhed er dårlig?

“At gå til Trustpilot, før du går til kundeservice, når du har brug for hjælp, er som at kaste med mudder, før du beder om hjælp”

Så Kære Kunde – Gå til kundeservice før du starter med at kaste med mudder.