Europas største iværksætterkonkurrence Next Step Challenge har netop annonceret det næste internationale hold af virksomheder. Holdet inkluderer syv virksomheder fra USA, to fra Storbritannien samt virksomheder fra Israel, Tyskland og Sverige. Virksomhederne vil dyste om den største iværksætterpris i Europa på knap to millioner kroner (250.000 Euro).

Dette års 12 virksomheder strækker sig bl.a. fra den Israelske app, der gør talehæmmede personer i stand til at tale tydeligt, kun ved brug af deres stemme, til en amerikansk Silicon Valley-virksomhed, som tilbyder en komplet hjemme monitorerings- og automatiseringsløsning i en samlet enhed. Derudover tilbyder en tysk iværksættervirksomhed et produkt, der kan crowdsource information omkring ledige parkeringspladser, udelukkende ved hjælp af smartphone-data.

Den danske startup-konkurrence varer 6-måneder og fokuserer på smart home, smart energy, digital health og kommunikation. Hver virksomhed i Next Step Challenge får også 225.000 kroner i seed-funding. Bag programmet er SE og Accelerace, som gennem programmets seks måneders varighed fra december 2014 til juni 2015 vil sætte fart på virksomhedernes forretningsudvikling. Virksomhederne vil fra februar flytte til erhvervsområdet Next Step City i Esbjerg som del af vækstprogrammet.

De 12 udvalgte virksomheder er:

WordUp (USA)
ParkTAG (Tyskland)
TableGrabber (USA)
Insticator (USA)
Unified Intents (Sverige)
iNovar (England)
CloudGrid (England)
Admetsys (USA)
RapidSOS (USA)
Nwave Technologies (England)
Voiceitt (Israel)
Sentri (USA)

Læs mere om virksomhederne her.