Apiosoft fortsætter udvikling af intelligent optimeringssoftware i samarbejde med AT Lighting og DTU

Siden Apiosoft blev stiftet, har vi haft som mål at udvikle vores intelligente software til en lang række industrier. Indtil videre har vi haft succes med optimering af optisk design.

Pr. 1/9 er vi desuden begyndt på det enormt spændende HYPERCOOL projekt i samarbejde med AT Lighting og DTU. Vi skal sammen forene vores optimeringsmetoder med industrielt design, og dette skal gøre det muligt at skabe nye og mere energieffektive produkter. Projektet er støttet med fem millioner kroner af Innovationsfonden, har et samlet budget på otte millioner kroner i alt og varer to år.

På lidt længere sigt vil vi gerne kunne tilbyde optimering af passiv køling. Dette er meget interessant for os som startup, men også for mange andre virksomheder. Optimering af passiv køling vil være relevant i en lang række elektroniske produkter, og vi vil meget gerne medvirke til at sikre bedre og mere effektiv passiv køling.

Apiosoft teamet tager desuden til Web Summit i Dublin d. 4.-6. november, hvor vi vil netværke, præsentere vores produkt og formentlig opleve en masse spændende projekter. Ses vi? Det håber vi!