1. Hvad er den fælles patentdomstol?
”Den fælles patentdomstol er en domstol, der er specialiseret i at behandle sager om europæiske patenter. Den indebærer, at der fremover kun skal anlægges én sag i en tvist om et europæisk patent eller et en-
hedspatent ved én fælles domstol, der træffer afgørelser på baggrund af ét fælles procesreglement”.
2. Hvad er formålet med patentreformen?
”Formålet med patentreformen er at skabe et bedre og billigere patentsystem i Europa”.
3. Hvad er enhedspatentet?
”Et enhedspatent er en ny supplerende patentmulighed, der gør det muligt på baggrund af én ansøgning og uden yderligere valideringsprocedurer at opnå patentbeskyttelse på en opfindelse bredt i Europa”.
4. Hvordan kommer det nye enhedspatent til at fungere sammenlignet med de eksisterende patentmuligheder?
”Virksomheder kan i dag søge om et europæisk patent hos den europæiske patentmyndighed (EPO). Et europæisk patent kan betragtes som et ’bundt’ af nationale patenter, der skal valideres i hvert enkelt land for at være gyldigt, hvilket kan være dyrt – ikke mindst i oversættelser. Med det nye enhedspatent får patenthaveren mulighed for at vælge, at det europæiske patent, som er udstedt af EPO, skal være direkte gyldigt i alle de lande, som er tilsluttet ordningen, uden at det skal valideres i hvert enkelt land”.
5. Vil man stadig kunne søge om nationale (danske) patenter?
”Ja, det kan man. Det er frivilligt, om man ønsker at benytte sig af det nye enhedspatent. Virksomhederne kan fortsat udtage nationale patenter i de enkelte lande, hvis de hellere vil det”.
6. Hvordan vil enhedspatentet påvirke Patent- og Varemærkestyrelsens arbejde?
”Patent- og Varemærkestyrelsen vil fortsat behandle nationale
patentansøgninger og udstede nationale patenter… lige som i dag. Det ændres ikke med patentreformen. De nationale patenter vil fortsat bestå og Patent- og Varemærkestyrelsen vil fortsat servicere og vejlede dansk erhvervsliv”.
7. Hvor skal den fælles patentdomstol ligge?
”Den fælles patentdomstols førsteinstans vil blive sammensat af en central afdeling samt regionale og lokale afdelinger. Den centrale afdeling kommer til at ligge i Paris med underafdelinger i London og München. Hvis Danmark ratificerer aftalen om den fælles patentdomstol, vil der blive oprettet en lokal afdeling i Danmark. Der vil desuden blive oprettet en appelinstans i Luxembourg. Patentdomstolen har ingen tilknytning til de nationale domstole”.
8. Hvornår kan man udtage enhedspatenter og benytte den fælles patentdomstol?
”Patentreformen træder i kraft, når 13 lande, herunder de tre mest patentaktive lande England, Tyskland og Frankrig, har ratificeret patentdomstolsaftalen. Indtil videre har Frankrig og Østrig ratificeret aftalen”.
9. Hvordan vil du vurdere, at det nye patentsystem vil ændre iværksætteres muligheder for at få patent?
”Som det fremgår af regeringens redegørelse om patentreformen vil reformen være til gavn for danske virksomheder og opfindere, fordi den skaber et bedre og billigere europæisk patentsystem. Reformen vil særligt gavne de små og mellemstore virksomheder, herunder iværksætterne, der i dag finder det for dyrt og besværligt at beskytte deres viden uden for landets grænser, og som har svært ved at håndhæve deres rettigheder i Europa. I dag risikerer en virksomhed at skulle føre retssag i mange forskellige lande i Europa, mens den med den nye reform kan nøjes med at føre sag et sted”.
10. Hvilke typer af virksomheder benytter sig typisk af patentsystemet?
”Patentaktive, danske virksomheder står særligt stærkt inden for teknologier, som knytter sig til velfærds- og sundhedsindustrien, energi- og miljøområdet og fødevareerhvervet. Her har danske virksomheder en patentaktivitet der er over dobbelt så høj som gennemsnittet blandt OECD-landene. De patentaktive virksomheder er bredt repræsenteret inden for dansk industri og findes inden for både små, mellemstore og store virksomheder”.
11. Har Patent- og Varemærkestyrelsen nogen tal på, hvor mange danskere, der benytter sig af det nuværende patentsystem?
”Som det fremgår af regeringens redegørelse om patentreformen, findes der i alt 968 danske patentaktive virksomheder. Patentaktive virksomheder er virksomheder, der er i besiddelse af et udstedt europæisk patent eller et udstedt dansk patent. Disse tal omfatter kun virksomheder med et CVR-nummer. Herudover kommer altså enkeltpersoner uden CVR-nummer samt virksomheder/personer, der har fået patent i enkeltlande uden for Danmark. Det kan desuden oplyses, at 235 danske virksomheder i 2011 og 227 danske virksomheder i 2012 fik udstedt et eller flere europæiske patenter”.
Denne artikel er bragt i en særudgave af magasinet Iværksætteren om Patentdomstolen. Læs hele magasinet her.
