IVÆRKSÆTTERENs udsendte møder direktør og superiværksætter Morten Strunge i det nye hovedkvarter på Teglholmen i København. Her har Onfone indgået registreret parforhold med YouSee med den klare målsætning om at erobre højere markedsandele og realisere oplagte synergier mellem en stærk palette af indhold og potentielle mobile forbrugere. Der er dog stadig mærkbar forskel på medlemmerne af den nye sammenbragte familie. Receptionen i stueetagen er præget af pæne møbler og C20 mentalitet. En formel receptionist tager imod og beder mig vente. Inden længe dukker hovedpersonen op og viser mig gennem bygningen ind til Onfone. Virksomhedens flere end 200 medarbejdere hygger sig i store åbne kontormiljøer, hvor bassen dunker fra massive højtalere og store plakater med Lars Bom giver indtryk af et ungdommeligt dynamisk miljø. ”Det er lidt mere kontrolleret på de andre etager,” griner Morten Strunge og byder mig velkommen på sit kontor.  I hjørnet hænger der en boksebold, mens eneste ting på skrivebordet er en Mac computer og lidt spredte papirer. Udenfor sidder medarbejder i aldre og snakker højlydt i deres headsets.  I det hele taget fremstår direktøren for landets hurtigst voksende mobilselskab afslappet og åben, da vi sætter os til rette og begynder interviewet. Utallige aviser har fortalt historien om, hvordan en ung Morten Strunge som ung skoleelev stiftede sin første virksomhed og ansatte venner til at lave hjemmeservice. Ligeså mange har beskrevet udviklingen fra konkursramt eksejer af en telefonforretning til megasuccesfuld stifter af Onfone. IVÆRKSÆTTEN er mest interesseret i at vide, hvordan det føles at gå fra enevældig succes til direktør med reference til TDC-toppen og nu sammenbragt familie med YouSee. ”Der er stor forskel på de to virksomheder. Jeg vil dog sige, at sammenlægningen betyder, at YouSees striber er blevet mere blå, smiler Morten Strunge og henviser naturligvis til de velkendte Onfonefarver og YouSees stribede logo.  


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind