Hemmeligheden bag net-succesen Lirum Larum Leg er, at der ikke er nogen hemmelighed. Ingen smarte tricks. Ingen fikse genveje. Succesen er opnået ved at fokusere på de gode, gamle købmandsdyder som kvalitet, præsentation og service og så overføre dem til nettet. Læg dertil en masse hårdt arbejde og en usædvanlig god mavefornemmelse for at udvælge de rigtige varer og så har du en god forretning – altså i teorien. At ovenstående er en god basis for at drive forretning, ved mange erhvervsdrivende nok godt, men kunsten er at gøre det hver eneste dag med hver eneste pakke og i hvert eneste led af forretningen. For Anja Lytzen var livet som selvstændig ikke ukendt. Hendes forældre havde været det i 30 år, og fra hun var 14 år, arbejdede hun i deres postordre-garnbutik og senere i deres isbutik. ”Jeg tog en uddannelse som akademiøkonom og havde egentlig ikke nogen særlige planer om at blive selvstændig, men da det første barn dukkede op, blev tanken meget nærliggende.” I starten overvejede Anja Lytzen at starte en børnetøjsbutik, men hun havde svært ved at se, hvordan det kunne komme til at hænge sammen med familielivet, og valget faldt i stedet på en netbutik med kvalitetslegetøj. ”Det blev legetøj, fordi jeg havde små børn og var inde i den verden. Samtidig havde jeg prøvet at købe noget på nettet og havde haft en ligegyldig oplevelse med et kedeligt website og en trist indpakning af varen. Det må jeg da kunne gøre meget bedre, tænkte jeg. Der var gode special-legetøjsbutikker, som forhandlede kvalitetslegetøj rundt omkring, men de var ikke særlig tilgængelige. Min vision var derfor at skabe oplevelsen af at komme ind i en gammeldags legetøjsbutik, bare på nettet og dermed tilgængelig for alle. Min netbutik skulle udstråle kvalitet og design, og kunderne skulle være mødre


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind