Lidt uforvarende er vi i forbindelse med afdækningen af situationen i en konkurs kommet ind på et emne, som også kan have interesse for iværksættere med virksomheder, der stadig er i live: Virksomhedspant.
”Her for nogle år siden indførte man virksomhedspant, som er meget brugt af banker, og som gør, at bankerne kan tage pant i bl.a. varelager og udestående fordringer – men et pant, der ikke er i en bestemt ting. Det er nyt i dansk ret, og det er bankerne glade for. Så er banken til gengæld forpligtet til at betale for konkursbehandling, fordi de virkelig har fået en fordel. Og hvis banken har taget pant lidt sent i forløbet op mod konkursen, kan det omstødes,” siger advokat Peter Schiøtz fra ADVODAN i Næstved.
At bankerne er glade for virksomhedspant, får vi bekræftet hos senior erhvervsrådgiver Peter Dahl fra Amagerbanken.
”Vi synes, det er en fornuftig løsning og et godt værktøj, og det er mere reglen end undtagelsen, at vi har det,” siger han.
Men iværksættere kan faktisk også ende med at have gavn af, at banken tager et virksomhedspant. I tilfælde af konkurs overgår de samlede aktiverne nemlig til banken, og det giver mulighed for at virksomheden kan genopstå med mindre gæld, for nu at sige det rent ud. Ikke mindre gæld til banken, men mindre gæld til de øvrige kreditorer. Det hele naturligvis forudsat, at banken stadig tror på iværksætteren:

Nyt selskab, nyt lån
”Man sætter sig ned og finder ud af, om iværksætteren er frisk på at prøve igen, og om f.eks. markedet, kunderne og produktet giver basis for en rekonstruktion. Tror man på, at det kan lykkes, hvis man retter virksomheden til på en måde – f.eks. reducerer udviklingsomkostning-erne og sætter flere sælgere ind? Bliver man enige om, at man tror på det, så vil banken ofte være med, og så sidder banken jo og har fat i alle aktiverne,” forklarer Peter Dahl.
I praksis startes der så et nyt selskab, som bevilges et lån, der mindst svarer til bankgælden i det gamle selskab. Det lån bruges til at købe aktiverne ud af konkursboet. Overstiger prisen bankens tilgodehavende, går beløbet til konkursboets øvrige kreditorer. Den nye virksomhed er altså lige vidt hvad angår bankgælden, og banken er glad, for den har samme balance med en ny debitor, og har samtidig skabt en mulighed for, at det nye selskab kan leve og betale sin gæld. Men gælden til de øvrige kreditorer – f.eks. vareleverandører eller det offentlige – er barberet væk, og det kan gøre forskellen.
Konstruktionen gøres ekstra interessant for banken, fordi den ikke skal ud og sælge stumperne i fallitboet:
”Jo mere langhåret det bliver – IP-rettigheder, kildekoder, design, osv. – jo sværere er det at gå ud og realisere til en ordentlig værdi. Mange gange vil man få den største værdi hos iværksætteren, som er gået ned med selskab A, hvis han etablerer et nyt selskab, hvor han så kan arbejde videre. Han kender jo koden, projektet, eller hvad vi nu taler om. Hvis det er en fysisk forretning, som f.eks. en blikkenslager, og der er fysiske aktiver som banken skal ud og sælge, så ved folk også, at det sælger vi ikke normalt, det er noget, vi er kommet til at eje ved en konkurs. Og så bliver vi også presset på prisen,” siger Peter Dahl.
”Så har vi tillid til, at iværksætteren kan drive det videre, så kan de overtage aktiverne igen. Dels har de jo forhåbentlig lært noget, og kan komme ud som genfødte. Og dels bliver der bevaret arbejdspladser, og den gode idé holdes i live, i stedet for at vi stopper og de bliver sendt hjem.”
Peter Dahl synes naturligvis også, det er en trist situation, hvis der er andre kreditorer, der taber penge, ”men når der nu er et værktøj, som giver en fornuftig mening, så skal man bruge det.”
Men selvfølgelig er der grænser for lånelysten, hvis iværksætteren bliver ved at gå konkurs.
”Generelt er det ikke et godt kort, når du kommer i banken og er gået konkurs ti gange, for hvorfor skulle det lykkes 11. gang. Men hvis man står som bank har den udfordring, så vil vi spørge iværksætteren om de har lært noget, og om de tror de kan gøre det bedre næste gang. Siger de ja, så vil vi også gerne prøve.”